Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retspleje - Retsplejeloven - Retsplejeudvalget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Domstole, Civilproces,
Straffeproces).
K. Hch.
Retsplejeloven er udstedt 11. Apr. 1916 og
traadte i Kraft 1. Oktbr 1919. Ved denne Lov
gennemførtes en vidtgaaende Omdannelse af
dansk Retsvæsen og Retspleje, hvis System
hidtil havde hvilet paa mere spredte
Lovbestemmelser væsentlig fra ældre Tid og længe havde
været Genstand for Kritik. R. bygger paa en
lang Rk. Forarbejder, og dens
Tilblivelseshistorie strækker sig over et Tidsrum af henved 70
Aar. Allerede Grl. af 1849 foreskrev Retsplejens
Adskillelse fra Forvaltningen, Gennemførelse af
Offentlighed og Mundtlighed i hele Retsplejen
og Indførelse af Nævningedomstole. Da Ønsket
om en snarlig Virkeliggørelse af disse
Bestemmelser hyppig blev fremført paa Rigsdagen,
nedsatte man 1857 en Kommission, der skulde
forberede en Reform af Strafferetsplejen, og
heraf resulterede et Lovforslag, som forelagdes
for Rigsdagen, men dog ikke blev gennemført.
1868 nedsattes nu en ny Kommission, der
sluttede sin Virksomhed 1877 med Forelæggelse af
et omfattende Udkast til Reform af hele
Retsplejen, saavel den civile som den kriminelle.
Dette Udkast, i hvis Udarbejdelse den kendte
Jurist og Politiker J. Nellemann navnlig har
haft en fremragende Andel, kunde dog p. Gr. a.
det parlamentariske Livs Stagnation heller ikke
føres igennem Rigsdagen. Efter at Sagen havde
hvilet i fl. Aar, nedsattes 1891, paa
Foranledning af Folketinget, en tredje Kommission, som
1899 fremkom med en Rk. Forslag, byggende
paa Udkastet af 1877. I de flg. Aar forelagdes
forsk. Forslag atter og atter for Rigsdagen, som
1908 vedtog en Reform, der dog i betydeligt
Omfang afveg fra Udkastene af 1877 og 1899. Da den
daværende Justitsminister, som havde
kontrasigneret Loven, kort efter blev overbevist om
at have gjort sig skyldig i grove Forbrydelser,
ønskede man hans Navn fjernet fra Loven og
udstedte 1909 en ny Lov, der dog i alle
væsentlige Henseender var enslydende med den
tidligere vedtagne. Imidlertid traadte heller ikke
Loven af 1909 nogensinde i Kraft, idet man ikke
udfærdigede de til Iværksættelsen nødvendige
Tillægslove. Derimod forelagde Regeringen 1915
et myt Forslag, der principielt nærmede sig
Udkastene af 1877 og 1899, og derefter lykkedes det
endelig at gennemføre Reformen, der som
nævnt stadfæstedes som Lov 11. Apr. 1916 og
traadte i Kraft 1919.
R. slutter sig til de Hovedprincipper, som er
fælles for de nyere europæiske
Procesordninger; det er navnlig den tyske og den østerrigske
Ordning, som har haft Indflydelse paa
Forarbejderne til den danske R., men denne
hævder dog et selvstændigt Præg, formet efter
Hjemlandets Retsbegreber og Samfundsordning.
Ved R. er de i Grl. 1849 opstillede Krav i det
hele blevet fyldestgjort: Nævningedomstole er
indført i en Rk. Straffesager, Offentlighed og
Mundtlighed er gennemført i Proceduren, og
endvidere er Domsmagten nu blevet adskilt fra
Anklagemyndigheden, der er lagt i Hænderne
paa et særligt Organ. Den offentlige
Anklagemyndighed udøves af Rigsadvokaten med
Bistand af en Rk. Statsadvokater (f. T. 8), og
disse leder med Politimestrene som lokale
Repræsentanter Forundersøgelsen i Straffesager.
R. hviler saaledes paa Anklageprocessens
Princip (overensstemmende hermed maa ændres,
hvad der er bemærket under Art.
Anklageproces, Bd I, S. 779, der er affattet førend R.).
M. H. t. R.’s nærmere Indhold, navnlig
Reglerne om Procesmaaden og Retsvæsenets
Organisation, maa henvises til Specialartiklerne
(Civilproces, Straffeproces, Paaanke,
Nævninger, Retsorganisation). Dog
skal nogle supplerende Bemærkninger gøres
ang. Civilprocessen, da den paagældende Art.
(Bd V) er skrevet før Lovens Fremkomst. Den
civile Retsforfølgning indledes med Stævning (som
oftest efter forudgaaende Forligsmægling);
derefter følger den forberedende Behandling,
hvorunder Parterne veksler korte skriftlige Indlæg,
fra hver Side højst 2, Stævningen medregnet,
og fremlægger Dokumenter o. a. Bevisligheder.
Naar Forberedelsen er sluttet, berammes Sagen
til Domsforhandling, der foregaar mundtlig,
hvorefter Dom afsiges snarest muligt. I Alm.
sker Sagens Forberedelse ved samme
Domstol, som dømmer i Sagen, men en vigtig
Undtagelse herfra gøres dog i adskillige Sager, der
behandles ved Landsretterne, idet
Forberedelsen kun foregaar ved selve Landsretten,
saafremt Indstævnte har Bopæl dér, hvor
Landsretten har sit Sæde, medens han i modsat Fald
er berettiget til at kræve Forberedelsen
foretaget ved den Underret, hvor han har sit
Værneting. Denne Adskillelse mellem Forberedelsen
og Domsforhandlingen skyldes Ønsket om at
spare Parter og Vidner for Rejseomkostninger
o. l.; den influerer paa Bevisumiddelbarheden,
idet den medfører, at Forklaringer af Vidner,
Parter o. a. i mange Tilfælde bliver at afgive
for Underretten for derpaa skriftlig at
forelægges for Landsretten, men som Forholdene
faktisk har udviklet sig, møder dog Parter og
Vidner ofte personlig for Landsret, selv hvor de
ikke har retlig Pligt dertil. Adgangen til at
appellere de afsagte Domme er — bortset fra
særlig Bevilling — begrænset til een enkelt
Prøvelse ved højere Ret: de mindre Retssager
(under 800 Kr), der begynder ved Underretterne,
kan indankes for Landsretterne, de større
Retssager (over 800 Kr), der begynder ved
Landsretterne, kan indankes for Højesteret, hvis Dom
er endelig. Den mundtlige Forhandling og den
begrænsede Instansfølge har i høj Grad
bidraget til at forkorte de civile Retssagers Afgørelse,
og Systemet har i det hele — navnlig i de
mange Tilfælde, hvor Bevisumiddelbarhed
anvendes — vist sig at virke tilfredsstillende. —
Ang. den kriminelle Retsforfølgnings Ordning,
se Straffeproces.
R. er siden sin Ikrafttræden blevet suppleret
med adskillige Tillægsbestemmelser. Til at
drøfte Nødvendigheden af deslige Ændringer
samt følge Lovens Virkninger er der nedsat et
Retsplejeudvalg, bestaaende af judicielle
Embedsmænd og Sagførere, hvilket endvidere
gennem et Underudvalg har ydet Raad og
Vejledning ved R.’s praktiske Gennemførelse.
K. Hch.
Retsplejeudvalget, se Retsplejeloven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
