Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resonans - Resonansbund - Resonator - Resopyrin - resorbere - Resorbin - Resorcin - Resorcinblaat - Resorcinbrunt - Resorcingult - Resorcinol - Resorption - Resorptionsikterus - resp. - Respekt - Respektblad - respektive - Respighi, Lorenzo - Respighi, Ottorino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig tydeligt vises ved to Penduler med
ganske samme Svingningstid, ophængte ved Siden
af hinanden paa en vandret udspændt Traad;
sætter man det ene Pendul i Svingning, vil
efterhaanden det andet komme til at svinge,
medens det første vil hænge stille o. s. v. med
stadig Skiften. — For at Medsvingningen skal
blive kraftig, maa der være den nøjeste
Afstemning mellem de paagældende svingende
Systemer, saa deres Svingningstider er nøjagtig
ens, ell. i hvert Fald staar i ganske simple
Forhold til hinanden. R.-Virkningen beror
netop paa, at det medsvingende Legeme skal
modtage Paavirkningerne fra det opr. svingende
System i netop det rigtige Tempo, saa alle
Paavirkninger virker i samme Retning i St for
snart at hjælpe og snart at modarbejde
hverandre; ganske analogt med, at man kun kan
kan faa en Gynge i kraftige Svingninger ved at
puffe til den, i Takt med dens egne Svingninger.
— R.-Fænomenet finder Anvendelse paa
mange Omraader inden for Fysikken og
Teknikken. Danses der paa et Stuegulv, kan dette ved
den stadige taktfaste Paavirkning komme i ret
stærke Svingninger; noget lgn. kan f. Eks.
lange Broer være udsat for. I Akustikken faar man
hyppigt en Tone forstærket ved Hjælp af
Luftsøjler, hvis Længde afpasses efter den Tone,
der skal forstærkes; dette sker saaledes ved
Stemmegafler paa Resonanskasser og ved
Orgelpiber; jfr endvidere R.-Forsøget under Art.
Lyd, Bd XVI, S. 134. I Elektroteknikken
anvendes R. ved Frekvensmaalere. Ved
Radiotelegrafien spiller R. en meget stor Rolle, idet
det uden R. vilde være umuligt at opfatte de
uhyre smaa Energimængder, der ankommer til
Modtagerstationen; dennes elektriske
Svingningskredse maa derfor afstemmes saaledes, at
der bliver R. imellem de ankommende
elektromagnetiske Bølger og de Svingninger, som
Elektriciteten kan udføre i Modtagerkredsen. Ang. R.’s
Betydning for Optikken, se Dispersion.
A. W. M.
Resonansbund, en tynd Plade, gerne af
Træ, der er sat i en saadan Forbindelse med
en svingende Streng ell. Stemmegaffel, at den
ved at svinge med forstærker Tonen. I Reglen
er en R.’s Svingninger tvungne, ikke fri, ɔ: de
følger Lydgiverens, hvordan disse end er, og
holder op, staa snart denne hører op at klinge.
En R. kan dog ikke alene forstærke
Lydgiverens Tone, men ogsaa ved at føje Bitoner til
give den Klang og Fylde (smlg. Klaver).
(K. S. K.). A. W. M.
Resonator, Redskab til at forstærke en Tone
ved Resonans. Helmholtz’s R. bestaar af en
omtrent kugleformet Beholder, der paa et Sted
løber ud i et Rør, som kan indpasses tæt i
Øregangen, medens R. paa det diametralt
modsatte Sted har en større Aabning; forsynet med
en saadan R. bliver Øret i høj Grad lydhørt for
Toner, der kan forstærkes netop af denne
bestemte R., og den kan derfor benyttes til
Undersøgelse af, hvilke Enkelttoner der findes
i en Toneblanding, f. Eks. til Opdagelse af,
hvilke Overtoner der ledsager en Tone fra et
Musikinstrument.
