Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reschetnikov, Fjodor Michajlovitsch - Réseau - Reseda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hverken i Hjemmet ell. i det gejstlige Seminar,
hvor han 10 Aar gl begyndte sin Uddannelse,
kendtes andre pædagogiske Midler end Prygl i
Tide og Utide. To Gange forsøgte han at flygte,
og da det mislykkedes, blev han ligegyldig for
alt, satte alle moralske Skrupler til Side og
klarede sig, som han bedst kunde. Lærerne
bestak han bl. a. ved tat stjæle Aviser til dem
fra Postvæsenet; men hans Posttyverier blev
opdaget, og han blev til Straf sendt til Klostret
Solikamsk. Munkene dér levede i et
fuldkomment moralsk Forfald, men de pryglede ham
ikke, og han blev snart gode Venner med dem.
De var de første, der lærte ham at drikke.
Allerede inden han forlod Klostret, skete der et
Omslag hos ham; han blev stærkt religiøst
grebet og droges en Tid i mystisk og asketisk
Retning. Efter endt Skolegang fik R. først i
Jekaterinenburg, senere i Perm, Smaaembeder,
der lige akkurat kunde hjælpe ham at bjerge
Livet, og han begyndte nu sin litterære
Virksomhed. Ved Venners Hjælp kom han 1863 til
Petrograd og fik Ansættelse der. Her fremkom
1864 i det afsete Tidsskrift »Sovremennik« hans
Hovedværk, Fortællingen »Podlipovtsy«
(»Folkene fra Podlipnaja«), som formløst og
ubehjælpsomt, men gribende sandt skildrer Livet
i en af Ruslands Udkanter under utroligt
primitive Forhold og bl. Mennesker, der næppe
er berørt af nogen Art af Civilisation. Derefter
fulgte andre Fortællinger, præget af samme
ubarmhjertige Realisme: »Gdě lučše« (»Hvor
er der bedre?«), »Svoj chlěb« (»Sit eget Brød«),
»Glumovy« (Familien Glumov) o. fl. I sine
sidste Aar levede R. under bedre Kaar og
havde nu bl. a. Mulighed for at kunne tilfredsstille
sin umættelige Kundskabstrang, men sit Hang
til Drik kunde han ikke overvinde, og dette
bidrog til at ødelægge hans Helbred, saa han
døde, kun 30 Aar gammel.
H. C.-e.
Réseau [fr. re’zo] (fr.) er Navnet paa den
tylsagtige Bund, der findes i adskillige
Kniplinger. Der skelnes mellem forsk. Slags R., f.
Eks. R. ordinaire og R. curré etc. R. kaldes
tillige det Stel af Gaze ell. Bobinet, paa hvilket
Haarene til en Paryk fastgøres.
R. H.
Reseda L., Slægt af Resedafam.. 1-, 2- ell.
fleraarige Urter med hvide ell. gule Blomster, der
har 4—7 Kronblade og 7—40 Støvdragere;
Støvvejen, der ofte bæres af en kort Stilk
(Gynofor), bestaar af 3—4 Blade. Kapslen er aaben
foroven og har talrige Frø med krum Kim. 53
Arter, især omkring Middelhavet og det røde
Hav. R. luteola L. (Farve-R., norsk Vau) er
toaarig og 0,30—1,00 m høj; den har hele og
lancetdannede Blade og lyst gule Blomster med
4-Tal i Bæger og Krone; af Kronbladene er
det forreste meget lille og oftest udelt;
Frugtbladene (3) er kun ved Grunden
sammenvoksede. Æggene sidder paa de indslaaede Rande.
Farve-R. forekommer ikke sjælden i
Danmark ved Veje og Byer; sjælden i Norge.
Den er indført i Norden, idet den er forsøgt
dyrket som Farveplante, i hvilken Egenskab
den dyrkes i Mellemeuropa, Sydfrankrig,
England og Holland; navnlig tidligere var
Dyrkningen af Bet., nu har Plantens gule
Farvestof næppe mere større Værdi. R. lutea L.
(Gul R.) er ligeledes toaarig og bliver 20—50
cm høj, den har fjersnitdelte Blade og gule
Blomster med 6 Bægerblade og 5—6
Kronblade. Den findes paa Græsmarker, indført med
Frø fra fremmede Lande, og er endnu
sjældnere end Farve-R.; ligesom denne blomstrer
den i Juli—August. R. odorata L. (Have-R.)
er enaarig; den dyrkes af Hensyn til de
grøngule Blomsters friske Vellugt. Dens Kapsler er
hængende. Dens Hjemland (maaske
Nord-Afrika) er ikke nøje kendt.
A. M.
Reseda odorata. Frøet saas paa Blivestedet
i Maj, og Planterne vil da kunne blomstre fra
midt i Juni til Efteraaret, hvis man afskærer
de afblomstrede Blomsterstængler. Naar
Planterne er kommet op, udtyndes de til 10—15
cm’s Afstand. Til Pottekultur saas Frøet midt i
Februar i 15 cm’s Potter og i en Kreds langs
Potteranden. Planterne udtyndes saaledes, at
der bliver 6 Planter i hver Potte, og de
anbringes i en halvvarm Bænk, da de fordrer
meget Lys; der gives Luft, naar Vejret
tillader. Planterne maa opbindes, der sættes 3
à 4 Smaastokke i Jorden langs Potteranden,
og der slaas et Bastbaand omkr. Stokkene,
hvorved Planterne holdes samlede. Gentages
Saaningen med en Maaneds Mellemrum, kan man
have blomstrende Planter fra Maj og hele
Sommeren. Tiltrækning af stammede Eksemplarer
sker ved Udsæd i Juli—August under Glas,
og paafølgende Plantning enkeltvis i smaa
Potter, med Omplantning senere i større. Naar de
har naaet passende Højde, knibes Spidsen af,
og de nedre Sideskud fjernes. Overvintring
sker i Koldhus paa en lys Plads: Blomstring
vil indtræde i April. Af Kulturformer kan
anbefales: R. o. grandiflora ameliorata, kraftig
Vækst og store tætte Blomsterklaser; R. o. g.
 |
| Reseda. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
