Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renoir, Pierre Auguste - Renommé - Renonce - renoncere - Renouard, Antoine Augustin - Renouard, Augustin Charles - Renouard, Paul - Renouf, Émile - Renouf, Peter Le Page
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Winterthur]). (Litt.: Meier Gräfe, »R.« [1915];
A. André, R. [1919]; E. Rivière, R. et ses
amis [Paris 1921]; »R. Facsimilen u. Zeichn.,
Pastellen. Vorrede v. Hausenstein« [München
1920]; A. Vollard, La vie et l’œuvre de P. A.
R. [Paris 1921]; R. Dessins, aquar, et pastels, p.
E. Faure [Paris 1921]; F. Fosca, R. [1923]).
A. Hk.
Renommé [reno’me] (fr.), Berømthed,
offentligt By; renommere, prale;
Renommage [’ma.sjə], Praleri; Renommist, Pralhans.
Renonce [re’nåŋs] (fr.), være r. ɔ: i Kortspil
mangle Kort i en bestemt Farve.
Carl Br.
renoncere [-nåŋ-] (fr.), give Afkald paa
noget; r. sig, ɔ: i Kortspil afkaste Kort af en
bestemt Farve, til man ikke har flere i Farven.
Carl Br.
Renouard [rö’nwa.r], Antoine Augustin,
fr. Boghandler og Bibliograf (1765—1853). Han
var født i Paris og etableret der som
Boghandler indtil 1824. Under den store
Revolution, som han sluttede sig til, gjorde han sig
fortjent ved i Skrift og Gerning at virke for
Bevarelsen af litterære og kunstneriske Værker.
Som Boghandler udgav han en Rk. lat.
Klassikere og en tilsvarende Rk. fr.; det er smukke
og korrekte Udgaver, til Dels forsynede med
Kobberstik af Datidens bedste Kunstnere og
med Udgivermærket et Anker (som Aldinernes
Mætfke), hvorover den galliske Hane. R.
tilkendegav tillige sin Interesse og Beundring for
Aldus Manutius og hans Æt ved sit Værk Annales
de l’imprimerie des Aldes (2. Udg. 1825, 3 Bd;
3. Udg. 1834); et tilsvarende Arbejde over en
berømt fr. Forlæggerslægt er hans Annales de
l’imprimerie des Estienne (2. Udg., 1843). En
ypperlig Fortegnelse over sin egen rige
Bogsamling gav han i Catalogue de la bibliothèque
d’un amateur (4 Bd, 1819).
E. G.
Renouard [rö’nwa.r], Augustin Charles,
foreg.’s Søn, fr. Retskyndig og Politiker, f. 22.
Oktbr 1794 i Paris, d. 17. Aug. 1878. Advokat,
Generalsekretær i Justitsministeriet 1830,
Deputeret 1831, Medlem af Kassationsretten 1839,
Pair 1846, udnævnt af Thiers til
Generalprokurør 1871. Baade som Politiker og jur. Forf.
nød R. megen Anseelse. Af hans Skrifter skal
nævnes: Élements de morale (1818), Mélanges
de morale, d’économie et de politique (I—II,
1824, 3. Udg. 1853), Traité des brevets
d’invention (1825, 3. Udg. 1865), Traité des droits
d’auteurs, dans la littérature, les sciences et
les beaux-arts (I—II, 1838—39), Traité des
faillites et banqueroutes (I—II, 1842, 3. Udg. 1857),
Værker vedrørende Kassationsretten o. s. v.
R.’s Discours prononcés à la cour de cassation
blev udg. 1879 af Ch. Richet.
Fz. D.
Renouard [rö’nwa.r], Paul, fr. Maler,
Raderer og Litograf, f. 1845 i Cour-Chaverny
(Loir-et-Cher), Elev af Pils. Han var med i
Udsmykningen af den store Opera i Paris
(1871) og udførte andre dekorative Arbejder,
malede mange Portrætter: Arkitekten Binet, P.
de Chavannes (til Luxembourg-Mus.), men vandt
især Navn som Raderer og Tegner gennem
sine Skildringer af Pariserlivet i Operaen,
Balletten, Fattigkvartererne. Han udgav Le nouvel
Opéra med over 30 Raderinger (Akvatinta),
Mouvements, gestes, expressions (1906) m. v.
og leverede rigt Illustrationsstof til
L’Illustration, Paris illustré, Londons Graphic m. v. R.
blev Prf. ved Écle Nat. d. Arts décoratifs.
