Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rente - Rentefod - Rentegaard - Rentehysteri - Rentekammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan fra Salgsgenstandens Levering, i andet
Køb 5 % fra den Dag, Købesummen skulde være
erlagt. Modtagelse af Regning fra Sælgeren paa
et Tidspunkt, da Købesummen kan kræves
erlagt, medfører derhos Rentepligt, uden at
yderligere Paakrav er fornødent. — Størrelsen af R.
(Rentefoden) er i Alm. fri, d. v. s. det staar
Parterne frit for at vedtage, hvor høj en R.
der skal erlægges. Anderledes i ældre Tid: efter
D. L. 6—14—5 var det forbudt at tage højere
R. end 6 %, og senere nedsattes den lovlige
R. til 4 %. Men ved L. 6. Apr. 1855 § 1 gjordes
Rentefoden i Alm. fri. Dog gælder i saa
Henseende visse Indskrænkninger. For det første
vil det alm. Forbud i Aftaleloven mod
Udnyttelsen af en andens Nød, Letsind, Enfoldighed,
Uerfarenhed ell. Afhængighed hyppigt kunne
bringes til Anvendelse, hvis der under en
saadan Situation er vedtaget en ublu R. Dernæst
opretholdes ved den ovenn. Lovbestemmelse det
hidtil gældende Forbud mod at tage højere
R. end 4 % ved Udlaan mod Pant i fast
Ejendom. Dog kan der uden Vanskelighed opnaas
Bevilling til, at der svares indtil 6 %; f. T.
indtil 1. Maj 1925 kunde Indenrigsministeriet
endogsaa iflg. den hidtil gældende
Huslejelovgivning tillade en endnu højere R. Endelig kan
nævnes, at Pantelaanere kun maa beregne 5 %
maanedlig, hvilken R. endda fra 1926 nedsættes
til 4 % og fra 1936 til 1 1/2 % maanedlig.
Hvis en rentebærende Fordring transporteres,
maa det antages, at de uforfaldne R. tilkommer
Erhververen (Cessionaren), hvorimod de
forfaldne, men endnu ikke oppebaarne R. ikke
uden udtrykkelig Vedtagelse kan anses
medindbefattet under Transporten. Pantsættes en saadan
Fordring, kan Panthaveren kun holde sig til de
R., som er uforfaldne paa det Tidspunkt, da
han søger Fyldestgørelse i den pantsatte
Fordring. — Er en rentebærende Fordring
forbundet med Pant i fast Ejendom, gælder
Panteretten i og for sig ogsaa alle R.; men
Fortrinsretten fremfor efter staaende Panthavere
omfatter kun R. for det sidste Aar. — Er der for
Fordringen udstedt et negotiabelt Dokument,
f. Eks. et alm. Gældsbrev, behøver Betaling af
forfaldne R. ikke, saaledes som Afdrag paa
selve Fordringen, at afskrives paa Dokumentet
for at kunne gøres gældende mod den, der i
god Tro faar Dokumentet overdraget. Derimod
maa der om Betaling laf uforfaldne R. gælde
samme Regel som om Afdrag. —
Renteanvisninger (Rentekuponer) er Legitimationspapirer,
idet Skyldneren frigøres ved Betaling af R. til
den, der møder med Kuponen, selv om han
ikke er i Besiddelse af Hoveddokumentet.
Rentepligten ophører, naar selve Fordringen
ophører. Er saaledes Fordringen forældet, er
dermed ogsaa enhver Pligt til at svare R.
bortfaldet. Den enkelte Rentefordring kan derhos
selvstændig bortfalde, f. Eks. ved Forældelse,
skønt Hovedfordringen er holdt i Kraft. Men
ogsaa selve Rentepligten kan i visse Tilfælde
bortfalde, uden at Hovedfordringen falder bort.
