Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retskrivning - Retsliste - Retslæge - Retslægeraadet - Retslægevidenskab - Retslærd - Retslære - Retsmedicin - Retsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
officielle R., saaledes blev Endelsen e tilladt ved
Siden af a i svage Hunkønsord (ei vise ved
Siden af ei visa).
Arbejdet for at udjævne R. i Rigsmaalet og
Landsmaalet genoptoges ved en Henvendelse,
som Undervisningsraadet i 1912 gjorde til
Kirkedepartementet med Henstilling om at virke
for Sagen. I Henhold til Forslag fra dette
Departement gav Stortinget Bevilling til
Nedsættelse af en Komité til at behandle
Spørgsmaalet. Da den først opnævnte Komités Arbejde
gik meget langsomt, blev ved Formandens Død
i Slutn. af 1916 nedsat en ny Komité, som
afgav sin Indstilling 12. Decbr 1917. Denne
Indstilling blev efter en heftig Debat vedtaget af
Stortinget, hvorefter Forslaget blev autoriseret
som officiel R. ved kgl. Resol. af 21. Decbr
1917. Om de Principper, som ligger til Grund
for den ny R., udtaler Komiteen (Falk, Alnæs,
Hægstad, Liestøl, Seip), at den har opfattet sin
Opgave derhen, at Rigsmaalet skal
nationaliseres og demokratiseres under Hensyn til
Talen i videre Kredse af Bybefolkningen, og at
Landsmaalet skal moderniseres efter Flertallet
af Bygdemaalene; de Overensstemmelser, som
herved fremkommer, skal danne den fælles
Norm for begge Maal. I et stort Antal Tilfælde
er der opstillet tilladte Sideformer, tjenende til
at formidle Gennemførelsen af det ny; disse
Dobbeltformer afspejler overalt de virkelige
Sprogtilstande og repræsenterer konkurrerende
Taleformer, hvoraf ingen endnu kan anses for
eneberettiget. Tilnærmelsen mellem de to Maal
har for Rigsmaalets Vedk. i det væsentlige
medført flg. Forandringer: 1) Brugen af e og
æ er i det store og hele reguleret efter
Landsmaalet, hvorved æ’ernes Antal er blevet stærkt
reduceret, 2) Tvelydene er helt gennemført i
Navne paa hjemlige Dyr og Planter (f. Eks.
geit, hauk, røiskatt), og tilladt brugt
som valgfri Sideformer i en Række andre Ord.
3) De haarde Konsonanter er indført i større
Udstrækning end tidligere. 4) Brugen af
Dobbeltkonsonant er gennemført konsekvent efter
Udtalen (f. Eks. bekk, bratt, dugg, tørr). 5).
For ld og nd skrives ll og nn overalt, hvor
Landsmaalet og Byudtalen har disse Lyd (f.
Eks. falle, full, mann, grunn, men
kold, binde, fylde, mandig). 6) Den
bestemte Hunkønsform med Artiklen a bruges
ved Ord for hjemlige Dyr og Planter,
Naturforhold o. l. (f. Eks. geita, kua, øia). 7)
Flertalsendelserne er regulerede efter Byernes
Udtale. For Landsmaalets Vedk. er
Forandringerne i det hele af mindre indgribende Natur
og bestaar for en større Del i Indførelse af
valgfri Sideformer, som lægger Skriftformen
nærmere op til den mest udbredte Bygdetale.
Stærkest er Ændringerne af Bøjningsformerne
f. Eks. sola ved Siden af soli (Solen),
husa ved Siden af husi (Husene), finner ved
Siden af finn (finder), slaar ved Siden af
slær (slaar).
Den officielle Tegnsætning er nu den
saakaldte logiske, som i Komma’et mere ser en
Vejledning for Læseren end et grammatisk
Tegn. I Litt. og endnu mere i Aviserne er denne
Interpunktion kun delvis trængt igennem.
H. F.
Retsliste, den i en Ret opstaaede ell. paa
anden Maade offentliggjorte Liste over de
Sager, der er berammede til Foretagelse paa en
vis Dag ell. i en vis Periode.
E. T.
Retslæge, ɔ: Læge, som foretager
Undersøgelser og afgiver Erklæringer efter Begæring
af Politiet ell. Retterne i retslige Anliggender
(Dødsattester, Svangerskabsattester,
Helbredsattester, Mentalitetsattester o. m. a.).
R.-Forretningerne udføres overalt af den sædvanlige
civile Embedslæge (Kredslæge, s. d.).
A. Gl.
Retslægeraadet er oprettet ved L. 30. April
1909 til Afgivelse af retslægelige Erklæringer og
saadanne lægevidenskabelige og farmaceutiske
Skøn, som er bestemmende for enkelte
Personers Retsforhold. Erklæringer kan foruden af
Sundhedsstyrelsen afæskes R. af
Centraladministrationens forsk. Afdelinger, af Retterne,
Paatalemyndigheder samt af Overøvrigheden
(Amtmand). Desuden kan alle Lægeattester, som
anvendes i Retssager, indsendes til Revision af
R. (herunder bl. a. Erklæringer i
Paternitetssager, om Invaliditet, over tiltalte Personers
Mentalitet m. fl.). R. bestaar af 3 af Kongen paa
10 Aar udnævnte Medlemmer, der skal have
særlig Indsigt henh. i Retsmedicin, Psykiatri og
Fødselsvidenskab. R. suppleres af
Justitsministeren efter Raadets Indstilling for 10 Aar ad
Gangen med en Kreds af Sagkyndige, hvoraf
en ell. flere tilkaldes til Deltagelse i St f. ell.
sammen med R.’s faste Medlemmer, naar en
Sags Beskaffenhed gør det ønskeligt ell. dens
Vigtighed kræver, at fl. end 3 deltager i
Afgørelsen. Om R.’s Virksomhed afgiver
Justitsministeren aarlig Beretning.
A. Gl.
Retslægevidenskab, se Medicina
forensis.
Retslærd kaldes den, der stræber efter at
naa en videnskabelig Erkendelse af Retten. Det
før — ogsaa i Lovgivningen — benyttede
Udtryk »lovkyndig« pointerede i det mindste
sproglig sfet blot Kendskabet til Loven, hvilket
ikke behøver at have noget med videnskabelig
Forskning at gøre.
Fz. D.
Retslære, se Retsvidenskab. Om
»Almindelig R.«, se Retsfilosofi.
Retsmedicin, se Medicina forensis.
Retsmidler, en fra tysk Proces hentet
Fællesbetegnelse for de Midler, hvorved en afsagt
Dom ell. Kendelse kan angribes: Anke (Appel,
Berufung), Kære (Kæremaal, Besværing,
Beschwerde) og Revision.
E. T.
R. i den norske Straffeproces er: Anke,
fornyet Behandling for højere Ret, Kæremaal
og Genoptagelse; i visse Tilfælde har man
Valget mellem flere af disse R. I den ny norske
Civilproces har man foruden Anke og
Kæremaal ogsaa Genoptagelse (dog kun lige over
for upaaankelige Domme); lige over for
Udeblivelsesdomme kan anvendes Opfriskning. Her
kan nævnes Domstolenes Adgang til at foretage
Rettelser i og til at omgøre deres Beslutninger:
For alle retslige Afgørelser — altsaa ogsaa
Domme — gælder det, at Retten selv eller den
højere Ret, som faar Sagen, af eget Tiltag skal
rette Skrivefejl, Regnefejl ell. andre aabenbare
Urigtigheder ell. Udeladelser. Videre kan
Retten efter Begæring af den ene Part, og efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
