Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuterholm, Gustaf Adolf - Reuterskiöld, Carl Ludvig August Axel - Reuters Telegrambureau - Reutlingen - Rev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samnenkomsten forhindredes dog af Ministrene, og R.
modtog en Skrivelse, som forbød ham at vise
sig for Kongen, men tillod ham at opholde sig
i Sverige. R. begav sig da i sin Forbitrelse atter
udenlands (Septbr 1810) og vendte aldrig mere
tilbage til Sverige.
(A. S.). G. C.
Reuterskiöld [’röjtərsjølð], Carl Ludvig
August Axel, sv. Retslærd og Politiker, f.
12. Jan. 1870 i Sthlm, Student 1888, Dr. phil.
1893, Docent i Statsvidenskab ved Upsala Univ.
s. A., cand. jur. 1897, Docent i Stats- og
Folkeret 1897, Prof. extraord. i Upsala 1901, Prof.
ord. smst. 1909, Dr. jur. h. c. 1907, Medlem af
Rigsdagens første Kammer 1919. Associé af
Instilut de droit international 1911, Medlem
1921, af den internationale neutrale Kommission
ang. Verdenskrigens Opstaaen 1922—25,
Præsident for samme 1923. Af den sv. Regering er
der paa forsk. Maade lagt Beslag paa R.’s
Kendskab til og Indsigt i stats- og
folkeretlige Forhold. Som Forf. har R. været meget
frugtbar. Foruden at yde en Rk. Bidrag til
nordiske og udenlandske Tidsskrifter — »Tidsskr.
f. Retsvidenskab«, »Statsvetenskaplig tidskrift«,
»Archiv f. öff. Recht«, Ed. Clunet’s Journal du
droit international privé o. m. a. —,
Samleværker, »Nord. familjebok« o. a., har R. bl. m. a.
skrevet »Om stater och internationella
rättssubjekt« (1896), »Om kyrkans
bekännelsesskrifter enligt svensk rätt« (1897), Pacta de
contrahendo (1899), »Ueber Rechtsauslegung« (1899),
»Bidrag till läran om aftal särskildt mellan
frånvarande« I (1900), »Strödda uppsatser. I.
Ststsrätt och politik« (1901), »Foreläsningar
öfver privat internationell rätt« I—II
(1905—09, 2. Opl. 1921), »Grunddragen af den
allmänna rätts- och samhällsläran särskildt med
hänsyn till positiv svensk rätt jämte
rättsutvecklingsläran och rättsvetenskapens historia«
(1912), »Foreläsningar i sv. stats- och
förvaltningsrätt« I (1914), II (1. Hefte 1920), III (1.—2.
Hefte 1919 ff.) og »Sveriges Grundlagar och
vissa internationella öfverenskomster« (I—III,
1924—25).
Fz. D.
Reuters Telegrambureau [’rå^ytərs-by’ro]
er det af Reuters limited i London drevne
Efterretningsbureau, der forsyner Englands og de
britiske Koloniers Presse, ligesom ogsaa private
Abonnenter, med telegrafiske Nyheder af
enhver Art fra Ind- og Udland samt formidler
lgn. Efterretninger fra England til Udlandet.
Bureauet har Filialer i Manchester, Glasgow og
Liverpool samt mange Steder i Kolonierne
og er det største Foretagende i sin Art (se
Telegrambureau, Agence Havas).
R. T. blev grundlagt af Paul Julius
Reuter, f. i Kassel 21. Juli 1821, 1871 af Hertugen
af Sachsen-Coburg-Gotha adlet som Friherre v.
