Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reststraaler - Resultant - Resultat - resultere - Resumé - resumere - Resurrektion - Resurrektionsmænd - Resvoll, Thekla Ragnhild - Resvoll-Holmsen, Hanna - Reszké, Jean de - Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
reflekteres 50 %, vil der efter 4 Refleksioner kun
være 6 % tilbage, hvilket i Reglen ogsaa vil
være uden Bet. Tilbage bliver altsaa kun de
Bølgebredder, der virkelig reflekteres metallisk,
Som Lyskilde anvendes oftest Auerlampen, men
uden Glas, der er fuldstændig
uigennemstraaleligt for disse lange Bølgebredder. Bølgebredden
maales ved Gitter ell. for de længste
Bølgebredder ved Interferometer (se Interferens), og
selve Lyset konstateres og dets Styrke maales
ved Radiomikrometer. R. fra Kvarts har
Bølgebredderne 8,5—9,2 μ og c. 20 μ, fra Stensalt c.
52 μ, fra Sylvin c. 62 μ og fra Jodkalium c.
96 μ (næsten 1/10 mm).
De længste hidtil konstaterede Bølgebredder
for Varmestraaler er dog ikke isolerede ad denne
Vej, men ved at benytte sig af, at Kvarts igen
bliver gennemsigtig for meget længere
Bølgebredder end dets R., men med stort
Brydningsforhold, saa at en Kvartslinse kan samle
saadanne Bølger paa et lille Hul i en Skærm,
medens den over for kortere Bølger har saa meget
længere Brændvidde, at de næsten ikke
koncentreres og derfor standses af Skærmen. Derved
er man naaet til at paavise Varmestraaler med
en Bølgebredde paa 1/3 mm.
H. M. H.
Resultant, den geom. Sum af Størrelser,
der ligesom Kræfter og Hastigheder kan
afbildes ved en ret Linie med given Længde og
Retning, de saakaldte Vektorer. Se Kræfters
Sammensætning.
(K. S. K.). A. W. M.
Resultat (lat.), Slutningsfølge, Udfald,
Virkning.
resultere (lat.), fremgaa eller følge af,
komme ud af.
Resumé [resy’me] (fr.), Sammendrag, kort
Oversigt over Hovedpunkterne i en Sag.
resumere [resy’merə] (fr.), give et Résumé
(s. d.) af noget.
Resurrektion (lat.), Opstandelss.
Resurrektionsmænd
(Opstandelsesmænd) kaldes en Bande Forbrydere, som i
første Halvdel af 19. Aarh. huserede i England,
og som dels drev den Trafik at stjæle Lig fra
Kirkegaardene og sælge dem til Lægerne, dels
endog begik, talrige Mord i samme Øjemed.
A. Gl.
Resvoll, Thekla Ragnhild, norsk
Botaniker, f. i Vaage i Gudbrandsdalen 22. Maj
1871, Student 1892, cand. real. 1899, Dr. phil
1917 (»Om Planter, som passer til kort og kold
Sommer«). Medlem 1922 af det Norske
Videnskabs-Akad. i Oslo. Siden 1901 ansat som
Amanuensis ved det bot. Laboratorium. Vaaren 1900
studerede hun Botanik under Prof. E. Warming’s
Vejledning. 1903—04 Studierejse til Bayern,
Schweiz og Italien samt 1923—24 til Java, hvor
hun bl. a. arbejdede i Buitenzorg. Af hendes
Skr kan mærkes »Pflanzenbiologische
Beobachtungen aus dem Flugsandgebiet bei Röros im
inneren Norwegen« (Nyt Mag. f. Naturv., 1906)
og »Ueber die Winterknospen der norwegischen
Gebirgsweiden« (Nyt Mag. f. Naturv., 1909),
»Vinterflora« (1911), »Beschuppte Laubknospen
in den immerfeuchten Tropenwäldern Javas«
(1925). Hun har ogsaa leveret de bot.
