Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsbrud - Retsbøger - Retsdag - Retsencyklopædi - Retsevne - Retsferie - Retsfilosofi - Retsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handlinger, hvis Foretagelse ved Politivedtægt
o. l. ubetinget er forbudt.
E. T.
Retsbøger. Til enhver Ret hører under blot
nogenlunde udviklede Forhold en Retsbog, hvis
Indhold kan tjene til Bevis for, hvad der er
foregaaet i Retten. Gældende dansk Rets
Regler om R. findes i Retsplejelovens Kap. 3 og
kgl. Anrd. Nr. 337 af 14. Juni 1919. Derefter skal
der føres en alm. R. (i Praksis vedblivende ofte
benævnt Justitsprotokol), hvori optages en kort
Angivelse af alt, hvad der er foregaaet i Retten
af Bet. Ved Siden deraf føres en særlig Dombog
(Domprotokol), indeholdende Domme og
Kendelser, og i de kollegiale Retter en
Stemmegivningsbog (Voteringsprotokol). Endvidere føres
særlige Skiftebøger, en særlig Fogedbog og en
særlig Auktionsbog. R. autoriseres af
vedkommende Retsformand ell. Dommer. Ved
Underretterne uden for København autoriseres
nogle Bøger til Brug under den borgerlige
Retspleje og andre til Brug under Strafferetsplejen.
For at vanskeliggøre Indsættelse og Udtagelse
af Blade skal R. pagineres, gennemdrages med
en Snor, der forsegles fast til Bindet, og der
skal i Autorisationen optages en Bemærkning
herom. R. skal føres i saa mange
Eksemplarer, som det til enhver Tid anses fornødent.
Der kan anvendes forsk. Eksemplarer af
Bøgerne ved en Rets forsk. Afdelinger ell.
Tingsteder og benyttes forsk. Eksemplarer til
Optagelse af Beretninger om de forsk. Arter af
Retsforhandlinger, saaledes at f. Eks. nogle
Eksemplarer anvendes under Sagernes
Forberedelse ell. Forundersøgelse, andre under
Domsforhandlingen. Medens de for Retten mødende
Personers Paastande, Begæringer og
Indsigelser gerne optages fuldstændig i Retsbogen (for
saa vidt de da ikke indeholdes i Skr, som
overleveres Retten, i hvilket Fald Henvisning
er tilstrækkelig), optages derimod som Regel
intet af de Udviklinger og Foredrag, hvormed
de Mødende begrunder deres Standpunkt.
Med visse Begrænsninger, for saa vidt
Straffesager angaar, kan enhver, der deri har retlig
Interesse, forlange Udskrift af R. (dog ikke af
Stemmegivningsbogens). R. afgiver Bevis for,
hvad der er foregaaet under Retshandlingen,
og særlig for, hvorledes der er gaaet til Værks
med Hensyn til Former, som efter Loven skal
iagttages; Modbevis er dog ikke udelukket.
E. T.
Retsdag, Dag, paa hvilken der holdes Ret.
I de fleste Retter holdes der — foruden
overordentlige ell. særlige Retsmøder til de Tider,
som Sagernes særlige Beskaffenhed og
Omstændighederne i det Hele kræver — ordentlige
Retsmøder til bestemt Klokkeslet paa forud
fastlagte Ugedage til Behandling af
almindelige borgerlige Domssager. Her i Landet er det
for de overordnede Retters Vedk. med visse
Begrænsninger disse selv, der bestemmer,
hvilke Dage der er R., medens R. for
Underretternes Vedk. fastsættes ved admin. Anrd, ell. dog
med admin. Godkendelse. Om R. finder der
offentlig Bekendtgørelse Sted. Oplysning om,
hvilke Dage, der er R. for de forsk. Underretter
og Tingsteder uden for Kbhvn, kan findes i
Hof- og Statskalenderen.