A. W. M.
Resopyrin faas ved Blanding af Resorcin
og Antipyrin. Det er uopløseligt i Vand,
opløseligt i Æter, Alkohol og Kloroform.
E. K.
resorbere (lat.), indsuge, opsuge.
Resorbin er en Blanding af Mandelolie og
Voks indeholdende en ringe Mængde Gelatine,
Sæbe og Lanolin. R. kan benyttes ved
Tilberedning af Salver.
E. K.
Resorcin, Metadioxybenzol, C6H4(OH2),
er en divalent Fenol, der kan faas ved
Smeltning af forsk. Harpiksarter (Galbanum, Asa
foetida o. a.) med Kaliumhydroxyd. Det dannes,
naiar Bromfenol ell. Benzoldisulfonsyre ophedes
med Kali, og fremstilles, i det store ved
Smeltning af raat benzoldisulfonsurt Natron med 2 1/2
Dele Natriumhydroxyd ved 270° i 8—10 Timer;
Massen opløses i Vand, Opløsningen gøres sur,
og R. udtrækkes derpaa efter Udkogning af
Svovlsyrlingen med Æter. Det renses ved
Destillation og Omkrystallisation af Benzol. R. er
farveløst, krystallinsk, letopløseligt i Vand,
Alkohol og Æter, smelter ved 119°, koger ved 277°.
Dets vandige Opløsning farves mørkviolet ved
Tilsætning af Jernklorid. Ved Ophedning med
Fthalsyreanhydrid giver det Fluoresceïn
(s. d.). Af R. og Diazosalte fremstilles forsk.
Azofarvestoffer.
(O. C.). S. P.
Resorcinblaat, se Lakmoid.
Resorcinbrunt, C20H17N4O5SNa, er et
Tjærefarvestof; det bestaar af Natriumsaltet af
Xylidinazosulfanilsyre-azoresorcin og danner et
brunt Pulver, som opløses i Vand med brun
Farve. Det farver Uld brunt.
(O. C.). S. P.
Resorcingult, se Tropæolin.
Resorcinol er et amorft brunt Pulver, der
faas ved Ophedning af Resorcin og Jodoform og
som anvendes mod Hudløshed.
(A. B.). S. P.
Resorption (fysiol.), se Opsugning.
Resorptionsikterus, se Gulsot.
resp., Forkorteise for respektive; R. for
Respondens (s. d.).
Respekt (lat.), Ærefrygt, Agtelse;
respektere, agte; respektabel, agtværdig,
Respektabilitet, Agtværdighed.
Respektblad, tysk: fliegendes Blatt, eng.
flyleaf, fr.: feuille d’honneur, kaldes i
Typografien det andet (ubetrykte) Blad i Cirkulærer,
Indbydelser o. l.
E. S-r.
respektive (nylat.), henholdsvis.
Respighi [re’spigi], Lorenzo, ital.
Astronom, f. 7. Oktbr. 1824 i Cortemaggiore, d. 10.
Decbr. 1889 i Rom, blev 1849 Prof. i Mekanik
ved Universitetet i Bologna, 1851 Prof. i
Astronomi smst. og 1855 tillige Direktør for
Observatoriet. 1865 kaldtes R. til Professor i Astronomi
i Rom og Direktør for Osseruatorio dei
Campidoglio. Fra 1870 var R. Medlem af den
europæiske Gradmaaling. Han har opdaget Kometer,
studeret Solens Protuberanser, anstillet
Observationer over Solens Diameter og nedlagt sine
Meridianobservationer i 3 Stjernekataloger. Sine
Arbejder publicerede R. hovedsagelig i Istituto
di Bologna, Accademia dei Nuovi Lincei og
Accademia dei Lincei i Rom.
J. Fr. S.
Respighi [re’spigi], Ottorino, ital.
Komponist, f. 9. Juli 1879 i Bologna, har skrevet en
Række Værker, der ikke blot sattes højt af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
