Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Réunion - Reunionskamre - Reus - Reusch, Franz Heinrich - Reusch, Hans Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er tropisk og ret sundt, om end ikke helt
feberfrit. Ifølge de foreliggende Iagttagelser, der dog
i Fuldstændighed og Paalidelighed staar langt
tilbage for dem, der haves fra det
nærliggende eng. Mauritius, har St Denis paa R. en
Middeltemperatur for Juli af 20,9°, for Febr
25,7°. Hele Aaret er Passaten (mellem NØ. og
SØ.) den overvejende Vind. De største
Regnmængder falder derfor paa Øens Østside,
særlig mod SØ., hvor St Philippe faar et aarligt
Nedslag af 396 cm. Alle Maaneder er regnrige.
Mod V. bliver Regnmængden ringere, særlig
om Sommeren, hvor Passaten blæser stadigst.
St Paul paa den nordvestlige Kyst har et
aarligt Nedslag af kun 95 cm. Kendte er de
frygtelige Orkaner, der er en Svøbe for denne Del
af det indiske Ocean og navnlig i Decbr til
Marts kan anrette frygtelige Ødelæggelser
saavel paa Land som paa Søen. Plantevæksten er
meget rig. Den tropiske Regnskov, der dog for
største Delen har maattet vige for den
fremtrængende Kultur, strækker sig til en Højde af
1300 m. Den er rig paa Palmer, træagtige
Bregner, Lianer og Epifytter, bl. hvilke sidste
især Orkideerne er fremtrædende ved Antal og
Pragt. Regnskoven afløses højere oppe af
omtrent mandshøjt Krat. Floraen slutter sig dels
til den indiske, dels til den afrikanske. Som
andre oceaniske Øer er ogsaa R. meget rig
paa endemiske Arter. Befolkningen bestaar
mest af Farvede; dog findes der ikke faa fr.
Kreoler. Omkr. Aarhundredskiftet fandt
betydelig Indvandring Sted fra Britisk Indien,
Madagaskar og Afrika. Under Verdenskrigen holdt
den op. Der findes (1921) 2903 Indfødte fra
Britisk Indien, 1052 Kinesere, 403 Indfødte fra
Madagaskar, 885 Afrikanere, 709 Arabere.
Religionen er overvejende rom.-kat. ell. hedensk.
Den vigtigste Næringsvej er Agerbrug. Af Øens
Areal er 32 % Skov og 35 % dyrket Land.
Henimod Halvdelen af Kulturlandet er
tilplantet med Sukker; desuden dyrkes Kaffe, Vanille,
Kryddernelliker, Kakao, Bomuld, Tobak og til
Befolkningens Ernæring Maniok, Majs, Ris og
forsk. Køkkenurter. Udførslens Værdi var
(1922) 51,9 Mill. frc., Indførslens 55,6 Mill. frc.
Der udførtes navnlig Sukker og Rom, medens
der indførtes Ris o. a. Kornsorter. 1922 indgik
90 Skibe med 194000 t, der, udgik 94 Skibe med
210000 t. Der findes 130 km Jernbane, der
førtes 1922 50500 Telefonsamtaler og udveksledes
66600 Telegrammer. Der findes 34 Posthuse og
36 Telefoncentraler. Koloniens Budget
balancerede 1922 med 14,5 Mill. frc. Statsgælden var
785000 frc. Undervisningen besørges af et
Lyceum med 330 Elever samt 182 Folkeskoler med
17611 Elever. Historie: R [blev opdaget
1505 af Mascarenhas. 1643 blev Øen taget i
Besiddelse af Franskmændene, der gav den
Navnet Bourbon, og 1654 nedsatte de første
Kolonister sig. 1664 overlodes R. af Regeringen
til det ostindiske Handelskompagni, under hvis
Herredømme den rask blomstrede op. 1715 tog
Franskmændene Naboøen Mauritius i
Besiddelse og gav denne Navnet Isle de
France. Under Napoleon’s Krige blev begge Øer
erobrede af Englænderne (1810), men R. kom
ved Paris-Freden (1815) tilbage til Frankrig,
medens Englænderne beholdt Mauritius. (Litt.:
Drasche, »Die Insel R.« [Wien 1878];
Roussin, Album de l’île de la R. [St Denis
1882—86]; Cordemoy, Flore de l’île de la
R. [Paris 1895]).
M. V.
Reunionskamre, Navn paa de Domstole,
som Ludvig XIV indrettede 1679 og 1680 i Metz,
Breisach, Tournai og Besançon for at undersøge
de Krav, som Kongen gjorde paa en Rk.
