Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retskinne - Retskonsulent - Retskraft - Retskreds - Retskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retskinne, Lineal af Jern eller Staal, til
Brug ved Kontrolering af Gods i
Maskinværksteder, ved Opretning af Plader ell. ved
Monitering af Maskindele o. s. v.
D. H. B.
Retskonsulent, jur. Konsulent, Raadgiver i
retlige Spørgsmaal. Som saadan kan efter
dansk og norsk Ret enhver optræde, selv om
han beregner sig Vederlag derfor, saa længe
han ikke foretager nogen af de processuelle
Handlinger, hvortil Sagførere har Eneret.
E. T.
Retskraft. Enhver Dom har, naar den ikke
kan appelleres, ell. Sagen genoptages til fornyet
Behandling, ell. saa længe saadant faktisk ikke
er sket, den R., at den, er bindende for
alle Vedk., saa at dens Rigtighed ikke med
Nytte kan bestrides hverken af Domstolen selv,
andre offentlige Myndigheder ell. Private,
hvorhos dens Resultat om fornødent skal
iværksættes ved Statens eksekutive Hjælp (se
Eksekution). Herved maa dog vel mærkes, at en
Dom i en borgerlig Sag kun afgør det rejste
Spørgsmaal, for saa vidt angaar det indbyrdes
Forhold mellem de to Parter og disses
Successorer, medens Trediemands mulige bedre Ret
altid er forbeholdt (se Civilproces, S. 30).
At Dommen er binderide, viser sig særlig, naar
der mellem de samme Parter rejser sig en ny
Sag, hvorunder den ene Part paaberaaber sig
den tidligere Dom som en af Forudsætningerne
for den Paastand, som han under den ny Sag
frensætter (han forlanger f. Eks. Erstatning
for Beskadigelse af en Ting, hvortil han under
den forrige Sag kendtes ejendomsberettiget
fremfor Modparten); den tidligere Dom vil
nemlig da for saa vidt uden videre være at
lægge til Grund som saakaldet res judicata
(R.’s positive Funktion). Paa tilsvarende Maade
vil, hvis den Part, der har tabt i den første
Proces, forsøger at anlægge en ny Sag, der i
Virkeligheden har ganske samme Genstand
som den forrige, Sagen blive afvist (R.’s
negative Funktion). Det anførte antages at gælde,
selv om der under den ny Sag anføres
Søgsmaalsgrunde ell. Indsigelser, som ikke har
været fremme under den forrige, og som, hvis
de allerede da var komne frem, vilde have
givet denne et andet Udfald — medmindre da
disse Søgsmaalsgrunde ell. Indsigelser netop
først er opstaaede efter den forrige Doms
Afsigelse. Inden for Straffeprocessen viser en
Doms R. sig særlig deri, at en uappellabel
Doms Afgørelse af, hvorvidt en anklaget maa
antages skyldig ell. ikke skyldig i det ham
paasigtede Forhold og i første Fald, hvilken
Straf han skal have, kun under særlige
Betingelser kan bringes frem til ny Afgørelse (se
Genoptagelse og Reassumtion).
E. T.
Retskreds, se Retsorganisation.
Retskrivning (sv. Rättskrifning ell.
Rättstafning, tysk
Rechtschreibung) ell. Ortografi kaldes
Litteratursprogets Stavemaade. Efter sin Oprindelse
skulde R. betyde ret Stavning, ret Bogstavering;
men det anvendes om en hvilken som helst
Stavemaade, der er ell. har været i Brug. Ofte
skelner Sprogbrugen ikke engang mellem
Skriftsprog (s. d.) og R., selv hvor en
Adskillelse er mulig. Ved Forandring i R.
forstaar man saaledes ofte ikke blot en Forandring
i Stavemaaden, der ikke i mindste Maade
tilsigter nogen Forandring i Udtalen (quinde,
kvinde, Qvinde, Kvinde; ax, aks, Ax,
Aks; gaa, gaae, gå; hawe, haue,
haffwe, haffue, hafve, have o. l.), men
ogsaa en Forandring af selve Skriftsproget, som
f. Eks. Forandring af Fader til Far, af
have til ha, hvorved en nyere Udtale kommer
til Udtryk. Endogsaa Forandring i
Skriftsprogets Bøjning (Talbøjning ved Verbum finitum,
Køns- og Talbøjning ved Perf. part.), ja selv
Forslag til Forandring af Tællemaaden (femti
for halvtreds) kan man se henregnet til R.
Fra først af har man vel alle Vegne skrevet
Sproget saa nøjagtig og lydret, som man har
forstaaet og formaaet at gøre det med et
Alfabet, der i Reglen var laant fra et fremmed
Sprog. Men da det talte Sprog i Tidernes Løb
er undergaaet Forandringer, og da disse
Forandringer ikke altid er blevne efterfulgte af
tilsvarende Forandringer i det skrevne Sprog,
er der opstaaet Misforhold mellem Tale- og
Skriftsprog. Jo længere det Tidsrum er, i
hvilket Sproget uden Afbrydelse har været
litterært, og jo større Forandring Talesproget i
dette Tidsrum er undergaaet, des større
Forskel maa man vente mellem Tale og Skrift.
Heri maa man søge den væsentligste Grund
til, at ældgamle Litteratursprog som Fransk,
Engelsk, Tysk, Dansk, Svensk, Islandsk, Irsk
har en R., der meget ufuldkomment gengiver
Talesprogets Lydforhold, og at derimod nyere
Litteratursprog som Finsk og endnu mere
Serbo-Kroatisk har en R., der nærmer sig
Lydskrift.
I de ældste danske Haandskrifter er
Stavemaaden temmelig fast, enkel og regelmæssig;
derimod er den ustadig og forvirret i de yngre
Haandskrifter og i den ældste trykte Litteratur.
Former, der tilhører forsk. Udviklingstrin og
forsk. Dialekter, optræder her mellem
hverandre i broget Blanding. Af Uregelmæssigheder,
der nærmest maa betragtes som værende af
blot ortografisk Natur, turde vel følgende
anføres som de vigtigste. Ved Siden af æ, som
brugtes i den ældre Tid, optræder e, navnlig
i Endelser (høræ, hørær og høre,
hører), men ogsaa i Rodstavelsen (ær, hær,
hæst og er, her, hest). I Efterlyden kan h
føjes til g, d, t. Oprindeligt dagh, morghæn
skrives ogsaa dag, morgæn, morgen, og
opr. takæ skrives taghæ, tagæ, tage.
Ogsaa opr. gg kan findes stavet gh. Opr. goth,
sithæn, haarth skrives ogsaa godh,
sidhæn, siden, haardh og god,
sidæn, siden, haard, og opr. fot, bitæ
skrives foth, bithæ, bithe og fodh,
bidhæ, bidhe og fod, bidæ, bide.
Ogsaa opr. dd kan findes stavet dh. Selv opr. tt
og t efter en anden Konsonant kan skrives,
endda ret alm., tth, th: got og goth (ɔ:
godt), ræt, rættæ, ret, rettæ, rette og
ræth, rætthæ, ræthæ o. s. v.; alt og
alth. Opr. nn og nd, opr. ll og ld
sammenblandes, og t tilføjes undertiden i Udlyd:
handt (Haand), ildt (Ild), ordt (Ord),
budt (Bud), modt (mod). Ombytning af w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
