Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rentekøb - Rentemester - Rentenbank - Renteria - Renteriet - Renteskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rentekøb var Navnet paa en i den senere
Middelalder og Beg. af den nyere Tid i
Tyskland o. a. Lande udbredt Form for
Kapitalanbringelse, der bestod i, at Kapitalejeren mod
en Udbetaling en Gang for alle købte sig Ret
til at oppebære en vedvarende Rente af en fast
Ejendom. Forholdet, der navnlig hørte hjemme
i Købstæderne, fik især Bet. ved, at det ikke
omfattedes af den kanoniske Rets Renteforbud.
Renten, der foruden i Penge ogsaa kunde
bestaa i Naturalier, hæftede paa Ejendommen som
en Grundbyrde og kunde derfor gøres gældende
mod de skiftende Ejere, ligesom den m. H. t.
Overdragelse og i andre Henseender fulgte
Reglerne om faste Ejendomme. Den var fra
først af uopsigelig fra begge Sider, saa at en
Ophævelse af Forholdet kun kunde ske ved et
mellem Parterne frivillig aftalt Genkøb, men i
senere Tid anerkendtes der alm. en Ret til
Opsigelse, først for Renteyderen og derefter
ogsaa for Rentenyderen, hvorved Forholdet
mistede sin særlige Karakter og efterhaanden
smeltede sammen med sædvanligt Udlaan mod
Pant i fast Ejendom. Efter at den kanoniske
Rets Renteforbud havde mistet sin Bet., havde
det heller ikke længere nogen egl.
Eksistensberettigelse. Fra Tyskland trængte R. i Slutn.
af Middelalderen ogsaa ind i Danmark, hvor
det navnlig fik Udbredelse i Slesvig, medens
dets Bet. i det øvrige Land aldrig blev særlig
fremtrædende.
P. J. J.
Rentemester. Fra 1559 til Enevoldsmagtens
Indførelse revideredes Statens samtlige
Regnskaber af 1 og senere (fra 1599) af 2 R. Ved
Skatkammerkollegiets Oprettelse 1660 var der
bl. dets Medlemmer 3 R. Rentemesterposten
ophævedes 1691.
C. T.
Rentenbank. Efter at Reichsmarken,
paavirket af Versailles-Traktaten og Franskmændenes
og Belgiernes Besættelse af Ruhrgebetet, i
Høsten 1923 omtr. havde mistet enhver Værdi,
gjaldt det om at skaffe Udveje for at undgaa
en fuldstændig Forvirring. Det gjaldt om at
oprette en af det tyske Rige uafhængig,
selvstændig Seddelbank.
Da man tilmed ikke kunde overse, om et nyt
Betalingsmiddel vilde være i Stand til at holde
sin Værdi, besluttedes det at etablere en
foreløbig Ordning, som eventuelt kunde efterfølges
af en endelig, saafremt den første gav et
daarligt Resultat. At skaffe Sedler, som var dækket
af Guld ell. Deviser, var ikke muligt, eftersom
Guld og Deviser ikke fandtes og ej heller var
til at faa til Købs, med mindre man risikerede
at udsætte Marken for yderligere Fald.
Spørgsmaalet var altsaa: hvilken Dækning skal der
findes for den ny Seddel, hvorledes skal den
kunne opretholde sin Værdi, og i hvilket
Forhold skal den my Møntsort sættes til den gl.
Som Resultat af de forsk. Overvejelser
oprettedes »die deutsche Rentenbank«. Banken
grundlagdes med en Kapital af 3,2 Milliarder
Rentemark, som tilvejebragtes ved en Behæftelse af
Landbrug, Industri, Handel, Haandværk og
Banker.
Af Beløbet tilvejebragte Landbruget Halvdelen,
de øvrige den anden Halvdel. Landbruget blev
til dette Formaal behæftet med en Jordskyld,
som uden at være indført i Jordebogen gik foran
enhver anden Behæftelse af Jorden og lød i
Guldmark (1 Guldmark = 112700 kg fint Guld).
Denne Behæftelse rettede sig efter
Forsvarsbidraget før Krigen og beløb sig til 4 %, deraf,
samt skulde forrentes med 6 %. Industri,
Handel, Haandværk og Banker blev ligesom;
Landbruget beskattet og maatte afgive en
Gældsforskrivning efter Virksomhedens Størrelse, der
ligeledes skulde forrentes med 6 % efter
Guldværdi, Reguleringen af Seddelomløbet tænktes
paa flg. Maade; den tyske Rentebank skulde
udgive saakaldte »Rentenbriefe« med 5 %
aarlig Rente, og disse Rentebreve skulde være
dækket af Jordskylden og Guldforskrivningerne.
Rentebrevene skulde tjene som Dækning for
de ny Rentenbanksedler og sikre deres
Stabilitet. Hvis der nemlig udstedtes for mange
Sedler og disse faldt i Kurs, vilde de blive forlangt
indløst med Rentebreve, der sikrer en
uforandret 5 % Forrentning til Guldværdi, til hvilken
Forrentning Banken altid har Midler igennem
Guldhæftelserne. Mængden af Sedler vilde
saaledes blive formindsket og deres Kurs atter gaa
op. Der er imidlertid praktisk talt ikke gjort
nogen Brug af denne Reguleringsmulighed.
Maximum for Udgivelsen af Rentebanksedler
var i Overensstemmelse med Rentebankens
Kapital fastsat til Rm. 3,2 Milliarder. Foreløbig
blev imidlertid kun udgivet 2,4 Milliarder
Rentemark. Af disse stilledes til Disposition for den
tyske Stat 1,2 Milliarder Rentemark, medens en
lgn. Sum blev tilbudt private hovedsagelig
saadanne, paa hvem Behæftelsen blev lagt.
Regningsværdien for en Rentemark blev fastsat til
1/2790 kg fint Guld. Værdien overfor Udlandet
gjordes afhængig af den den Gang mindst
foranderlige og mest værdifulde Valuta, den amer.
Dollars, og Ombytningen for Papirsmark
fastsattes til 1 Billion Papirmark for 1 Rentemark.
Ved forsk. energiske Forholdsregler er det
lykkedes den, ny Seddel at opnaa en stabil Værdi.
Resultatet af dette Forsøg tilligemed den
endelige Regulering af de tyske
Betalingsforpligtelser ved Dawes Planen muliggjorde Etablering
af den nu cirkulerende ny Reichsmarkseddel
(Lov af 30. Aug. 1924).
Efter Tilvejebringelsen af den endelige
Møntenhed af forannævnte Dato havde den tyske
Rentebank opfyldt sit Formaal og kunde
likvidere.
Th. O.
Renteria [ræntæ’ria], By i Nordspanien,
Prov. Guipuzcoa, ligger 7 km ØSØ. f. San
Sebastian ved Floden Oyarzun og er Station
paa Banelinien Irun—Madrid. R. er en gammel
By, der nutildags lever af sin Havn og sin
Industri. (1920) 5200 Indb.
C. A.
Renteriet var i 16. og 17. Aarh. et andet
Navn for Rentekammeret (s. d.).
Renteskriver var i ældre Tid et Navn paa
Embedsmænd, der havde med Regnskabsvæsen
at gøre. Særlig brugtes det i lang Tid om en
vis Kategori af Embedsmænd i
Rentekammeret og Generaltoldkammeret, der som
Kontorchefer forestod de Kontorer, som besørgede
Regnskabsrevisionen. Der bestod et større
Antal saadanne Kontorer, de saakaldte
Renteskriverkontorer, der i Reglen hvert havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
