Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retz, Albert de Gondi - Retz, Gilles de Laval - Retz, Jean François Paul de Gondi - Retzian - Retzius, Anders Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse under dennes Regering i Frankrig.
Efter Kongens Mord sluttede R. sig til Henrik
IV og blev belønnet med høje Æresposter.
(J. L.).
Retz [ræs], Gilles de Laval, Baron
af (1404—40). R. kæmpede tappert paa Karl
VII’s Side imod Englænderne og var en af
Jeanne d’Arc’s mest trofaste Ledsagere. 1429
blev han, ved Kongens Kroning i Reims,
Marskal af Frankrig i en Alder af 25 Aar. Faa
Aar efter mistede han al Sans for offentlige
Anliggender og trak sig tilbage til sit Slot
Tiffauges, hvor han bortødslede sine uhyre
Ejendomme ved en vanvittig Luksus. Tørsten
efter Guld gjorde ham derefter ikke alene til
Guldmager, men fik ham ogsaa til at kaste sig
i Armene piaa ital. Troldmænd. Han forskrev
sig til Djævelen og veg ikke tilbage for uhørte
Forbrydelser for at trænge ind i den sorte
Kunst. Mere end 200 Drenge og Piger lokkedes
til hans Slot og dræbtes som Ofre for hans
Overtro og Sanselighed. Endelig spredte Rygtet
om disse Forbrydelser sig, og R. blev stævnet
for en blandet Domstol, hvor bl. a. Biskoppen
af Nantes havde Sæde. Uden for Nantes blev
han kvalt og derpaa brændt. R. synes at være
Forbilledet for Sagnfiguren Rolf Blaaskæg.
(Litt.: Abbé Bossard, Gilles de Rais,
Maréchal de France [1886).
(J. L.).
Retz [ræs], Jean François Paul de
Gondi, Kardinal af (1613—79). Hans Fader
bestemte ham for den gejstlige Stand, skønt
han var en gennemverdslig Natur med Hang
til Udsvævelser, og tidlig fik han et Kanonikat
i Notre-Dame i Paris, hvor hans Farbroder
Henri de Gondi var Ærkebiskop. 1643 blev han
dennes Koadjutor. R.’s ærgerrige og oprørske
Karakter havde allerede under Richelieu bragt
ham ind paa Sammensværgelser, og
Frondebevægelsen (1648) blev hans rette Tumleplads.
Da Anna af Østerrig ringeagtede hans Raad,
rejste han Paris til Opstand (Jan. 1649). I to
Maaneder var han »Oprørets Sjæl«, holdt
Taler i Parlamentet og til Folket, kæmpede selv
i Spidsen for Tropperne. Snart efter brød han
med Oprørets anden Fører Condé, som han
langt overgik i Begavelse; men da han blev
skuffet i sine Forhaabninger om at blive
Kardinal, svingede han atter og tvang Mazarin
til at forlade Frankrig (1651). Paa ny nærmede
han sig til Anna af Østerrig og opnaaede endelig
Kongens Samtykke til hans
Kardinaludnævnelse. Men da han igen deltog i Intriger, var
Maalet fuldt. Mazarin, der var vendt tilbage,
lod ham arrestere (1652) og holde i
Fangenskab først i Vincennes, siden i Nantes, da han
ikke Vilde give Afkald paa Ærkebispedømmet,
som han netop havde opnaaet ved sin Onkels
Død. Det lykkedes ham (1654) at flygte fra
Nantes, og han førte nu en Aarrække et
omflakkende og eventyrligt Liv i Udlandet, først
i Rom, siden i Franche-Comté, Tyskland og
Nederlandene, hvor han fortsatte sine Intriger.
Efter Mazarin’s Død (166l) gav Ludvig XIV
ham endelig (1662) Tilladelse til at vende
tilbage til Frankrig. Han gav Afkald paa
Ærkebispedømmet Paris og fik i St bl. a. Abbediet St
Denis. Hans 17 sidste Aar forløb i Ro, snart i
St Denis, hvor han levede som en litterært
interesseret og velgørende Prælat, snart i Rom,
hvor han deltog i tre Konklaver. Fra disse Aar
stammer hans Mémoires (3 Bd, 1717), hvor han
har skildret Begivenhederne og
Personlighederna i den Periode, da han spillede en Rolle
(1646—55). De viser meget stor fortællende
og karakteriserende Evne, særlig ved
Fremstillingen af Personer og Situationer. Denne Bog
staar som et af de mærkeligste hist.
Dokumenter fra 17. Aarh., og det er især den, der har
skaffet R. hans Ry. I øvrigt har R. efterladt
sig baade diplomatiske Papirer og Prædikener
foruden et lille hist. Skrift om Frescos
Sammensværgelse, skrevet i hans pure Ungdom som
et Vidnesbyrd om hans egne, meget tidlig
fremtrædende Tendenser. Hans Œuvres
complètes er udg. i 12 Bd af Feillet. (Litt.:
Gazier, Les dernières années du Cardinal de R.
[1876]; Chantelauze, Le Cardinal de R.
et l’affaire du chapeau [1878]; Samme, Le
Cardinal de R. et ses missions à Rome [1879]).
(J. L.). H. J-n.
Retzian, et Mineral, der i det væsentlige er
et vandholdigt Arseniat af Manganilte og Kalk;
det danner rombiske Krystaller af mørkebrun
Farve og er fundet ved Nordmarken i Sverige.
O. B. B.
Retzius [’re.tsius], Anders Adolf, sv.
Anatom og Antropolog, f. 13. Oktbr 1796 i
Lund, d. 18. Apr. 1860 i Sthlm. R. var Søn af
Naturforskeren Anders Jahan R. og Sønnesøn
af Lægen Niels
R. samt Broder
til den ansete
Stockholmerlæge Magnus
Christian R.
Han studerede
i Lund og
senere i Kbhvn, hvor
han navnlig
lagde sig efter
sammenlignende Anatomi
under Jacobsen og
Reinhardt sen.
tog
Doktorgraden i Sthlm 1819
og blev 1821
Lærer ved den
derværende
Veterinærskole.
Fra 1824 til sin Død var han knyttet til det
karolinske Institut, hvis bærende Kraft han var
i en Menneskealder, og som han udviklede til
en med. Læreanstalt af høj Rang; 1835
grundlagde han dets anatomisk-fysiologiske
Samlinger. Ved Siden af sin Virksomhed som Prof. i
Anatomi udfoldede R. en meget betydelig
Produktivitet som Forsker; hans egl. Omraade var
den sammenlignende Anatomi, som skylder
ham en lang Række vigtige Opdagelser og
Undersøgelser, men mest kendt er han blevet som
Skaber af den moderne Antropologi. Et af hans
tørste Arbejder i denne Retning var en
indgaaende og fældende Kritik af Frenologien;
derefter kom han paa Foranledning af Sven
 |
| A. A. Retzius. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
