- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reykjanes - Reykjavik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slutn. af 14. Aarh.; desuden har der ofte uden
for Halvøen været Udbrud i Havet ved
Eldeyjar. Halvøens Indre bestaar af græsløse Fjelde
og Lavaørkener, og kun Strandkanten er
bebygget. Beboerne lever næsten udelukkende af
Fiskeri, og de fornemste Fiskerlejer langs
Kysten er flg.: Vatnsleysuströnd, Vogar, Njarðvik,
Keflavik, Leira, Garður, Suðurnes, Hafnir,
Grindiavik og Selvogur. Der findes kun een
Handelsplads, Keflavik. Paa R.’s sydvestlige
Spids er der et Fyrtaarn bygget paa en høj
Klippe (Valafell) i øde Omgivelser; i Nærheden
findes Svovlkilder og kogende Dyndpøle.
Mindre Næs af s. N. findes fl. St., R. i
Barðastrandarsýsla, R. ved Isafjarðardjup o. s. v.
(Th. Th.). B. Th. M.

Reykjavik (hertil et litograferet Kort),
Islands Hovedstad ved det sydøstlige Hjørne
af Faxaflói med (1923) 20148 Indbyggere. Byen
er bygget paa Nordsiden af Seltjarnarnes
i en Lavning mellem to Høje, paa et
Sandrev mellem Havet og en lille Indsø (Tjörnin);
i den senere Tid er den vokset langt ud over
Højene paa begge Sider og har i Forhold til
sit Indbyggerantal en betydelig Udstrækning.
Husene er byggede af Træ og Sten, en graa,
temmelig porøs Dolerit, der danner
Undergrunden i Omegnens mange stenede
Højderygge. Omtr. midt i Byen er der en aaben
græsbevokset Plads, Austurvöllur, med
Thorvaldsen’s Billedstøtte i Bronze, der blev foræret
Byen af Kbhvn’s Kommune ved
Tusindaarsfesten 1874. Ved denne Plads staar
Domkirken, bygget 1847 af Mursten; dens fornemste
Pryd er en Døbefond af Thorvaldsen; paa
venstre Side af Indgangen er der en Obelisk, rejst
til Minde om Salmedigteren Hallgrímur
Pjetursson og paa højre Side en anden til Minde
om Islands betydeligste Prædikant Biskop Jon
Vidalin. Tæt V. f. Domkirken staar
Altingshuset, en massiv Bygning af Dolerit. Paa
første Sal samles Altingets to Afdelinger
i to større Mødesale, og her findes
Læsesal, Udvalgsværelser, Bureau o. s. v. I disse
Rum er der en lille Malerisamling, og i et
særskilt Værelse har man samlet Erindringer om
den isl. Politiker og Historiker Jón Sigurðsson.
I Stueetagen, hvori tidligere Landsbiblioteket
var opbevaret, har nu Islands Univ. sine
Lokaler. Af andre offentlige Bygninger kan
fremhæves Museumsbygningen, hvor
Landsbiblioteket (90000 Bd og 7000 Haandskrifter),
Landsarkivet, den righoldige isl. Oldsagssamling og
den naturhist. Samling gemmes, Landsbanken,
Islands Bank, Posthuset, Ministerialbygningen
(tidligere Landshøvdingens Bolig), Tinghuset,
der ogsaa er indrettet til Straffeanstalt, alle
af Sten, samt Latinskolen, en stor Træbygning
med en naturhistorisk Samling, og en særskilt
Biblioteksbygning af Sten, foræret Skolen af
Englænderen Kelsall; desuden kan nævnes:
Byens store Almueskole, Kvindeskolen,
Lærerskolen, Navigationsskolen, to Hospitaler,
Frikirken, en katolsk Kirke,
Haandværkerforeningens og Goodtemplar-Ordenens Bygninger o. s.
v. Foran Ministerialbygningen staar Statuer af
Kong Kristian den 9. og Jón Sigurðssón.

