Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rennebu - Rennell, James - Rennenkampf, Paul Georg v. - Renner, Gustav - Rennerfelt, Ivar - Rennert, Hugo Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1373 m) i Grænsen mod Opdal samt lidt
nordligere Troldhytten (1381 m), Digerhø (1255 m),
Ramshøkallen (1257 m) og Ramshøpiken (1174
m). I Herredets nordlige Del kan mærkes
Skamfjeld (678 m) V. f. Orkla samt Iglefjeld
(1221 m).
Inden for Herredet findes mange store
Myrstrækninger. I gl. Dage har her vokset
mægtige Skove, hvad der kan ses af de mange
Levninger af Rødder, som findes i Myrene.
Herredet har fremdeles ikke ganske lidet af Skov, og
det ser ud, som om denne i de seneste Aar er
i nogen Fremgang. Undals Værk (kobberholdig
Svovlkis) noget SØ. f. Berkåk Kapel er i Drift.
Ved Gaarden Bratset er et Klæberstensbrud.
Der er fl. Lys- og Kraftanlæg, en
Tagstensfabrik og et Par Mejerier. R. anses for en god
Kornbygd; de dyrkede Egne findes selvfølgelig
i Dalførene, hovedsagelig i Orklas. Herredet
egner sig fortrinlig til Kvægavl, der ogsaa
anses for at være i god Fremgang.
Af større Gaarde kan nævnes: Jorli, Horstad.
Saagaastad, Refshus, Eggan, Birkaaker, Aas og
Bruholdt. Den Rigstelegraf(telefon-)ledning, der
forbinder Oslo med Trondhjem, gaar gennem
Herredet, men uden Station smst. Dovre-Banen
gaar gennem den østlige Del af Herredet og har
her Stationerne Berkåk og Ulslberg. Af Veje bør
mærkes Hovedvejen fra det sydlige Norge over
Dovrefjeld, der kommer ind fra Opdal og
gennem Herredets østlige Del forbi Berkåk Kapel
fører frem til Støren og videre til Trondhjem.
Fra Berkåk Kapel gaar derhos en Hovedvej
ned igennem Orklas Dalføre til Orkedalsøren.
Endvidere støder Hovedvejen gennem Kvikne
til førstnævnte Vej ved Ulvsberg (Austberg)
Station, altsaa umiddelbart uden for R.’s
Grænse. Inden for Herredet findes fl. gode Bygde-,
Gaard- og Fjeldveje. Antagen Formue 1921 var
8,2 Mill. Kr og Indtægt 1489530 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«, Amund Helland,
»Søndre Trondhjems Amt« [Oslo 1898]).
(P. N.). M. H.
Rennell [’renə£], James, eng. Geograf, f.
i Chudleigh i Devonshire 3. Novbr 1742, d. i
London 29. (Marts 1830. Han kom i sin Ungdom
i det ostindiske Kompagnis Tjeneste og fik
derved Lejlighed til at lære de indiske
Forhold grundig at kende. Efter 1777 at være
udtraadt af Kompagniets Tjeneste hengav han sig
til geografiske Studier og gjorde sig ved fl.
Arbejder, især Description of Hindostan (1783, 3.
Udg. 1793), meget fortjent af den geografiske
Videnskab. Senere kom han ind paa Studiet af
den historiske Geografi og udgav bl. a. The
geographical system of Herodotus (1800),
Observations on the Topography of the Plain of
Troy (1814), Illustrations of the history of the
expedition of Cyrus (1816).
H. H. R.
Rennenkampf [’rænæn-], Paul Georg v., russ.
