Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renæssance - Renø - Renøen - Reofor - Reokord - Réole, La - Reolgravning - Reolpløjning - reorganisere - Reoskop - Reostat - Reotom - Reotrop - Rep - Reparation - reparere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Lighed med tilsvarende Retninger i
Billedkunsten. At drage nogen skarp og bestemt
Grænse mellem R. og Barok er i Virkeligheden
umuligt; Overgangene er glidende. Men det, der
nu virkelig førte fremad, var de barokke
Tendenser, selv hos en Klassiker som Palladio.
Naar R. aldrig, som senere Nyklassicismen,
mundede ud i slavisk Efterligning af den
beundrede Antik, ligger det vel fra først af deri, at
Kendskabet til Forbillederne endnu var
mangelfuldt, men det blev tilsidst den i
Barokken udtrykte kunstneriske Skaberevne, der
forstod at hævde sig over for de lærde
Studier.
Ligesom den litterære fik den bildende R.
langvarige og vidtstrakte Eftervirkninger. Efter
1500 bredte Stilen sig N. f. Alperne, allerede i
Norditalien og endnu mere i Nordeuropa
krydset med gotiske Traditioner. I Nordeuropa
gentager sig Stilfaser, som afspejler de ital., og
som kan kaldes Ung-, Høj- og Senrenæssance,
men ganske vist i anden Betydning og efter
anden Maalestok end de ital. Stilnuancer. Alle
tre Perioder var langt mere gotiserende end
den aktive ital. R., og Billedkunsten havde til
Tider svært nok ved at tilegne sig
Italienernes Overlegenhed. Trods al Begejstring for
R. bunder Dürer dybt i sengotisk Realisme, og
fra ham til de nederlandske Manierister er der
et Fald, indtil Nordeuropæerne endelig i 17.
Aarh. formaaede at gaa deres egne Veje i
Malerkunsten og lærte at beherske den ital.
Arkitekturs Finesser. Men selv om dette først
skete i Baroktiden, maa R. dog siges at danne
Grundlaget for Europas Arkitektur gennem 18.
og delvis 19. Aarh.
Paa Ornamentikkens specielle Omraade
genoptog R. i første Række Antikkens
Akantusværk, men forstod ogsaa her at skabe noget
kunstnerisk nyt, og paa dette Felt har den
dekorative nordeuropæiske R. ud af smaa
antikke Enkeltheder formet Ornamenter som
Kartouche og Bruskværk. (Af Oversigtslitteratur
kan fremhæves Burckhardt, »Cultur der
R.«, oversat paa Dansk 1903; Valdemar
Vedel, »R.’s Frembrud« (1922) og
»Højrenæssance« (1923). Ang. Kunsthistorie og
kunsthistorisk Litteratur smlg. især Artikler om Italien,
Afsnittet »Kunst«, Billedhuggerkunst,
Bygningskunst, Malerkunst og
Ornamentik).
C. A. J.
Renø ell. Hreinsey, i Grønlands
Østerbygd ud for Einarsfjord, saaledes kaldet —
ifølge Ivar Bårdsøn’s Grønlands Beskrivelse —
fordi der om Efteraaret var utallige Rensdyr,
efter hvilke der dog ikke uden Biskoppens
Tilladelse var alm. Jagt. Her fandtes den bedste
Talgsten. R. er rimeligvis den Ø, som
Grønlænderne kalder Akia, der ligger lige over for
Julianehaab. (Litt.: Finnur Jónsson,
»Grønlands gamle Topografi efter Kilderne«
[»Meddelelser om Grønland«, XX]).
G. F. H.
Renøen, se Reinøy.
Reofor, forældet Navn for en elektrisk
Strømleder.
A. W. M.
Reokord ell. Reostat, Maaletraad til
Bestemmelse af elektrisk
Ledningsmodstand (s. d.).
A. W. M.
Réole, La [la-re’ål], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, har en amfiteatralsk
Beliggenhed ved højre Bred af Garonne, SØ. f.
Bordeaux, 4200 Indb. Byen er Station paa
Sydbanen og har en Kirke fra 12. Aarh., et
Raadhus fra 12.—14. Aarh., en betydelig Slotsruin
med fire Taarne, driver Handel med Vin og
Tilvirkning af Likør. Den er vokset op om et i
7. Aarh. grundlagt Benediktinerkloster. 1223 og
i Hundredaarskrigen blev den erobret af
Englænderne (1420) og led meget under
Religionskrigene i 16. Aarh. Fæstningsværkerne sløjfedes
1639. Arrondissementet R. (6 Canton’er) har
48000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Reolgravning er en Jordbearbejdning i 2
Spadestiks Dybde, hvor det nederste Spadestik
bringes op og lægges øverst, medens det opr.
Overlag lægges ned paa underste Spadestiks
Plads. R. foretages i Reglen paa den Maade,
at der graves en Rende i 2 Spadestiks Dybde
ved Siden af det Stykke, som skal bearbejdes.
Ved Opgravningen lægges Overlag for sig og
Underlag for sig. Der graves saa videre ved
Siden af denne Grøft, saaledes at øvre
Spadestik kastes ned i Bunden og nedre Spadestik
lægges øverst. Undertiden graves i c. 1 m
brede Bænke. Naar Stykket er gravet,
fremkommer der altsaa en aaben Rende i 2 Spadestiks
Dybde, denne maa fyldes med den Jord, der
blev gravet op ved Beg. R. anvendes nu ikke
meget; hvor Undergrunden er af tarvelig
Beskaffenhed, anvendes undertiden en Art
Undergrundsgravning ell. Kulegravning for at løsne
det underste Spadestik, hvilket ved flere
Kulturer kan være ønskeligt.
A. C-n.
Reolpløjning er en Pløjning, hvor
Plovfuren deles vandret i 2 Lag, saaledes at det
øverste Lag bringes ned i Furebunden, det
nederste lægges ovenpaa og dækker det
oprindelige Overlag. For et Par Menneskealdre siden
blev der agiteret en Del for R., og der blev
fremstillet særlige Reolplove; navnlig ansaas det
for nyttigt at reolpløje Grønjord, saa
Grønsværet blev godt dækket. Nu benyttes R. ikke
meget.
A. C-n.
reorganisere (fr.), atter organisere,
omordne; deraf Reorganisation,
Omordning o. l.
Reoskop, Redskab til Paavisning af elektrisk
Strøm, f. Eks. et fintmærkende
Galvanometer (s. d.).
A. W. M.
Reostat, en Metaltraad, hvoraf forskellige
Længder kan indføres i en elektrisk
Strømkreds. Den kan tjene til at holde Strømmen
konstant (heraf Navnet), idet man ved Ændring
af Traadlængden kan forandre Modstanden i
Strømkredsen og derved modvirke
Forandringer i Strømmens Styrke, til at ændre
Strømstyrken paa vilkaarlig Maade og endelig til
Bestemmelse af elektrisk
Ledningsmodstand (s. d.).
A. W. M.
Reotom, Strømbryder (s. d.).
Reotrop, Strømvender (s. d.).
Rep, se Hreppur.
Reparation, se reparere.
reparere (lat.), udbedre, istandsætte;
Reparation, Udbedring, Istandsættelse;
reparabel, til at udbedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