Distrikter, der tidligere havde staaet i en ell.
anden Forbindelse med de Lande, der var
afstaaede til Frankrig ved den westfalske Fred
(1648) og Freden i Nijmegen (1679). Efter
Domstolenes Kendelse inddrog Ludvig mange
Stkr Land paa tysk og nederlandsk Omraade,
hvoraf de vigtigste var Strasbourg (1681) og
Luxembourg (1684). Ved Vaabenstilstanden i
Regensburg (1684) beholdt Ludvig foreløbig saa
godt som alle Reunionerne.
(J. L.).
Reus [’ræus], By i det nordøstlige Spanien,
Prov. Tarragona, ligger 106 m o. H., 14 km
VNV. f. Tarragona i en udmærket Vinegn.
(1920) 30260 Indb. R., der endnu i Beg. af 19.
Aarh. var en Landsby, er nu en af Kataloniens
vigtigste Fabriksbyer og har navnlig en
betydelig Tekstilindustri.
C. A.
Reusch [rå^y∫], Franz Heinrich, tysk
Gammelkatolik, f. 4. Decbr 1825 i Brilon i
Westfalen, d. 3. Marts 1900 i Bonn. R. blev Prof.
i Gl. Test. i det kat. Fakultet i Bonn 1858.
Han udgav fl. Skr af ret liberal Farve og var
Modstander af Ultramontanismen. 1870
bekæmpede han Ufejlbarhedsdogmet og blev
derfor ekskommuniceret, men nu blev han en af
Gammelkatolikkernes Førere og førtes ind paa
hist. Studier vedrørende den pavelige
Ufejlbarhed, udgav »Index d. verbotenen Bücher«,
I—II (1883—85), »Gesch. der
Moralstreitigkeiten in der römisch-kat. Kirche seit dem 16.
Jahrh.« (1889) og Döllinger’s »Briefe und
Erklärungen über die Vatikanischen Dekrete«
(1890). (Litt.: L. K. Goetz, »Fr. H. R.«
[1901]).
A. Th. J.
Reusch [röj∫], Hans Henrik, no.
Naturvidenskabsmand, nedenn.’s Søn, f. i Bergen 5.
Septbr 1852, dræbt ved et Ulykkestilfælde 27.
Oktbr 1922 ved Hvalstad Station (nær Oslo).
Efter at have taget
matematisk-naturvidenskabelig Lærereksamen (1875) blev R., samtidig
med at han i nogle Aar var optaget af praktisk
Skolegerning, Assistent hos Prof. Th. Kjerulf
ved »Norges geologiske Undersøgelse«;
1888—1921 var han denne Institutions Bestyrer.
1882—85 var han derhos Amanuensis ved
Universitetets Mineralkabinet, 1885—88
Universitetsstipendiat i Geologi; 1883 erhvervede han
Doktorgraden ved en Afh. om »Silurfossiler og
pressede Konglomerater i Bergensskifrene« (1882,
tysk Udg. 1883). Efter sin Indtræden ved
Landets geol. Centralinstitution foretog R. omtrent
hvert Aar Rejser i dets Tjeneste indenlands;
desuden foretog han i videnskabeligt Øjemed
flere vidtstrakte Rejser i fremmede Lande,
1876 saaledes til Corsica og Elba, 1890—91 til
Centralamerika og Orinoco-Landene, 1896—97
til Nordamerika, hvor han efter Indbydelse
hoidt Forelæsninger ved Harvard University.
Imidlertid fortsatte han stadig saavel sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
