Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reverdil, Elie Salomon François - Reverdin, Jacques-Louis - Revere - Revere, Giuseppe - Reverend - Reverens - Rêverie - Revers - Revers - Reversal - Reversaler - reversibel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fald vendte han tilbage til sin Hjemstavn, hvor
han tilbragte Resten af sit Liv, optaget af
praktisk Landbrug, af litterære Sysler og af
Varetagelsen af de Tillidshverv, hans
Medborgere og Regeringen i Bern betroede ham,
hvorimod han kun indirekte tog Del i den
storpolitiske Bevægelse, der 1798—1803 ganske
omdannede Schweiz’ Forfatning. Han fulgte til
Stadighed Udviklingen i Danmark og glædede
sig inderligt over de store Landboreformer.
R., der 1764 havde udg. Lettres sur le
Danemarc (2. Bd, 1. Bd var udg. af Roger 1757),
efterlod sig Memoirer, som 50 Aar efter hans
Død blev udgivne af hans Søstersøn,
Alexandre Roger, under Titlen Struensée et la
cour de Copenhague 1760—72 (Paris 1858),
overs. paa Dansk af L. Moltke, »Struensee
og Hoffet i Kbhvn 1760—72« (Kbhvn 1859, udg.
i ny Overs. af Læssøe Müller og Bobé, Kbhvn
1916). Dette Værk viser os R. som en skarp
Iagttager (han var maaske den første, der blev
klar over Kongens Sindstilstand), et troværdigt
Øjenvidne, i Besiddelse af en usædvanlig
ædruelig og upartisk Opfattelse og af en
fremragende stilistisk Evne. Disse Forf.’s Fortrin
giver Værket blivende Værdi som et af de
vigtigste Kildeskrifter til Datidens danske
Historie.
(C. F.) C. A. T.
Reverdin [rövær’dæ], Jacques-Louis,
schweizisk Kirurg, f. 28. Aug. 1842, studerede
og promoverede 1870 i Paris med en
Afhandling (Étude sur l’uréthrotomie interne), der
belønnedes med Prix Civiale. Fra 1872
praktiserede R. som Kirurg i Genève, hvor han
1882 blev Overkirurg ved Kantonalhospitalet og
1876—1910 Prof. i Operation og ekstern
Patologi. 1871 udsendte han sin berømte Mémoire
sur la greffe épidermique {Gaz. des hôpitaux,
S. 603), i hvilken han indførte Transplantation
af frisk Overhud paa kronisk forløbende Saar,
en Metode, der først anvendtes paa
Skinnebenssaar, men som senere fik en meget videre
Anvendelse. Ogsaa R.’s Operationer paa
Skjoldbruskkirtlen blev berømte, navnlig efter at han
1883 havde udg. Notes sur 24 opérations de
goître og 1886 havde vist, at Operationer af
denne Art kunde efterfølges af en særlig Form
for Myxødem. Disse Undersøgelser lønnedes
med Prix Amussat. Paa andre Omraader har
R. ogsaa gjort sin store kirurgiske Evne kendt,
saaledes ved Operation af Navlebrok og ved
visse Resektioner, samt navnlig ved sin Sutur af
Lapperne ved visse plastiske Operationer.
J. S. J.
Revere [ri’vi.r], By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger 8 km fra Boston ved den hvide,
halvmaaneformede Sandstrand R. Beach, der
er et yndet Badested og Sommeropholdssted.
(1920) 28823 Indb.
G. Ht.
Revere, Giuseppe, ital. Forf., f. i Triest
2. Septbr 1812, d. i Rom 22. Novbr 1889, havde
Ansættelse i Udenrigsministeriet. Hos sine
Samtidige vandt han et ikke ubetydeligt Ry
som Dramatiker; det var især hist. Skuespil,
han skrev, Udtryk for hans patriotiske og
demokratiske Sindelag, der bl. a. bragte ham fl.
