Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rennert, Hugo Albert - Rennes - Rennes les Bains - Rennesøy - Rennie, John og Sir John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskelligartede Emner: The Spanish Pasttoral Romances
(ny Udg., Philadelphia 1912), Macéas, o
Namorado, a Galician trobador (smst. 1000) o. fl.
Nogle hidtil uudgivne sp. Digte offentliggjorde R.
i Revue hispanique (1897). I samme Tidsskrift
1907 findes hans Afh., The Staging of Lope’s
comedies.
E. G.
Rennes [ræn], By i det nordvestlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Ille-et-Vilaine, N. f.
Nantes, 82000 Indb. Af Vilaine, som her
optager Ille, deles R. i Øvre- og Nedrebyen, den
sidste paa venstre Flodbred. Byen berøres af
Ille-Rance-Kanalen og er Knudepunkt paa
Vestbanen. Med sine smukke Kajer, brede Gader,
fl. større aabne Pladser, deriblandt Place du
Palais, nyanlagte Bulevarder og Anlæg som
Promenaden La Motte og det med fl. Statuer
forsynede Le Tbabor gør R. et tiltalende
Indtryk. Af monumentale Bygninger har R. en gl
Domkirke, St Pierre, der istandsattes i 18.
Aarh., med gode Malerier, Klosterkirken
Notre-Dame-en-Sainte-Melaine, der delvis stammer fra
11. Aarh., med smukke Træskærerarbejder og
paa Taarnet en forgyldt Statue af den hellige
Jomfru, St-Saveur-Kirken og en ny gotisk
Kirkebygning, St Aubin, og af verdslige Bygninger
Justitspaladset, opført 1618—54, med fl.
Pragtsale, et Raadhus med Taarne, Pavilloner og
halvkredsformet Facade, desuden en ny
Universitetsbygning, Ærkebispepaladset (fra 1672),
Præfekturbygning og det moderne Palais du
Commerce samt Porte Mordelaise, hvorigennem
Bretagnes Hertuger holdt deres Indtog i
Staden. Fabriksvirksomheden er kun af ringe Bet.
(navnlig Maskinbygning, Lervarer, Møbler,
Ølbrygning, Mølleri og Garveri), og Handelen
beskæftiger sig hovedsagelig med
Landbrugsprodukter (Smør, Kvæg og Fjerkræ, Korn,
Honning og Voks, Tømmer). Universitetet (fra
1735) har 3 Fakulteter, men desuden findes en
med. Læreanstalt af lavere Grad, en bot. Have
og fl. Samlinger, et Lyceum, et
Præsteseminarium, Skoler til Uddaneelse i Musik, Kunst,
Industri og Agerbrug samt to Biblioteker med
166000 og 150000 Bd. Af andre offentlige
Institutioner findes en Anstalt for Sindssyge, et
Tugthus for kvindelige Forbrydere, et civilt og et
militært Hospital. Byen er Sædet for
Departementspræfekten, Generalkommandoen over 10.
Armékorps, en Ærkebisp, en Appel- og
Assisedomstol, en Underret og et Handels- og
Agerbrugskammer. — Under Navnet Condate var
R. Hovedstad i Redonernes Land. I den tidlige
Middelalder hørte R. til Frankerriget, men kom
i 9. Aarh. til Bretagne. Siden afstodes Byen til
Karl den Skaldede, men var dog fremdeles
Bretagnes Hovedstad. 1357 blev R. belejret af
Englænderne, men overgav sig ikke. 1720 led
Byen meget ved en Ildebrand. I R. afholdtes
7. Aug.—9. Septbr 1899 den anden
Dreyfus-Proces, der vakte enestaaende Opmærksomhed ikke
blot i Frankrig, men over hele den civiliserede
Verden. Arrondissementet R. (10 Canton’er)
har 167000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rennes les Bains [’ræn-le-’bæ], Landsby i
det sydlige Frankrig, Dept Aude, i en snæver
Dal, der gennemstrømmes af Sals, har Jern- og
Kogsaltkilder, og er derfor et søgt Badested.
