Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reservebefalingsmænd - Reservefond - Reservelæge - Reserveofficer - reservere - Reservoir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være muligt i Fredstid at beskæftige et saa stort
Antal Befalingsmænd.
R. er dels afskedigede, faste Befalingsmænd,
dels værnepligtige Befalingsmænd, der har faaet
en særlig Uddannelse. Hæren maa drage
Omsorg for, at R.’s Uddannelse stadig holdes
vedlige og paa Højde med Tiden.
E. C.
I Søværnet omfatter R. kun Befalingsmænd,
fortrinsvis faste Befalingsmænd, der er
overgaaede til anden Tjeneste under
Marineministeriet, eller som vil paatage sig særlige Stillinger
under Marineministeriet under Krigsforhold. Der
kan saaledes findes R. af de samme Grader som
i Linien. Til Reserve-Løjtnant og
Reserve-Maskinmester kan henh.
Styrmænd og Undermaskinmestre fra
Handelsmarinen udnævnes, naar de har gennemgaaet
Reserve-Elevskolen.
C. B-h.
Reservefond [-fån’] kalder man en Del af
en Formue, bestemt til Dækning af uforudsete
Udgifter og Tab ell. til Udligning af Nedgang i
Værdien af Aktiver. Ofte dannes R. derved, at
der af det aarlige Overskud tilbageholdes en
Del, indtil R. har naaet en vis Størrelse.
Dannelsen af en R. kan anvendes som økonomisk
Sikkerhedsmiddel saavel for private som for
offentlige Selskaber ell. Korporationer samt for
Stat og Kommune. Adskillige Stater har,
navnlig tidligere, haft Reservefonds til Sikring
under pludselige Krav, som kan opstaa under Krig
ell. andre katastrofale Begivenheder. Saaledes
dannede det tyske Rige efter Krigen med
Frankrig i 1870—71 en Guldfond paa 120 Mill. Mark,
der senere forøgedes til det dobbelte, hvortil
yderligere kom en Sølvreserve.
Den danske Stats R. grundlagdes 1813 ved
Rigsbankens Oprettelse, da Fundats af 5. Jan.
1813 § 6 bestemte, at der til R. skulde
henlægges en Sum af 10 Mill. Rigsbankdalere Sølvværdi
i uopsigelige Obligationer, som Banken skulde
udstede, forrente og afdrage med 600,000
Rigsbankdalere Sølvværdi aarlig. 31. Decbr. 1847
udgjorde R. 6,500,629 Rigsbankdalere, men gik ned
under Krigen 1848—50 og i de flg. Aar, saaledes
at den 1. April 1852 kun beløb sig til 1,815,318
Rdl. R.’s Størrelse svingede nu inden for
forholdsvis snævre Grænser, indtil den ved
Øresundsfondens Ophævelse iflg. L. af 17. Novbr.
1865 fik en meget betydelig Forøgelse, nemlig
8,237,194 Rdl. i Obligationer og 12,112,223 Rdl. i
endnu udestaaende Afløsningssummer. 1866
henlagdes til Fonden yderligere den Kongeriget ved
Fredstraktaten af 1864 tillagte Erstatning af 29
Mill. Rdl. for Hertugdømmernes Andel i den
tidligere fælles Statsgæld, der nu kom til at hvile
paa Kongeriget alene, med Tillæg af paaløbende
Renter, endvidere Aversionalsummerne i
Anledning af Pensionsudbetalinger m. m. samt
Kongerigets særlige Reservefond, der var dannet i
Henhold til L. af 4. Marts 1857 og paa den Tid
udgjorde 4,448,711 Rdl. 1. April1 1867 udgjorde
Fonden 58,123,030 Rdl. + et Beløb i spanske
Obligationer. I den flg. Aarrække formindskedes
R. dels ved Afdrag paa de Fonden tilhørende
Obligationer, idet de kontante Beløb overgik til
Kassebeholdningen, dels ved ekstraordinære
Tilskud til Jernbaneanlæg, ved Kassering af
Fonden tilhørende Statsobligationer, sjællandske
Jernbaneaktier m. m. 1867—77 gik R. ned fra
ca. 116 til ca. 38,4 Mill. Kr., 1877—86 yderligere
til 17,8 Mill. Kr., paa hvilket Standpunkt den
længe holdt sig ret uforandret, men er senere
yderligere formindsket, saaledes at den den 31.