I R. er Islands øverste
Regeringsmyndigheder samlede. Her har Islands Ministerium
og Højesteret sit Sæde, og Altinget samles
her hvert Aar; her bor Biskoppen,
Landfysikus og Landets højeste Embedsmænd. R. er
ogsaa et Centrum for Landets Skolevæsen; der
findes Univ., Latinskole, Almueskole,
Kvindeskole, Lærerskole, Navigationsskole,
Handelsskole, Haandværkerskole o. s. v. R. er ogsaa
Midtpunktet for Islands videnskabelige og
litterære Liv, Boghandel og Bogtrykning, og her
udkommer de fleste Aviser og Tidsskrifter. Af
Selskaber i R., der fremmer videnskabelige,
litterære og almennyttige Formaal, kan
nævnes: det isl. litterære Selskab, Bibelselskabet,
Islands Landhusholdningsselskab,
Folkevennernes Selskab, islandsk Oldsagsselskab, islandsk
naturhist. Forening, Thorvaldsens-Foreningen,
Studenterforeningen, Haandværkerforeningen,
Goodtemplarforeningen, Kvindeforeningen,
Islands Fiskeriforening foruden mange andre.

R. er Islands betydeligste Handelsstad. Hele
det sydlandske Lavland handler for det meste
i R. 1913—17 blev der bygget en Havn. Dens
Udstrækning paa Bysiden er c. 1 km; dens
Vandareal c. 462000 m2, og det uddybede Areal
c. 143000 m2; dens Kajplads for større
Dampskibe er for ringe. R.’s tidligere Havn var
nærmest en Red, der beskyttes af en Række Øer,
Effersø, der var forbundet med Fastlandet ved
en Tange, som var tør ved Ebbe, Engø og
Vidø. Skibene laa ude paa Reden og maatte
losses med Baade, der lagde til ved lange
Broer, som var byggede ud fra den flade Strand.
Paa Effersøtangen er nu Havnens Vestmole.
— 1899 fandtes 41 Købmandsforretninger i R.,
deraf 38 islandske og 3 udenlandske (Ejeren
bosat i Danmark ell. Udlandet); 1907 93
Købmandsforretninger, deraf 87 indenlandske, 1919
262 Købmandsforretninger, hvoraf kun 3
udenlandske. 1899 indførtes Varer for 1969500 Kr til
R. S. A. udførtes Varer for 1067500 Kr. 1907
var R.’s Indførsel steget til 6916000 Kr, men
Udførslen til kun 2701000 Kr. En Trediedel af
hele Islands Handel gik da gennem R., men
Udførslen var ogsaa forholdsvis større fra
Landets øvrige Handelsbyer. 1919 indførtes Varer
for 47456000 Kr til R., og Udførslen steg s. A.
til 54023000 Kr. Hele Islands Ind- og Udførsel
steg s. A. til 137 1/2 Mill. Kr, hvoraf benved
101 1/2 Mill. Kr gik gennem R. Selv om
Handelsomsætningen var abnorm stor dette Aar, viser
dette dog, hvilket uhyre Opsving Handelen og
Fiskeriet i de sidste Aar har taget i R.
Indbyggerne i R. og Omegn lever for den
væsentligste Del af Fiskeri; før fiskede man
udelukkende paa aabne Baade ude i Faxe-Bugten,
omtr. 1870 anskaffede en driftig Mand sig et
søgaaende Fartøj; enkelte andre fulgte snart
efter, og i Slutn. af 19. Aarh. anskaffedes
mange saadanne Fiskefartøjer. I 20. Aarh. har man
anskaffet sig Motorbaade og Trawldampere.
1921 var 29 Trawldampere paa omkr. 9000 t i
R. Efter at man kan søge Fisken hvorsomhelst
ved Landets Kyster, har Fiskeriet i R. taget
det store Opsving eg bidraget meget til Byens
Vækst. 1914 blev ogsaa Islands
»Eimskipafjelag« (Dampskibsselskab) oprettet. Det ejer 3
Dampskibe paa 4090 t tilsammen og besørger
tillige med danske, norske og eng. Skibe
Trafikken mellem R. og Omverdenen. Desuden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free