Rennesøy, Herred, godt 10 km N. f.
Stavanger i Ryfylke Sorenskriveri, Rogaland
Politidistrikt, Rogaland Fylke. 41 km2, hvoraf
henimod 0,2 km2 Ferskvand. (1921) 1116 Indb.,
altsaa c. 27 pr km2 Land. Herredet bestaar af
Hausken og Sørbø Sogne under Rennesøy
Præstegæld.
R. bestaar af den store Rennesøy {Rennesey),
den lille Brimsø samt nogle nærliggende smaa
Holme, og skilles i N. og NØ. ved
Finnøyfjorden og Brimsøfjorden fra Finnøy Herred, i SØ.
ved Hillefjorden fra Strand Herred og i SV.
ved den temmelig smalle og lange
Mastrafjord fra Mosterøy Herred. Mod NV. støder
R. til Boknfjorden. Hovedøen har et Areal af
vei 40 km2, hvoraf imidlertid en enkelt Gaard
paa Nordøstsiden, Hanesand, tilhører Finnøy
Herred. Øen deles i to Dele ved et tværs over
samme fra N. til S. gaaende lavt Eid. Den
østlige Del udgør et sammenhængende,
forholdsvis højt Fjeldparti med stejle Sider mod
V. og SV., medens det skraaner mere jævnt
af mod de andre Sider. Den højeste Fjeldtop
er Hodnefjeldet (223 m) paa Øens Sydside. Øens
vestlige Del er gennemgaaende meget lavere;
dens højeste Punkt Hestvarden naar en Højde
af 150 m. Øens nordvestlige Del er endog et i
det store betragtet lavt Sletteland. Skov findes
saa godt som ikke i R., dog er man begyndt
med1 nogen Skovplantning. Jordbrug og
Kvægavl er Befolkningens (Hovednæringsveje, i
særlig Grad staar Agerbruget højt. Der er et
Mejeri og et Osteri, et Møllebrug, et mekanisk
Værksted og en Preserveringsfabrik. I Sørbø
Sogn findes et Klæberstensbrud. For en Del Aar
siden drev Indbyggerne Fiskeri i stor
Udstrækning; nu er imidlertid dette saa godt som
ophørt. Inden Herredet findes fl. gode
Ankerpladser, isaaledes Reianesvaagen og Vigevaagen,
begge paa Rennesøen ved Mastrafjorden,
hvilken Fjord er en meget benyttet Sejlled.
Hausken (Hoved) Kirke ligger omtr. midt
paa Rennesøen; Sørbø Kirke, der er meget gl,
ligger i Øens nordvestlige Del. Af Gaarde
findes inden for dette Herred forholdsvis mange,
som efter vestlandske Forhold maa kaldes
noksaa store, saaledes: Galte, Vold, Bø, Rise,
Sørbø, Hausken, Helland, Underberge, Austbø,
Skjørvestad, Hodne og Brimsø. Den tætteste
Bebygning findes ved det ovenn. Eid, midt over
Øen, altsaa i Nærheden af Hovedkirken, samt
derhos i Indenklevsbygden i Ø. og omkr.
Sørbø Kirke i V. I de senere Aar er Hovedøen
bleven ganske vel forsynet med Bygdeveje; men
det er ikke meget længe siden, at saa godt som
al Trafik inden for Herredet foregik med Baad.
R. med Undtagelse af Brimsø tilhørte i gl.
Dage Hauskeiðs Skibrede. Af Arealet er 9,07
km2 Ager og Eng, 0,38 km2 Skov, 0,17 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
Antagen Formue 1921 var 5,1 Mill. Kr og
Indtægt 1008937 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo
1888]).
(P. N.). M. H.
Rennie [’reni], 1) John, eng. Ingeniør, f.
7. Juni 1761 i Haddingtonshire, d. 4. Oktbr 1821
i London, begyndte 1791 en Forretning som
Maskiningeniør i London, men kom snart ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
