- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
89

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revolution - Revolution - Revolutionskrige - Revolutionstribunalet - revolutionær - Revolver - revolvere - Revolverkanon - Revolvermaskine - Revolverovn - Revselsesret - Revshaleøen - Revue - Revue - Revue des deux Mondes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark. Efter den store Verdenskrig har Verden
oplevet en ny Rk. R. i Tyskland og Rusland, af
hvilke navnlig den store russ. R.’s
verdenshistoriske Bet. endnu ikke paa langt nær lader
sig overskue.
K. B.

Revolution (astron.), et Himmellegemes
Omløb om dets Centrallegeme.

Revolutionskrige, se Revolution.

Revolutionstribunalet, Navn paa den
overordentlige Domstol, der efter Robespierre’s
Forslag indrettedes i Paris 10. Marts 1793 for at
undersøge og straffe Revolutionens
Modstandere. Navnet Tribunal révolutionnaire fik den
dog først i Oktbr 1793 under Processen mod
Girondinerne. Den stilledes under Sikkerheds- og
Velfærdsudvalgene og var disses lydige
Redskab. Alt gik ud paa saa stor Hurtighed som
muligt, der var derfor hverken Vidneførsel ell.
beskikkede Forsvarere. Appel fandtes ikke, og i
det langt overvejende Antal var Straffen Døden.
Offentlig Anklager var Fouquier-Tinville. 2774
Mennesker skal R. have overgivet til
Guillotinen. Efter Robespierre’s Fald blev
Fouquier-Tinville og 15 Dommere henrettede (Maj 1795),
og samme Maaned afskaffedes R. Lgn. Domstole
fandtes i de større Provinsbyer. (Litt.:
Campardon, Histoire du Tribunal révol. [1866];
Berriat Saint-Paix, La justice révol. à
Paris et dans les departements
[1868];
Wallon, Histoire du Tribunal révol. de Paris
[1880-82]).
(J. L.).

revolutionær (fr.), oprørsk, oprørsk sindet,
statsomvæltende.

Revolver, Omdrejningspistol, se Pistol.

revolvere, at affyre flere Skud i Træk med
en Revolver ved Hjælp af Aftrækkeren;
tilbagevælte (Beskyldninger o. l.).

Revolverkanon, se hurtigskydende
Skyts
.

Revolvermaskine, se Drejemaskiner.

Revolverovn, Ovn, hvis Herd drejer sig,
benyttes f. Eks. ved Sodafabrikationen.
E. Su.

Revselsesret. D. L. 6—5—5 hjemler, at
»Husbond maa revse sine Børn og Tyende med
Kæp ell. Vaand, men ej med Vaaben« (Hustugt),
og denne Regel, som formelt er ophævet ved Strl.
1866, er endnu faktisk gældende. Forældrene
har R. over deres Børn indtil 18 Aar, men R.
maa aldrig udarte til Mishandling (Strl.’s §
202); den er ikke betinget af, at dens
Anvendelse i det givne Tilfælde er grundet, men
fortsat ugrundet Benyttelse vil kunne medføre, at
Børnene fratages Forældrene.
A. Gl.

For Norges Vedk. bestemmer L. 20. Juni
1891: Til Fremme af Opdragelsens Øjemed er
Forældre og andre, som staar i Forældres Sted,
berettigede til at anvende maadeholden,
legemlig Revselse paa Børn, der staar under deres
Myndighed. I andre Tilfælde, hvor legemlig
Revselse er lovhjemlet, maa den alene
anvendes i Overensstemmelse med derom
udfærdiget Reglement og ikke paa Kvinder over 10
Aar.
K. Ø.

