Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retrotraktion - Retsafgifter - Retsanmodning - Retsanmærkning - Retsbelæring - Retsbeskyttelse - Retsbetjent - Retsbog - Retsbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retrotraktion (lat.), Tilbagetrækning,
Tilbagevirkning. Princippet om Dommes R. vil sige:
den Grundsætning, at en Dom skal stille
Fordringshaveren paa samme Maade, som om han
straks ved Søgsmaalets Begyndelse havde faaet
Dom og Dommen opfyldt og kunde have haft et
vist Udbytte af Pengene (smlg. Morarente under
Mora).
E. T.
Retsafgifter. Som Vederlag for Benyttelsen
af Retsvæsenet erlægges en Række Afgifter,
dels i Domssager, dels uden for disse, saaledes
for Skiftebehandling, Auktion, Tinglæsning m.
v. Afgifterne tilfalder Statskassen og tilsvares
af den, der begærer den paagældende
Retshandling foretaget. Uformuende kan efter
Ansøgning opnaa Fritagelse for R. Størrelsen af
R. afhænger sædvanlig af Genstandens Værdi;
de nærmere Regler for Beregningen er fastsat
ved forsk. spec. Lovbestemmelser.
K. Hch.
Retsanmodning, særlig brugt om en
Anmodning fra en Ret i et Land til en Ret i et andet
Land om sidstnævntes Medvirkning til Optagelse
af Bevis ell. anden retslig Handling. De
nærmere Regler herom indeholdes for dansk Rets
Vedk., for saa vidt borgerlige Sager angaar, i
L. Nr. 161 af 18. Decbr. 1897, Retsplejelovens §§
174 og 296 samt Bkg. Nr 119 af 19. Maj 1909 og
Nr. 161 og 162 af 6. Juli 1910. (Jfr.
Haag-Konventioner).
E. T.
Retsanmærkning, se
Mangelspaategning.
Retsbelæring kaldes i Nævningesager det
Foredrag, som den retslærde Dommer holder
for Nævningerne, inden disse trækker sig
tilbage for at raadslaa ang. Spørgsmaalet om den
Anklagedes Skyld. Ved R. er det Dommerens
Opgave at give en kort, objektiv Oversigt over
Sagen og dens Bevisligheder og at forklare de
Retsregler, paa hvilke Sagens Afgørelse beror.
Jfr Nævninger.
K. Hch.
Retsbeskyttelse er den Beskyttelse, som den
retligt ordnede Samfundsmagt yder Indehavere
af Rettigheder, enten enkelte Individer ell.
saadanne Institutioner og Korporationer, som efter
Samfundets Retsorden kan have Rettigheder.
Medens der Staterne imellem endnu kun er svage
Spor til en egl. R., idet navnlig Retsordenens
Slutsten: en af det enkelte Individ (her Stat)
uafhængig, med de behørige Magtmidler udrustet
Eksekutionsmyndighed fattes, findes i alle
civiliserede Stater en højt udviklet R. for de
bestaaende Rettigheder.
I Romerretten havde man den ejendommelige
Ordning, at der til hver fuldt anerkendt
Rettighed svarede en Klageret (actio), der kunde
være af forsk. Natur og Retsvirkning. En
saadan Sondring er dem nordiske Ret ukendt. Her
er den fulde R. givet med Anerkendelse af
selve Rettigheden, og kun dennes eget Indhold
bestemmer de deraf flg. Retsvirkninger.
Det er i første Række Domstolene, der yder
R. (Retshjælp) baade den primære, der
bestaar i Konstateringen af, hvad der er Ret,
og den sekundære, der bestaar i at faa Retten
gennemført (eksekveret). Dog er Sondringen
mellem den dømmende og udøvende Magt ikke
ganske skarp, saaledes at ogsaa adskillig R.
maa søges hos sidstnævnte Magt, og bliver der
Tale om egl. Tvangsforanstaltninger for at faa
Retten respekteret, bliver det ogsaa
Øvrighedens Sag at iværksætte disse.
A. D. B.
Retsbetjent, i Danmark hovedsagelig brugt
som ensbetydende med Underdommer.
E. T.
Retsbog, bruges i Retshistorien for at betegne
skriftligt overleverede Samlinger af Retsregler
uden officiel Karakter. R. staar paa Overgangen
mellem en Lov og en videnskabelig Fremstilling
af den gældende Ret. Strengt taget er den
nærmest det sidste, idet den i Reglen skyldes
Enkeltmands Initiativ og ikke som Samling har
været Genstand for en formelig Sanktion af
Lovgivningsmagten, men faktisk har den oftest
samme Bet. som en Lov og bliver ogsaa i senere Tid
jævnlig opfattet og anvendt som en saadan.
Retsbøger i den nævnte Forstand hører efter Sagens
Natur hjemme paa forholdsvis tidlige
Udviklingstrin og er ofte den Form, hvorunder
Retsreglerne tidligst bliver Genstand for skriftlig
Fiksering. I Middelalderen spiller de derfor
ogsaa overalt en betydelig Rolle ved Siden af
Lovene. Undertiden kender man Forfatterne til
dem, saaledes som Tilfældet er med Anders
Sunesens lat. Parafrase af Skaanske Lov, Eike von
Repkows Sachsenspiegel og Philippe de
Beaumanoir’s Coutumes de Beauvoisis, men langt
oftere er de anonyme, og det er ikke mindst i
disse Tilfælde, at de i Tidens Løb faar Navn af
og benyttes som Love, hvad f. Eks. gælder om
Skaanske Lov, Valdemars sjællandske Lov og
Eriks sjællandske Lov ligesom om flere af de
svenske Landskabslove. Jydske Lov bærer
derimod sit Navn med Rette, idet den er en
virkelig af Kongen givet Lov.
P. J. J.
Retsbrud, Forstyrrelse af et Retsgode,
foraarsaget paa paaregnelig (»adækvat«) Maade ved
en i Forhold til dette Retsgode retsstridig (s. d.)
Handling. Det er saaledes et R., naar en Mand
uden for Krigstilfælde skyder en anden, uden
noget retfærdiggørende Øjemed slaar hans
Ruder ud, anvender Skældsord mod ham, uden
lovlig Undskyldning undlader at betale forfalden
Gæld til ham o. s. v. Begrebet er nærmest
objektivt. Tager man det subjektive med, kommer
man til en Sondring mellem tilregneligt og
utilregneligt R., og Ordet tilregneligt kan da igen
forstaas paa forsk. Maade. Afværgende
Retshaandhævelse (Nødværge o. l.) forudsætter i
Reglen kun et truende R. i og for sig,
ligegyldigt om dette er den truende tilregneligt ell. ej.
Oprettende Retshaandhævelse derimod
(Erstatning o. l.) forudsætter gerne dels, at R. har
foraarsaget en Skade, der paa en eller anden
Maade kan ansættes i Penge, dels at R. er
Retsbryderen tilregneligt enten som forsætligt ell.
dog som hidrørende fra en Mangel paa den
Agtpaagivenhed, som man kan forlange af det
normale, fornuftige Menneske (se nærmere
Erstatning). Straffende Retshaandhævelse
endelig forudsætter dels, at R. hører til dem, der
udtrykkelig er nævnte i Straffelovgivningen ell.
rammes af en Analogi fra denne, dels normalt,
at R. er forsætligt. Uagtsomme R. straffes kun
undtagelsesvis og da navnlig dels, hvor Talen er
om særlig farlige Retskrænkelser (uagtsomt
Manddrab, Brandstiftelse, grov
Legemsbeskadigelse m. m.), dels hvor Talen er om saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