Aars Landflygtighed. Her kan nævnes
Lorenzino de’ Medici (1839), I Piagnoni e gli
Arrabbiati (1842), endvidere Sampiero da Bastelica,
Il marchese di Bedmar og Vittoria Alfiani; de
udkom samlede 1860, Men R. gjorde sig tillige
kendt som talentfuld Lyriker, og hans Sonetter
kommer Prati’s nær; nogen Heine’sk
Paavirkning kan spores i hans Digtsamlinger, som er
Sdegno ed affetto (1845), Sonetti (1846),
Persone ed ombre (1862), Osiride (1879) og
Sgoccioli (1881). Og endelig var han en fortrinlig
Prosaforfatter, med en klar og livlig Stil, hvis
Marine e paesi og Bozzetti alpini fortjener at
fremhæves.
(E. G.). E. M-r.
Reverend [’revərənd] (af lat. reverendus),
i England benyttet Titel for gejstlige, svarende
til vor Høj- ell. Velærværdige. Forkortet Rev.
Reverens (lat.), Ærbødighed; ærbødigt Buk;
Visen Ærefrygt i sin ydre Optræden.
Rêverie [’ræ’vri] (fr.), Drømmeri.
Revers (lat.), Bagsiden af Mønter og
Medailler, modsat Forsiden (Advers, Avers).
Paa de ældste Mønter fra Vestasien og
Grækenland findes ikke Fremstillinger paa R.,
men kun Indtryk og Mærker af forsk. Arter.
Ogsaa i senere Tider er der for det meste
bestemt Forskel paa Fremstillingerne paa
Advers og R. Medens Adversen bærer
Hovedkendemærket, oftest Billedet af en Guddom,
senere Portræthoved, kan R. bære yderst
forskelligartede Fremstillinger, der kan knytte
Mønten til særlige Begivenheder, bestemte Byer
o. l., ell. være af allegorisk Art.
H. A. K.
Revers (jur.), egl. Modforskrivning,
Kontrabevis, men dernæst overhovedet et skriftligt
Dokument, hvorved man forpligter sig til
noget. Reversal-Fæstebrev, den med
Fæsterens Underskrift forsynede Afskrift af
Fæstebrevet, hvilken Ejeren beholder, medens det
originale Fæstebrev med Ejerens Underskrift
overleveres Fæsteren.
E. T.
Reversal, se Revers.
Reversaler, lat. reversales, fr. lettres
réversales, en forældet Form for Indgaaelsen af visse
Overenskomster mellem to Magter, opr.
svarende til Noteveksling. I 18. Aarh. anvendtes R.,
naar det skulde fastslaas, at en Etikettefejl i
en Traktat ell. et andet internationalt
Dokument ikke skulde kunne paaberaabes som
Præcedens, og endvidere, naar et Statsoverhoved
gik ind paa at anerkende en anden Suveræn
som berettiget til Titlen Majestæt e. l. R. af
sidstnævnte Art udstedtes f. Eks. af Peter den
Store 1722, da Kongen af Preussen havde
anerkendt hans Kejsertitel. (Litt.: Satow,
Diplomatic Practice, 2. Udg. [London 1922], I, 43 ff.,
II, 295 ff.).
G. R.
reversibel. Hvis et Legeme ved en Proces
gennemgaar forsk. Forandringer m. H. t.
Rumfang, Temperatur, Energi m. m., kaldes denne
Proces r., hvis Legemet paa en ell. anden
Maade og ved et ell. andet Hjælpemiddel kan føres
tilbage til sin opr. Tilstand, men vel at mærke
saaledes, at virkelig samtlige de Legemer, der
deltager i Processen, ogsaa alle sammen og i
enhver Henseende vender tilbage til deres
respektive Begyndelsestilstande; i modsat Fald
kaldes Processen irreversibel. Til nærmere
Forklaring af Forskellen skal omtales nogle
Eksempler paa begge Arter af Processer. — Falder
en Staalkugle fra en vis Højde ned mod et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