Saaledes antages det, at hvis Debitor gør
lovligt (realt) Tilbud om at betale en Fordring,
men p. Gr. a. Fordringshaverens Forhold ikke
kan blive frigjort, ophører Rentepligten, og det
samme gælder, hvis Debitor, fordi han, f. Eks.
p. Gr. a. undskyldelig Ukendskab til Kreditors
Adresse, ikke kan foretage lovligt Tilbud,
deponerer Fordringen i Nationalbanken.
A. D. B.
Rentefod, Forholdet mellem Størrelsen af
den Rente, som en Kapital giver i en vis
Periode, og selve Kapitalen. I Matematikken
angives R. som Forholdet mellem Renten af
Enheden og denne Enhed. Hvis en Krone i en vis
Tid giver 4 Øre i Rente, er R. altsaa 0,04. I det
praktiske Forretningsliv angives R. altid
procentvis, altsaa som Udtryk for, hvor mange
Enheder Rente man faar af 100 Kapitalenheder. I
det ovf. anførte Tilfælde siger man altsaa, at
Renten er 4 %. Om Bestemmelsesgrundene for
R.’s Størrelse se Rente.
(E. M.). J. Th.
Rentegaard. Ved R. (»Rentengut«) forstaas
i Preussen en Ejendom, der er overdraget
saaledes, at der er paalagt de skiftende Ejere af
den en Pligt til Udredelse af en fast Rente i
Penge ell. Korn, hvilken Rente træder helt ell.
delvis i St f. Købesum. Med den Indskrænkning,
som følger af Pligten til at udrede Renten, der
hviler paa Ejendommen som en Grundbyrde,
kan Ejeren i øvrigt besidde R. med alle en
alm. Ejers Rettigheder, men hans
Dispositionsfrihed kan ogsaa ved Overdragelsen gennem
Aftaler være paa forsk. Maade begrænset. Om
Renten er afløselig ell. ikke, beror ligeledes paa
Aftale. Reglerne om R. kan i og for sig bringes
til Anvendelse ved en hvilken som helst
Ejendomsoverdragelse, men Rentegaardsformen har
dog særlig spillet en Rolle og har ogsaa af
Lovgivningen nærmest været tænkt anvendt i den
saakaldte indre Kolonisations Tjeneste, d. v. s.
ved den Oprettelse af middelstore og mindre
Landbrug og af Brug for Arbejdere, der dels i
visse Provinser har fundet Sted af nationale
Grunde, dels uden stedlig Begrænsning som Led
i en alm. Jordreform. De R., der er oprettede i
disse Øjemed, er i Reglen oprettede med
Understøttelse af Staten og som Følge heraf
underkastede en Rk. særlige Regler (se
Jordreform, S. 188).
P. J. J.
Rentehysteri er Betegnelse for de Former
for Hysteri, hvor de hysteriske Symptomer
fremkaldes og vedligeholdes ved Ønsket om
Udbetaling af en (aarlig) Pengesum, f. Eks.
Invaliderente ell. Erstatning fra
Ulykkesforsikrings selskab.
K. H. K.
Rentekammer. 1680 fik det ved
Suverænitetens Indførelse oprettede
Skatkammerkollegium Navn af R. og omfattede da i det
væsentlige Bestyrelsen af alle Statens Indtægter
og Udgifter. M. H. t. R.’s
Virksomhedsomraade og Organisation er der foregaaet en Rk.
Forandringer. Saaledes blev der under 22. Maj
1770 oprettet et Finanskollegium, som senere
under mange Omskiftelser snart har været
forenet med R., snart adskilt fra samme. I
Tidernes Løb kom en Mængde Forretninger, som
paa en ell. fanden Maade stod i Forbindelse
med Statsindtægterne, ind under R., saaledes
Landvæsenssager, Forstvæsenet, Jagt, Fiskeri,
Vejvæsen, Matrikul- og Udstykningsvæsen, den
grønlandske og færøiske Handel m. m. R. blev
ophævet 1848.
C. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