E. T.
Retsencyklopædi, en samlet systematisk
Fremstilling af Rettens Begreb og Opgave, de
forsk. Retsdiscipliner og Sammenhængen
mellem dem, navnlig beregnet for Begyndere som
Indledning til Studiet af Retsvidenskaben.
Betegnelsen R. vandt Borgerret i den
videnskabelige Sprogbrug ved J. S. Pütter’s autoritative
»Neuer Versuch einer Juristischen Encyclopädie
und Methodologie« (1757), og efter ham har en
anselig Rk. Forfattere behandlet og bearbejdet
denne Del af Retslitteraturen, i Tyskland
saaledes Mænd som Thibaut og Abegg, Hugo og
Puchta, Falck, Warnkönig, Walter og Arndts,
fra den nyere Tid Franz von Holtzendorff og
Josef Kohler, Ad. Merkel, K. von Birkmeyer, E.
Grueber o. fl., i England Sir Fr. Pollock og T.
E. Holland. For Danmarks Vedk. udgav P.
Kofod Ancher »En kort Anviisning i sær for en
dansk Jurist, angaaende Lovkyndigheds og
Staats-Konstens adskillige Deele, Nytte og
Hielpemidler« (1755, 2. Udg. 1777), der
efterfulgtes af J. F. W. Schlegel’s bredere anlagte
»Juridisk Encyclopædi« (1825) og J. L. A.
Kolderup-Rosenvinge’s »Grundrids af den juridiske
Encyclopædi« (1849). Af andre nordiske
Fremstillinger skal fremhæves Francis Hagerup’s
Retsencyklopædi (1906, 2. Udg. 1919).
Fz. D.
Retsevne, Evne til at være berettiget ell.
forpligtet Retssubjekt, se Retssubjekt.
Retsferie. Medens det i Udlandet er alm.,
at de kollegiale Retter holder en længere
Sommerferie, under hvilken kun enkelte
Afdelinger fungerer til Behandling af paatrængende
Sager (saaledes i Tyskland 15. Juli—15. Septbr,
i Frankrig 1. Aug.—1. Oktbr, i England fra
først i Aug. til midt i Oktbr), kendes i
Danmark noget saadant kun for Højesterets
Vedkommende. I D. og N. L. 1—3—4 hed det, at
»ingen Rettergang maa holdes paa hellige
Dage, ell. de tre næste Dage før Paaskedag ell.
fra Julen til Helligtrekonger«; derimod omfatter
Retsplejeloven slet ikke R. Imidlertid er der i
Praksis ved mange Retter med Sagførerne
truffet Aftale om, at kun paatrængende Sager
foretages i den sædvanlige Sommerferietid.
E. T.
Retsfilosofi, i nordisk Retslitteratur i Alm.
kaldet »Alm. Retslære«, har til Opgave at
besvare Spørgsmaalet om, hvad Retten er, at
undersøge Rettens Natur og Væsen, at klarlægge
Rettens Forhold til Moralen. Den naturretlige
Teori, der i Aarh. beherskede Aanderne, ansaa
det for muligt at udforme en ideal eller absolut
Ret, der vilde være i Stand til at fyldestgøre alle
Tiders og alle Folks Krav paa en retfærdig
Ordning af Livsforholdene. I Modsætning hertil
søger den positive Rets Filosofi ved en
Undersøgelse af de Faktorer, der har skabt den
virkelige, positivt gældende Ret, at udfinde Rettens
Grundtanker og Lovene for dens historiske
Udvikling. Den i dansk Retsvidenskab af Goos
givne Udvikling af den alm. Retslære er formelt
i det mindste en Fremstilling af den etiske
Retsfilosofi, en Haandbog i den ideale Ret, men
er i Realiteten en induktiv Behandling af det
virkelige Livs Ret.
Fz. D.
Retsforhold er det retligt ordnede Forhold
mellem to ell. fl. Personer. For at et blot
Livsforhold skal udgøre et R., maa det kræves,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
