Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reseda - Resedafamilien - Resekne - Resektion - Resen, Hans Poulsen - Resen, Peder Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Machet, lav Vækst, mørkegrønne Blade, rødlige
tætsiddende Blomster.
P. F.
Resedafamilien (Resedaceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Valmueordenen, Urter
ell. Halvbuske med spredte, hele ell. mere ell.
mindre stærkt delte Blade, der har smaa
kirtellign. Akselblade og endestillede Klaser (eller
Aks) af smaa Blomster. Disse er som Regel
tvekønnede, undersædige og uregelmæssige. Af
Bægerblade findes 4—8, af Kronblade 0—8, stærkt
delte, og af Støvdragere 3—40; de 2—6
Frugtblade danner en 1-rummet og i Spidsen aaben
Støvvej. Frugten er oftest en Kapsel. Bagtil i
Blomsten findes en vel udviklet Honningkirtel.
R. tæller 66 Arter, der er udbredte i
Middelhavsomraadet, især i tørre og varme Egne.
A. M.
Resekne, Rjeshiza, Rježica, By i
Provinsen Latgale, Letland, ligger ved Floden R.
og ved Banelinien Petrograd—Warszawa. 11000
Indb. R. er anlagt 1285 som Fæstning mod
Letter og Litauer.
N. H. J.
Resektion kaldes i Kirurgien saadanne
Operationer, hvorved man fjerner større Dele af
et Organ ell. en Ekstremitet, saaledes at det
syge fjernes, medens Organet ell. Ekstremiteten
bevares i funktionsdygtig Stand. Betegnelsen R.
anvendes hyppigst ved Mave-, Tarm-,
Ledresektion, men kan ogsaa anvendes ved Operationer
paa mange andre St. Selve Udførelsen af R.
bliver naturligvis meget forsk., efter paa hvilket
Organ den udføres.
V. Sch.
Resen, Hans Poulsen, dansk Teolog, f.
2. Febr. 1561 i Resen (Reisen) i Skodborg
Herred, d. 14. Septbr. 1638, dimitteredes fra Viborg
Latinskole 1581 til Univ. og tog her endnu s. A.
den filos.
Baccalaureus-Grad.
Derefter var
han en kort Tid
Lærer ved sin
gl. Latinskole,
men kom saa
paa Rejse som
Hovmester for
Frederik
Rosenkrantz. Rejsen
gik til Rostock
og videre til
Wittenberg,
hvor R. 1588
tog
Magistergraden. Senere
kom de
længere S. paa, til
Frankfurt
a. M., Padova, Rom og Sicilien, ja
endog til Malta. Hjemrejsen gik over Schweiz,
hvor R. lærte Calvinismen nøje at kende, og
først 1591 kom han hjem med sin Myndling.
Selvfølgelig havde denne lange Udenlandsrejse
en afgørende Bet. for R. og modnede ham, og
Niels Kaas, der allerede tidligere var bleven
opmærksom paa, at R. havde usædvanlig gode
Evner, skaffede ham inden Aarets Udgang
Professoratet i Logik og Dialektik ved Univ. Som
filos. Prof. skulde han tillige holde teologiske
Forelæsninger. 1597 blev han Prof. i Teologi og
s. A. Dr. i Teologien, og efterhaanden traadte R.
mere og mere frem som Univ.’s og tillige som
Kirkens ledende Mand. Han varetog sin
Universitetsgerning med største Interesse, udgav en
Række Lærebøger og fik ogsaa Tid til at danne
en ny Plan for den lærde Skoles Undervisning,
da Christian IV 1604 beordrede en Skolereform.
1604—07 oversatte han Bibelen paa Dansk fra
Grundsprogene. Det var første Gang, dette var
sket, og R.’s Oversættelse har ligget til Grund for
alle senere Udgaver, men nægtes kan det ikke,
at hans Oversættelse var paa daarligt Dansk,
navnlig fordi han gengav Originalerne ganske
slavisk. R. var en skarp Modstander af alt
calvinistisk, og hvor han mente at spore
Kryptocalvinisme, for han frem uden Skaansel. Da hans
Kollega Prof. Ivar Stub havde kritiseret hans
Bibeloversættelse, og det under Striden viste sig,
at Stub havde visse calvinistiske Meninger, fik
R. ham 1609 afsat. Denne Afsættelse gav
Anledning til en ikke ringe Misstemning og skaffede
R. mange Modstandere, og da R. nu fremsatte
en Del nye Anskuelser om Forholdet mellem
Christi to Naturer og navnlig udviklede Tanker,
der kunde klinge monofysitisk, rejste bl. a.
Præsterne Oluf Kock og Niels Mikkelsen Aalborg
sig imod ham. Kock beskyldte R. for at være
Kætter, men da Sagen skulde paadømmes i
Nærværelse af alle Landets Biskopper paa
Koldinghus 1614, viste Kock sig ude af Stand til at
bevise sine Sigtelser, og han blev derfor
landsforvist, medens Aalborg blev afsat. Men
Biskopperne ønskede dog, at R. skulde forklare sig
tydeligere ang. sin kristologiske Opfattelse, og
efter Kongens Ønske skrev han da De sancta
fide, et udførligt Læreskrift om Treenigheden og
Christi to Naturer. Dette Skrift blev forelagt
Biskopperne og Professorerne og efter en længere
Forhandling og med nogle Ændringer godkendt
af dem. Men fra den Tid af stod R. uantastet.
1615 blev han Biskop over Sjælland’s Stift, idet
han dog vedblev tillige at være Prof. Som
Biskop værgede han stadig kraftig den rene Lære,
og da Biskoppen i Odense Hans Knudsen Vejle
røbede calvinistiske Sympatier, havde R. vistnok
stor Andel i, at han blev afsat. Men i øvrigt gav
han sig i sin ny Stilling mere af med praktisk
Kirkegerning. Folkeundervisningen, Præsternes
Prædikener og især Katekismusvejledningen
arbejdede han paa at hæve, og han udgav mange
dels originale, dels oversatte Smaaskrifter til
Hjælp for Menigheden og for Præsterne. I
Jesper Brochmand fandt han en tro Discipel og
Arvtager, men han havde i det hele trods sin
ret haarde Haand mange Beundrere, og for
Kirkens Udvikling i ren luthersk Retning har han
haft stor Bet.
A. Th. J.
 |
| H. P. Resen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