Revshaleøen. I gamle Dage udgik der fra
Amager N. efter et Flak, der benævnedes
Revsalingen. Det havde, omtr. ud for den
nuværende St Anna Plads, et Gennemsejlingsløb,
der forsvaredes af et Blokhus. Ved Opfyldning
N. efter dannedes først det nuv.
Christianshavn; under Christian V fortsattes
Opfyldningen langs Revets Østside med en bastioneret
Vold, hvorved Beg. til det nuv. Nyholm
dannedes; senere anlagdes inden for denne det
nuv. Flaadeleje (Hoqven), og ved ny
Landdannelser inden for Volden fremkom
efterhaanden de Øer, der nu danner
Christiansholm og Nyholm, der mod N. afsluttedes
med Sixtus Batteri. I 18. Aarh.
anlagdes ved Udfyldning Batteriet Lynetten og
Trekroner, sidstnævnte paa Revsalingens
Nordspids. I 19. Aarh. fortsattes N. f. Sixtus
hen imod Lynetten med Landdannelsen,
saaledes at sidstnævnte kun skiltes fra det faste
Land ved et smalt Havnebassin
(Lynettehavnen). Den herved fremkomne Halvø
benævnedes R. Den afgiver nu Grund for Burmeister
& Wain’s Skibsbyggeri, for Havneoplag,
Kulpladser o. l. I den nyeste Tid er der fra
Lynettens Nordside henimod Trekroner anlagt
Moler, kun afbrudt af et 5 m’s Sejlløb, Lynette
Løb, hvorved Yderhavnen i det væsentlige er
blevet helt lukket. Af den gamle Revsaling, der
senere omdøbtes til Revshalen, eksisterer
altsaa nu kun et Flak med 2,5—3 m Vand —
hvorigennem dog Sejlløbet er gravet — mellem
Lynetten og Trekroner.
C. B-h.

Revue [rö’vy] (fr.), egl. Mønstring,
Oversyn, Overblik, Rundskue (eng. Review, norsk
»Kringsjaa«), er Betegnelsen for mange
Tidsskrifter i forsk. Lande. Periodiske Publikationer
med dette Navn sætter sig som Opgave enten i
al Alm. med mere ell. mindre frit Spillerum
for forsk. Opfatninger at orientere i
Spørgsmaal af litterær, politisk, socialteoretisk, filos.,
videnskabelig ell. hvilken som helst anden
Natur af Interesse for det Publikum, der søges,
hvorved Indholdet kan blive encyklopædisk
mangfoldigt og broget, især da de ofte tillige
bringer skønlitterære Bidrag af enhver Genre (smlg.
R. d. deux Mondes). Programmet kan ogsaa
være begrænset til en snævrere Interessesfære
(f. Eks. Kunst, Moder). Endelig har man
talrige R., der holder sig til et ganske specielt
Omraade, f. Eks. en Videnskab, hvis Dyrkere
de da søger at holde à jour med, hvad der
fremkommer af Interesse for dem inden for
vedk. Fag. En R. henvender sig altsaa enten
til den højere Almendannelse, der uden at
anstille første Haands Undersøgelser ønsker
Belæring, Ansporing og Underholdning, eller den
tager fortrinsvis Sigte paa Særinteressen og
Fagkyndigheden, i hvis Arbejde den deltager.
Revuelitteraturen udgør i vore Dage en
omfangsrig og betydningsfuld Del af ethvert
Kulturlands Presse. Om de vigtigste R.’s Historie,
se Specialart. og Tidsskrift.
(K. V. H.). C. S. P.

Revue [da. re’vy, fr. rö’vy] (fr.), d. s. s. Parade,
men Udtrykket anvendes især paa større
Troppelegemer og sattes navnlig tidligere ofte i
Forbindelse med en Troppeøvelse.
E. C.

Revue des deux Mondes [rö’vy-de-’dø-’må.d]
(ɔ: Rundskue over de to Verdener, nemlig den
»gamle« og den »ny«), fr., to Gange maanedlig
udkommende Tidsskrift for Litteratur, Kunst,
Politik, Samfundsspørgsmaal, Historie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free