Amtsbeskrivelser i A. Helland’s »Norges Land og
Folk«.
C. H. O.
Resvoll-Holmsen, Hanna, norsk
Botaniker, foreg.’s Søster, f. 11. Septbr 1873.
Student 1902, cand. real. 1910,
Universitetsstipendiat 1915 og Docent i Plantegeografi ved Oslo
Univ. 1921. Har foretaget mange Studierejser
i Norge og endvidere været to Somre paa
Spitsbergen (Observations botaniques i Explorations
du Nord-Ouest du Spitzberg entreprise sous les
auspices de S. A. S. le Prince de Monaco par la
mission Isachsen, fasc. XLIV, Monaco 1913). Har
udg. fl. statistisk-plantegeografiske Arbejder fra
norske Fjeldegne (bl. a. i Vid. Selsk.’s Skrifter
1912—14) og norske forstlig-botaniske Artikler
(i Tidsskr. f. Skogbruk, 1917—21).
C. H. O.
Reszké [fr. ræ’ske ell. ræsk, polsk ’ræ∫kæ],
Jean de, fr. Operasanger, f. i Varszava 14.
Jan. 1853, debuterede 1875 i London som
Baryton, optraadte 1876 paa Théâtre Italien i Paris,
og blev endelig 1885 ansat ved den store Opera,
hvor han kreerede Massenet’s Cid, slog igennem
som Tenor og fra nu af blev en af Paris-Operaens
mest forgudede Sangere, særlig i Roller som
Faust og Romeo. 1889 opgav han sit Engagement
ved Paris-Operaen for at høste Guld og Ære ved
Gæstespil paa de store Operascener i Europa og
Amerika. — Hans Broder Edouard de R.
(1856—1917), Bassist, blev ligeledes, efter at
være optraadt paa forsk. Scener, knyttet til den
store Opera i Paris, hvor han hurtig gik ind i
det store Basrepertoire, men opgav ogsaa sit
Engagement her for at dyrke Gæstespil. — En
Søster, Josephine (1855—91), var en
fortræffelig Koloratursangerinde, gennemgik
Konservatoriet i Petrograd, debuterede 1875 paa den
store Opera i Paris som Ofelia, optraadte paa
Scenerne i Paris, Madrid, Lissabon, London og
blev 1884 gift i sin Fødeby med Leop. de
Kronenburg.
S. L.
Ret i objektiv Forstand vil sige de
Regler, der ordner Samfundslivet i dets Helhed og
de enkelte Individers Stilling i dette, og som om
fornødent gennemtvinges ved Statens Magt,
medens R. i subjektiv Forstand betyder enhver
paa disse Regler beroende Beføjelse, hvorhos
Ordet R. endelig ogsaa benyttes som
ensbetydende med Domstol.
Enhver mere udviklet Retstilstand forudsætter
en organiseret Samfundsmagt med særlige
Organer for Retsanordning og Retshaandhævelse:
lovgivende, dømmende og udøvende Myndighed.
Af disse er den udøvende Myndighed
(Administrationen) baade retsanordnende, idet den
nemlig supplerer Lovene med mere detailmæssige
Forskrifter, og retshaandhævende, idet den
nemlig medvirker til Lovenes Overholdelse og
Dommenes Fuldbyrdelse. Den udfører imidlertid till.
en Rk. Funktioner af anden Art, hvortil hører
ikke blot Varetagelse af Militærvæsenet og af
Skattevæsenet, men ogsaa en i Nutiden stadig
stigende Kreds af andre Funktioner til Fremme
af Samfundets Vel i forsk. Retninger. Saaledes
støtter Staten de svagest stillede gennem
Fattigvæsen, Alderdomsforsørgelse, Arbejderforsikring,
Overformynderi m. m.; derhos fremmer den
visse Arter af Kultur, særlig gennem Skole og
Kirke, ligesom den overtager for sig alene
Virksomheder, der i og for sig kunde overlades
til det private, forretningsmæssige Initiativ, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
