Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - repartere - Repartitionsregning - Repartitionsskatter - Repatriering - Repeal - Repertoire - Repertorium - Repetent - repetere - Repeterflag - Repetergevær - Repeterur - Repeterværk - repetitio est mater studiorum - Repetition - Repetitionsmekanik - Repetitionstegn - Repetitorium - Repetitør - Repetitør - Repetundæ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

repartere (lat.), fordele, Repartition,
Fordeling; benyttes i jur. Sprogbrug især om
Fordelingen af Arvemidler.
K. Hch.

Repartitionsregning, d. s. s.
Delingsregning.

Repartitionsskatter. Ved R. forstaar man
visse direkte Skatter, for hvilke man forud
har bestemt det Beløb, som Skatterne skal
indbringe, samt deres Fordeling paa visse
Enheder, f. Eks. Kommuner ell. Erhvervsklasser,
hvorefter Skatteprocenten inden for disse da
maa rette sig. For det offentlige Samfund har
disse Skatter den Fordel, at det kan regne
med et bestemt Skatteudbytte, men kan ganske
vist føre til en forsk. Skatteprocent inden for
Enhederne, f. Eks. Kommunerne. R. modsættes
Kvotitetsskatter, hvor man forud fastsætter de
Skatteprocenter, som de enkelte Borgere skal
betale af deres Indtægter.
C. T.

Repatriering, Tilbagevenden til
Hjemlandet. En Person, der har mistet sin
Statsborgerret uden at erhverve en ny, er berettiget til
at søge tilbage til den Stat, hvis Statsborger han
tidligere var, og som derfor har en naturlig
Pligt til at tage imod ham og eventuelt
forsørge ham. En saadan Genopvaagnen af
Statsborgerrettens Virkninger for tidligere
Statsborgere er undertiden Genstand for traktatmæssig
Aftale mellem Landene.
G. R.

Repeal [r_i’pi.£] (eng.), Tilbagekaldelse, d. v. s.
af Unionen mellem Storbritannien og Irland,
var isiden 1832 O’Connell’s og det irske
Nationalpartis Kampraab (se Irland, S. 500).
Det afløstes 1871 af J. Butt’s Home Rule
(Hjemmestyre).
E. E.

Repertoire [dansk repærto’a.r_ə, fransk
repær’twa.r], fr. Ord af lat. reperire, finde;
Ordet kan betyde Indholdsfortegnelse, men
benyttes i vore Dage navnlig som Betegnelse for
et Teaters Forestillinger ell. for en Skuespillers
Opgaver gennem Tiden. Et Teaters R. bestaar
af alle de Arbejder, der er opført paa dets
Scene, og kan saaledes omfatte baade Skuespil,
Operaer og Balletter; det kan efter
Arbejdernes Art deles i et komisk og et tragisk R.
ell. efter deres Alder og Bet. i et klassisk og
et moderne R. Der tales ofte om et Teaters
faste, staaende, ell. løbende R.; herved
forstaas de Stykker, der er eller med kort
Varsel kan gøres færdige til Opførelse; de holdes
paa R. En Skuespillers R. bestaar af alle de
Roller, han siden sin Debut har spillet,
uanset om han har virket paa een ell. fl. Scener.
R. N.

Repertorium (lat. af reperire, finde),
Fortegnelse, Register, Bog til at efterslaa i.

Repetent (lat. Gentager), Betegnelse for
Medhjælpere (Underlærere ell. ældre
Studerende) ved en Højskole, der gentager ell.
gennemgaar de hørte Forelæsninger med de yngre
Studerende. I Frankrig er Maitre répétiteur
Betegnelse for Underlærere ved Lyceerne.
Cl. W.

repetere (lat.), gentage, indøve, læse et
Pensum om igen; Repetition, Gentagelse,
smlg. Repetitør.

Repeterflag (Søv.). I Marinens
Flagsignalsystem benyttes et bestemt Signalflag til R.
Hejst alene betyder dette Flag: »Jeg har
forstaaet Signalet«; det hejses af de Skibe, til
hvem Signalet gives, og denne Tilkendegivelse
af, at Signalet nu kan hales ned hos den
Kommanderende, kaldes i daglig Tale »at
repetere Signalet«. I det internationale
Signalsystem kaldes R. »Svarstander«.
C. B-h.

Repetergevær, d. s. s. Magasingevær (se
Haandskydevaaben).

Repeterur, Lommeur forsynet med en egen
Mekanisme, Repeterværket, som udløst
ved et Tryk angiver Time og Kvarter ved Slag
paa en Fjeder ell. Klokke. R., som er ret
kostbare og fylder meget i Lommen, var tidligere
almindeligere end nu.
(F. W.).

Repeterværk, Apparat i Jacquard-Væven,
hvis Opgave er at bringe allerede brugte Kort
tilbage, anvendes, naar ikke hele Mønsteret,
men kun en Del deraf, skal gentages. Se ogsaa
Repeterur.
(F. W.).

repetitio est mater studiorum (lat.),
Gentagelse er Studiernes Moder.

Repetition, se repetere.

Repetitionsmekanik (Double échappement),
en af Erard i Paris opfundet Mekanisme ved
Klaveret, der bevirker, at Hamrene kan
anslaas gentagne Gange mod Strengene, uden at
Tangenten behøver at være vendt helt tilbage
til sin Hvilestilling, og Fingrene saaledes ikke
behøver at have sluppet den. Se Klaver.
S. L.

Repetitionstegn, Gentagelsestegn,
i Nodeskriften det Tegn, der angiver, at et
Musikstykke, ell. en Del af dette, skal gentages.
S. L.



Repetitorium (lat.), kort sammenfattende
Lærebog; R. (underforstaaet Collegium)
Gentagelsesforelæsning.

Repetitør (tysk: »Korrepetitor«), den ved et
Teater ansatte Musiker, der indstuderer
Partierne enkeltvis med Solosangerne, inden de
samlede Prøver, og ved disse akkompagnerer
ved Klaveret; ogsaa Balletskolen har sin R.,
der ledsager de forberedende Prøver enten ved
Klaveret ell. paa en Violin.
S. L.

Repetitør (Søv.). Naar en Eskadre sejler
ell. ligger til Ankers i Kølvandslinie med den
Kommanderende paa en Plads, hvorfra hans
Signaler ikke kan iagttages af hele Linien,
posteres der ret ud for denne et — i Reglen
mindre — Orlogsskib, der benævnes R. Dettes
Rolle er at gentage Signaler fra den
Kommanderende til Eskadren ell. omvendt, ligeledes
at meddele hin, at samtlige Skibe i Eskadren
har forstaaet — ell. ikke forstaaet — de af den
Kommanderende hejste Signaler.
C. B-h.

Repetundæ (lat. af repeto, »fordrer tilbage«),
egl. r. pecuniæ, »Tilbagekrævning af Penge«,
dernæst som tekn. jur. Udtryk
»Pengeudpresning«, »Udsugeiser«, betegner i rom. Strafferet
i al Alm. den Forseelse at benytte offentlig
Myndighed til Tilvendelse af ulovlig Fordel, at
modtage Bestikkelse o. s. v., en Gruppe af
Embedsforseelser, hvor Anklagen (De repetundis)
ikke blot gik ud paa Straf, men paa
»Tilbagekrævning« af det ulovligt oppebaarne. Lovene
herom var navnlig rettede mod Statholderen,
der »udsugede« Provinsen.
C. W. W.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>