R., d. i Nizza 25. Febr 1899. R. havde, med
tidlig Forstaaelse af Telegrafvæsenets
Udviklingsmuligheder — J. C. F. Gauss i Göttingen
havde sat den geniale unge Forretningsmand
paa Sporet — 1849 oprettet et beskedent
Korrespondancebureau i Paris. Da der dengang
endnu ikke fandtes Telegrafforbindelse mellem
Frankrig og Tyskland, søgte R. indtil videre
at afhjælpe Savnet ved en Brevduestation i
Aachen, som fra 1. Oktbr 1849 var kommet i
telegrafisk Forbindelse med Berlin. R.’s
primitive Foretagende udviklede sig snart til et
virkeligt Telegrambureau, om end foreløbig i ringe
Maalestok; og det førte en ambulerende
Tilværelse, indtil han 1851, efter
Calais—Dover-Kablets Udlægning, forlagde sin Virksomhed til
London. En Tid lang var denne baseret paa det
private, navnlig Kornhandelens Behov, men
efterhaaden fik han Pressen til Kunder, og fra
1858 er Reuter’s Navn knyttet til
Verdenspressens Historie. Ved sine udførlige,
hurtige og paalidelige Efterretninger, for Eksempel
fra den italienske Krig 1859, den
amerikanske Borgerkrig 1861—65 og Verdenskrigen
1914—18 er Bureauets Verdensry blevet
grundfæstet. 1865 overdrog Reuter sin allerede
omfattende Forretning til et Aktieselskab, hvis
administrerende Direktør han vedblev at være
indtil 1878. Imidlertid havde han 1865
udlagt et Telegrafkabel mellem England og
Hannover, 1869 mellem Frankrig og Nordamerika,
og 1872 opnaaede han en Koncession paa
Bygning af Jernbaner, Grubedrift og Forpagtning af
Toldindtægterne af Shahen af Persien; efter
mange politiske Intriger blev dog disse
omfangsrige Rettigheder 1889 afløste af en
Konvention om Oprettelsen af Imperial Bank of
Persia. Reuter’s Efterfølger som øverste Chef
for Reuters limited var hans ældste Søn,
Friherre Herbert de Reuter med Mr. Walter
Bradshaw som administrerende Generalsekretær.
Herbert de R. døde 1915, og Bradshaw gik af
s. A. Ledelsen af Bureauet gik derefter over
til Sir Roderick Jones og S. C. Clements. Den
i Bureauet staaende Kapital paa mere end 1/2
Mill. £ er nu samlet paa faa Hænder. Det har
Agenter over hele Jorden i enhver By af Bet.,
hvilke kontroleres fra Hovedsædet, Bureauet er
ganske uafhængigt af den eng. Regering og de
politiske Partier i England.
M. G.
Reutlingen [’rå^ytleŋən], By i Württemberg
i Schwarzwald-Kredsen, 31 km S. f. Stuttgart i
en smuk og frugtbar Egn ved Echaz ved Foden
af Schwäbische Alb, har (1910) 28891 Indb.,
Amtsret, Filial af Rigsbanken, Handels- og
Erhvervskammer, Gymnasium, Væverskole. Den
smukke gotiske Mariakirke rummer en
ejendommelig ottekantet Døbefont fra 1499. De
vigtigste Industrigrene er Læderfabrikation og
Tekstilindustri; særlig findes store
Bomuldsvæverier, Uld- og Bomuldsspinderier, endvidere
findes Farveri, Maskinfabrikation og
Jernstøberi. Mod Ø. den fritstaaende Bjergtop Achalm
(705 m) med en Slotsruin. R. blev under
Hohenstauferne 1240 Rigsstad og forsvarede sig
fl. Gange tappert (1245 og 1377). R. opnaaede
under Maximilian I store Forrettigheder og
var den første By i Schwaben, der indførte
Reformationen. 1726 blev den for største Delen
ødelagt af Ildebrand. 1803 kom den under
Württemberg. Den er Fødested for
Nationaløkonomen Friedrich List (1789—1846), for hvem
der findes et Mindesmærke.
(Joh. F.). O. K.
Rev, en smal Forhøjning af Havbunden,
bestaaende af Sand, Sten, Koral ell. Klipper, saa
nær Havets Overflade, at den er farlig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