A. Hk.
Renouf [rö’nuf], Émile, fr. Maler, f. 23.
Juni 1845 i Paris, d. smst. 6. Maj 1894. R.,
Elev af Boulanger, Lefebre og Car. Duran, har
især vundet Berømmelse ved Landskabs-
(Marine-) og Genrebilleder fra Honfleur-Egnen,
som han udstillede fra 1870’erne. »Stakkels
Ven« (1879) købtes af den fr. Stat, »Enke« (1880)
kom til Mus. i Quimper, »Lodsen« (1883), der
som fl. a. af R.’s Arbejder prisbelønnedes, til
Mus. i Rouen, andre til Luxembourg-Saml. I
Washington-Galeriet (R. selv i Amerika 1886)
ses »Et Haandslag« (1881). Endvidere en Del
Portrætter. R. raderede ogsaa.
A. Hk.
Renouf [rö’nuf ?], Peter Le Page, Sir,
eng. Ægyptolog, f. 23. Aug. 1822 paa Øen
Guernsey, d. i London 14. Oktbr 1897. R.
studerede i Oxford, hvor han indgik et nøje
Venskab med den senere Kardinal Newman,
traadte 1842 over til den rom.-kat. Kirke og kastede
sig nu over Studiet af Teologi, Filosofi, og
østerlandske Sprog. 1855 blev han Prof. ved det ny
kat. Univ. i Dublin. Medens han her læste over
Oldtidens Historie og østerlandske Sprog, gik
det op for ham, at der i de ægyptiske
Indskrifter maatte være mangfoldige hidtil lidet
paaagtede vigtige Oplysninger at hente, hvorfor
han kastede sig over Ægyptologien, hvilken
Videnskab han snart skulde berige med
værdifulde Afhandlinger, der bl. a. vidner om hans
mærkelige grammatiske Klarsyn. Han skrev
saaledes 1862 om Ægypternes negative
Partikler, ligesom han 1863 i et Modskrift paaviste
det grundløse i det Angreb, Sir G. C. Lewis
havde rettet imod Ægyptologien og imod
Champollion’s Tolkning. 1864 kaldtes han af
Dronningen til Overskoleinspektør i
Storbritannien og Irland, et Embede, der stillede store
Fordringer til hans Arbejdskraft; men uagtet
han i over 20 Aar opfyldte sine Embedspligter
med den største Omhyggelighed, fandt han dog
Lejlighed til at fortsætte sine sproglige Studier,
særlig de ægyptologiske. 1875 gjorde han et
længere Studieophold i Ægypten og udgav An
elementary Manual of the Egyptian Language.
1879 overdrog Hibbert Legats Styrelse R. at
holde en Rk. Forelæsninger i Oxford over
Ægypternes Religion (udg. 1880 og oftere, overs.
bl. a. paa Svensk [af K. Piehl]). Efter den
udmærkede Videnskabsmand, Samuel Birch, en
af de mest fortjente Grundlæggere af den
ægyptologiske Videnskab, blev R. 1886 Keeper,
d. e. Direktør for den østerlandske Afdeling af
British Museum (hvorfra han tog sin Afsked
1891) og 1887 Præsident for Society of Biblical
Archæology, en Hæderspost, han beholdt til sin
Død. Foruden mange Afh. af filologisk Indhold
(særlig i Transactions og Proceedings of the
Biblical Society) har han bidraget væsentlig til
Forstaaelsen af det vanskelige ægyptiske
Litteraturværk, som man kalder »De dødes Bog«.
Allerede 1860 havde han udgivet Traduction
d’un chapitre du Rituel funéraire des anciens
Égyptiens, og 1862 A Prayer from the
Egyptian Ritual. Fra 1891 begyndte han at udgive
en systematisk Forklaring af »De dødes Bog«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
