- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
40

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rethel, Alfred - Retholt - Rethvaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knyttede han sin Kunst til Dürer’sk Aand og
Fremstillingssæt. Efter nogle Staffelibilleder
(Bonifacius [1832 Berlin’s Mus.], Daniel [1838
Aachen], etc.) kom Hovedværket, den
monumentale Freskocyklus i Aachen’s Raadhus: Karl
den Store’s Historie. R., der sejrede i
Konkurrencen hertil 1840, fik kun de fire Billeder
færdige: Otto ved Karl’s Grav, Saracenerslag etc.;
en Sindssygdom, fremskyndet ved Intriger og
Fortrædigelser under Arbejdet, gjorde ham fra
1852 ganske uarbejdsdygtig; efter R.’s Udkast
gjorde Kehren Arbejdet færdigt (hele Suiten blev
skaaret i Træ af Brend’amour efter Baur’s og
Kehren’s Tegn.). Lige saa stort Kunstværd har
de akvarelerede Tegninger Hannibals-Toget
(1842—44, udg. i Træsnit 1875) og Dødebillederne,
grandiose, storlinede enkle Kompositioner af
gribende Virkning; en Del af dem tegnede paa
Træ af Bürkner; blandt Dødebillederne er
Cyklus’en »Auch ein Todtentanz« [1848, mange
Opl.] særlig bekendt. R. har endvidere leveret
Illustrationer til forsk. Værker (Bibel,
Niebelungenlied etc.). I Berlin’s Nationalmus. fem af A.
R.’s Kartoner til Kejsersalen i Aachen’s
Raadhus. (Litt.: Biogr. af Müller v.
Königswinter
[1863], V. Valentin [1892], Max
Schmid
[Leipzig 1898], J. Ponten, »Studien
ü. A. Rethel« [Stuttgart 1911, 1922], »A. R. 16
Zeichn. u. Entwürfe. Einleit. v. W. Friedrich«
[Berlin 1907] »A. R. Auch ein Totentanz«
[München 1906], »R.’s Briefe« [1912], G. Pauli,
»A. R.« [1912]).
A. Hk.

Retholt (Søv.), et parallelogramformet
Stykke Træ, der forhen brugtes til Afretning af
Kanoner; det førtes ind i Løbet, til hvis Kaliber
det passede, og et Vaterpas anbragtes paa
dets yderste Ende.
C. B-h.

Rethvaler ell. Sletbage (Balænidæ)
kaldes den ene Hovedafdeling af Bardehvalerne
(Mystacoceti) i Modsætning til Finhvalerne
(Balænopteridæ), navnlig karakteriserede ved at
mangle Rygfinne og Bugfurer, ved at have korte
brede Lufter, helt sammenvoksede
Halshvirvler, kcrt tyk og plump Legemsform og
forholdsvis meget stort Hoved, der udgør 1/3 ell. 1/4 af
Legemslængden, og endelig ved at have smal,
højt hvælvet Overkæbe. P. Gr. a. deres
Legemsform er R. mindre hurtige og derfor langt
lettere at fange end Finhvalerne, og giver tilmed
langt mere Tran og navnlig længere og bedre
Fiskeben end disse; derfor er de ogsaa i
tidligere Tid blevet saa stærkt jagede, at de har
været deres Udryddelse nær; dog synes de nu
atter at være blevet lidt hyppigere igen.
Gruppen omfatter kun een Slægt (Balæna), der
rummer højst 4—5 Arter, grupperende sig om to
Hovedformer. Af disse er den mest kendte,
ejendommeligste og højest specialiserede
Grønlandshvalen ell. Nordhvalen (B.
mysticetus
). Dette mægtige Dyr naar en Længde
af indtil 16 m, og heraf kommer lidt over 1/3
paa det enormt udviklede, baade højet og brede
Hoved. Den lange, smalle, højt buede Overkæbe
danner kun lige Ansigtets smalle Overdel,
medens den vældige, brede, paa Siderne stærkt
udbuede Underkæbe med sine høje Sidedele
danner langt den største Del af Hovedets
Ansigtsdel og omslutter hele den meget
rummelige Mundhule, hvorved der bliver Plads til et
Bardeapparat, der er større og fuldkomnere end
hos nogen anden Bardehval. Den meget store
Mundspalte er bagtil ret brat nedbuet og ender
S-formet buet lidt under og bag det lille Øje.
Overkæbens smalle, men lange, sorte Barder
naar et Antal af 380 paa hver Side, og i
Mundhulens Midte naar del en Længde af indtil 4 m;
de er meget elastiske, og deres indadvendte
Rande er fint frynsede med lange, silkeagtige,
bløde Horntraade, medens deres Yderkanter er
jævne og haarde. Inden for hver Barde sidder
2 ell. 3 smaa Bibarder. (Ang. Bardernes
Bygning henvises til Art. Bardehvaler). Selv
naar det vældige Gab aabnes helt, naar
Barderne ned og lukker for
Mundspaltens Sider, men p. Gr. a. deres store
Elasticitet faar de alligevel let Plads,
naar Munden lukkes, idet de bøjes
tilbage og passes ind i Folden
mellem Underkæbe og Tunge;
Underlæbens høje, stive Siderande hindrer,
at Bardernes Spidser føres ud af
Munden ved det udstrømmende Vands
Pres. Den forholdsvis korte Krop er
meget tyk, men afsmalner stærkt mod
Halen, der bærer 2 meget lange,
tilspidsede Finneblade, som er rettede ud
til Siderne og maaler indtil over 7 m fra
Spids til Spids; en tydelig Pukkel findes
paa Rygsiden af Halen. Legemsfarven er
sort, men en stor Plet paa Underkæben samt
den tyndeste Del af Halen foran Halefinnen,
er hvide. Paa den forreste Del af Snuden findes
enkelte Haar. Den formaar at opholde sig
indtil 80 Minutter under Vandet; Føden bestaar
udelukkende af enorme Mængder af smaa,
pelagiske Krebsdyr. De føder kun een Unge ad
Gangen. Grønlandshvalen hører udelukkende
hjemme i det nordlige Ishav, viser sig ned langs
Grønlands Kyster og ses sydligst ved Labrador;
den træffes ogsaa ved Spitshergen og langs
Nordamerikas Kyster hen til Beringshavet. Da
den fra Beg. af 17. Aarh. i op mod 200 Aar
havde været Genstand for ivrig Jagt, var den
aftaget yderst stærkt i Antal og viser sig nu

Fig. 1. Grønlandshval (Balæna mysticetus).
Fig. 1. Grønlandshval (Balæna mysticetus).


Fig. 2. Sydhavshval (Balæna australis).
Fig. 2. Sydhavshval (Balæna australis).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free