Marts 1923 kun udgjorde 10491000 Kr.
C. T.
I Selskaber med begrænset Ansvar, navnlig
Aktieselskaber, er det god Skik at henlægge en
Del af de gode Aars Overskud i St f. at udbetale
hele dette til Interessenterne. Disse
Henlæggelser overføres til særlige Fonds, resp. opføres paa
særlige Konti, men udskilles i Alm. ikke fra
Aktiverne, der altsaa regnskabsmæssigt skal
dække baade den indskudte Kapital og de
opsparede Fonds. Disse kan have mange forsk.
Betegnelser, men sammenfattes dog i Alm.
under Fællesbetegnelsen »Reservefonds«. Deres
Formaal er i det store og hele at konsolidere
Foretagendet. I Selskabernes Vedtægter træffes
i Alm. de fornødne Bestemmelser, hvis
Overholdelse i første Række paahviler Bestyrelsen. Vor
Aktielov foreskriver ikke Oprettelse af R., men
stiller Selskaberne frit i saa Henseende. I en
Række andre Lande er R. lovforeskrevet for
Aktieselskaber, hvilket for Bankers Vedk. ogsaa er
tilsigtet i Forslaget til Revision af den danske
Banklov (Forslagets § 13, 1. Stk., 4. Pkt.).
Noget begrebsmæssigt andet end R. er
Selskabernes skjulte Reserver. Naar et Selskab
f. Eks. nedskriver sine Aktiver til langt under
deres Værdi, ligger der heri en skjult Reserve,
ligesom naar Banker optager deres Beholdning af
Effekter og Valuta til under Børskurserne, ell.
naar et Aktieselskab optager Maskiner,
Inventar o. desl. til 1 Kr. eller optager Bygninger o. l.
til Anskaffelsesprisen, uagtet Værdien siden
Anskaffelsen er steget.
Ch. V. N.
Reservelæge kaldes paa de civile Hospitaler
ofte Overlægens første Assistent, der i
Overlægens Forfald fungerer for ham. Da Antallet
af faste Læger i Hær og Flaade er for lille, kan
værnepligtige Underlæger tages til Tjeneste for
en bestemt Tid som R.
G. N.
Reserveofficer, se
Reservebefalingsmand.
reservere (lat.), forbeholde, opbevare,
tilbageholde (for paakommende Tilfælde eller til
Brug for fortrinsberettigede); reserveret
fr. réservé), tilbageholden, forbeholden;
reserveret Plads, Plads forbeholdt særlig
Indbudne ell. særlig Pris betalende.
Reservoir [resæ’vo’a.r] (fr.), en Slags
kunstig Sø ell. stor Beholder, der tjener til at
regulere et Vandløbs Vandføring, idet Vandet
opsamles og tilbageholdes i R. paa de Tider, hvor
Vandløbet fører meget Vand, for atter at afgives
paa de Tider, hvor Vandføringen kun er lille.
Formaalet med R.’s Anlæg kan derfor enten
være at forøge Vandløbets Vandføring i den
vandknappe Tid ell. at forringe denne i den
vandrige Tid ell. begge Dele.
Det første Tilfælde indtræffer, naar
Vandløbets Vandføring i den vandknappe Tid ikke er
tilstrækkelig stor til det Brug, der ønskes gjort
af Vandet, hvad enten dette Brug er Sejlads paa
Vandløbet, Vanding af dyrket Areal, Motor- ell.
Mølledrift ell. Byers, Fabrikkers ell.
Skibsfartskanalers Forsyning med Vand el. l. Det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