General (1854—1918), traadte ind i Hæren 1870
og overgik hurtig til Generalstaben. Under
Krigen med Japan (1904—05) udmærkede R. sig
som Chef for en Kosakdivision og senere for
et Armékorps. 1913 overtog han Kommandoen
over Militærdistriktet Vilna og rykkede ved
Verdenskrigens Udbrud i Spidsen for 1. Armé
sammen med 2. Armé ind i Østpreussen. R. greb ikke
ind i Kampen ved Tannenberg og blev derved
Aarsag til Samsonov’s Nederlag, efter hvilket
han selv blev slaaet ved de masuriske Søer
(9.—10. Septbr 1914). 1915 var R. Guvernør i
Petrograd og 1916 Arméfører paa
Nordfronten. Efter Revolutionen blev han sat under
Anklage og skudt (Maj 1918). R. var personlig
tapper, men ikke i Besiddelse af fornøden
Overlegenhed til at føre Armé.
E. C.
Renner [’rænər], Gustav, tysk Forf., f. i
Freiburg, Schlesien, 1866, var opr. Bogbinder,
besøgte senere Kunstskolen i Breslau og
virkede derpaa i Berlin i Kunstindustriens
Tjeneste. Han vakte Opmærksomhed med
»Gedichte« (1896), »Neue Gedichte« (1897) og har
senere udgivet Dramaerne »Ahasver«,
»Alkeste« (1911), »Dunkle Mächte« (1912), samt
Tragedierne »Merlin« og »Francesca«.
C. B-s.
Rennerfelt, Ivar, sv. Ingeniør, Opfinder,
f. 19. Marts 1874 i Torsåker, Gäfleborgs län,
gennemgik 1893—96 Tekniska Högskolan i Sthlm
og blev 1898 filos. Kandidat i Upsala. Efter
fortsatte Universitetsstudier virkede R. 1900—01
som Konstruktør ved Allgemeine
Elektricitätsgesellschaft og Union Elektricitätsgesellschaft i
Berlin og rejste derpaa til U. S. A., inden for
hvis elektriske Industri han opnaaede en
fremtrædende Stilling. Han var saaledes 1902—04
Overingeniør ved Richmond electric co.,
1904—09 Overingeniør og Vicepræsident ved The
sterling electric motor co. i Dayton, Ohio.
Efter sin Tilbagekomst til Sverige var R.
1909—11 Overingeniør ved Arvika Værksteder, men
ofrede sig snart udelukkende for Udviklingen
af den Opfindelse, som gjorde hans Navn
bekendt, nemlig Rennerfelt’s elektriske Ovn, en
Elektrodeovn for Staalraffinering, Smeltning af
Staal til Staalstøbegods, Fremstilling af
Jernlegeringer og anden Metalsmeltning. Denne Ovn
har faaet en betydelig Anvendelse inden for
Storindustrien, ikke blot i Sverige. Opfindelsen
fremstilles i A/B. »Elektriska Ugnar« i Sthlm;
som ogsaa fremstiller de af R. konstruerede
Ovne for Hærdning og anden Varmebehandling
af Staal. Som Overingeniør og teknisk Leder
af dette Bolag har R. virket siden 1913.
E. Su.
Rennert, Hugo Albert, tysk-amer.
Litteraturhistoriker, f. i Philadelphia 6. Maj 1858.
Han er af tysk Herkomst, men hans
videnskabelige Løbebane har stadig været knyttet til
Amerikas Forenede Stater, dog tog han den
filos. Doktorgrad ved Univ. i
Freiburg-in-Baden 1892; s. A. blev han Prof. i romansk
Filologi ved Pennsylvania-Univ. Har
fornemmelig givet sig af med Studiet af den ældre sp.
Litteratur, og han blev i den Anledning
Medlem af Hispanic Society of America og
korresponderende Medlem af det sp. Akademi. Hans
vigtigste Værker behandler Emner fra det sp.
Nationaldramas Historie, navnlig The Life of
Lope de Vega (1904), hvoraf der 1919 kom en
meget omarbejdet sp. Udg. ved R. selv og
Américo Gastro; endvidere The Spanish Stage
in the Time of Lope de Vega (1909). Desuden
et Par Udgaver af ældre sp. Dramaer af Lope,
af Miguel Sanchez og af Guillén de Castro,
samt af den sp. Cancionero i British Museum
(Erlangen 1896); og behandlende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
