Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retsstatistik - retsstridig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. de første i saa Henseende, føres tilbage til
Tiden omkr. 1830. Man mente derigennem at
faa Bidrag til Bedømmelse »af Nationens
sædelige Tilstand og Straffelovenes Virksomhed«
(Kancelliskr. 29. Marts 1828). En nøjagtig
Statistik af denne Art støder imidlertid paa
mangfoldige Vanskeligheder; Oplysningerne er i Alm.
baserede paa Domfældelser, og herfra maa
Materialet ogsaa hentes; paa den Maade tages
der intet Hensyn til de ikke opklarede
Forbrydelser, end sige til de ikke anmeldte, og man
faar saaledes ikke den virkelige Tilbøjelighed
til at begaa Forbrydelser frem. Statistikken over
den kriminelle Retspleje bør bygge paa
Individualitetsprincippet; holder man sig til
Domfældelsernes Antal og bygger alene herpaa, faas
intet paalideligt Billede, da det
erfaringsmæssigt gaar saaledes, at det for en stor Del er de
samme Forbrydere, der gaar igen. Naar
Undersøgelsen rettes paa de enkelte Personer, kan
man faa Oplysning om de enkelte
Aldersklassers og Befolkningslags meget forsk. Deltagelse;
der bør derfor tages Hensyn til Alder, Køn,
Fødested, Erhverv, ægteskabelig Stilling m. v.;
endvidere bør man søge oplyst de forskellige
Samfundslags Deltagelse i de forskellige Arter
af Forbrydelser, Aarstiden og Stedet, hvor
Forbrydelsen blev begaaet, ligesom det er af
Interesse at kende, hvor lang Tid der hengaar,
inden Forbrydelsen bliver opdaget. Man bør
ogsaa sammenstille de forsk. Tiders økonomiske
Forhold og den samtidige
Forbrydelseshyppighed; men vil man sammenligne forsk. Tider,
maa man først og fremmest passe paa, at
Straffelovene ikke er forandrede i Mellemtiden;
det samme Forhold bevirker ogsaa, at
internationale Sammenstillinger paa dette Omraade kun
lader sig anstille med liden Nytte og bør
foretages med stor Forsigtighed.
Individualprincippet muliggør ogsaa at faa Oplysning om
Tilbagefaldene, og da det erfaringsmæssig er
paavist, at Sandsynligheden for, at en straffet
Person bliver dømt igen, er langt større end
Sandsynligheden for, at en Person bliver
straffet første Gang, har dette overmaade stor Bet.;
paa denne Maade faar man ogsaa — i hvert
Fald for de opklarede Forbrydelsers
Vedkommende — Mulighed for at lære hele et Lands
Fcrbryderstab at kende, og paa Grundlag af
Forhørene kan man ogsaa danne sig et Billede
af Motivet til Handlingen og af Forbryderens
hele Løbebane til Oplysning om Arveligheds,
Drikfældigheds, økonomiske Forholds
Indflydelse m. v.; en spc. Fængselsstatistik vil for
øvrigt ogsaa kunne bidrage til Belysning af
disse Forhold. Ligeledes til en Vurdering af
Straffenes Virkning vil en Tilbagefaldsstatistik
(Recidivstatistik) give et godt Materiale. I
Danmark er den kriminelle Statistik fra 1897 gaaet
over til Individualprincippet, saaledes at der
føres et Kort for hver i Justitssager tiltalt
Person, og for hver domfældt Person i talrige
offentlige Politisager. I Norge udarbejdes
ligeledes denne Statistik paa Grundlag af
Individualskemaer, der udfyldes for hver enkelt
domfældt Forbryder. Den civile Retsstatistiks
Opgave er først den rent administrative, at oplyse
Omfanget og Arten af Domstolenes
Arbejdsomraade og Anvendelsen af de enkelte Retsmidler;
saaledes Antallet af civile Retssager,
Udpantninger, Notarialforretninger, Tvangsauktioner,
Fallitboer, Behæftelser i faste Ejendomme,
Underpantsætninger af Løsøre m. v. I nogen Grad
kan der heraf udledes Oplysninger om de alm.
økonomiske Forhold i hver given Periode ell.
om visse Sider af den alm. økonomiske
Udvikling. (Litt.: »Handwörterb. d.
Staatswissensch.«: Kriminalstatistik; »Det statistiske
Departement 1896—1920« [Kbhvn 1920]; Statistisk
Tabelværk Litra B. og det norske statistiske
Centralbureaus Publikalioner om Kriminalstatistik,
civil Retspleje samt Skiftevæsen).
J. D.
retsstridig. En Handling kan betragtes som
r., naar den er farlig for et vist Retsgode uden
trods sin Farlighed at være lovlig p. Gr. a. sin
Nødvendighed ell. Nytte. En Handling kan
saaledes være retmæssig i Forhold til en endeløs
Mængde Retsgoder, som den ikke udsætter for
nogen Fare, medens den samtidig maa anses
for r. i Forhold til det ell. de enkelte
Retsgoder, som den truer. Den Afvejelse af paa
den ene Side Handlingens Farlighed, paa den
anden Side Handlingens Nødvendighed eller
Nytte, hvorpaa Retmæssighed ell.
Retsstridighed beror, er undertiden foretagen af
Lovgivningen selv, idet denne forbyder visse bestemte
Handlinger; men hyppigere nøjes
Lovgivningen med at fastslaa, hvad der skal anses som
retsbeskyttede Goder (Rettigheder), og
foreskrive Straf ell. Erstatningsansvar for
Krænkelse af saadanne, medens den afholder sig fra
enhver nærmere Bestemmelse af, hvilke
Handlinger der herefter er tilladte ell. ej. Ofte giver
dette sig saa temmelig af sig selv; men langtfra
altid. Enhver indtraadt Retsforstyrrelse vil jo
nemlig være Resultat af en Kombination af
Omstændigheder, derunder en vis Handlen ell.
Undladen, hvilke Omstændigheder atter vil
bero paa andre Omstændigheder, der igen er
foraarsagede af andre o. s. fr., og det kan da
have sin Vanskelighed at bestemme, hvor
Grænsen for det juridiske Ansvar skal drages. Ved
Bestemmelse af denne Grænse maa man til
Udgangspunkt tage, hvad der menneskelig talt
er beregneligt. Kan det f. Eks. beregnes, at et
ell. andet paatænkt Eksperiment vil true et ell.
fl. Menneskers Liv, Helbred ell. Ejendele,
handler den, der foretager — ell. uden at
iagttage de nødvendige
Forsigtighedsforanstaltninger foretager — Eksperimentet r. i Forhold til
de Paagældende, ellers ikke.
Nogle hævder nu, at der kan opstilles et
objektivt Retsstridighedsbegreb, hvorefter altsaa
en Handlings Retmæssighed ell. Retsstridighed
bestemmes ganske uden Hensyn til, hvem der
foretager den. For at kunne konstruere et
saadant tænker man sig en forstandig,
omhyggelig Mand udstyret med al den Viden, som
Menneskeheden i det paagældende Øjeblik
overhovedet sidder inde med vedrørende de
paagældende Omstændigheder. De Handlinger, som
en saadan Mand, efter at have afvejet Arten og
Graden af den Fare, de frembyder, og paa den
anden Side af den Nytte, de kan ventes at
bringe, vil godkende, er objektivt retmæssige, alle
andre objektivt r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
