Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reykjavik - Reymar - Reymerswale - Reymont, Władysław - Reynistaður - Reynolds, Joshua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besørger Islands Dampskibsselskab Driften af de
2—3 Regeringsskibe, som Island ejer, hvoraf
et stadig gaar i Kystfart fra R. I de sidste
50 Aar er betydelige Arealer af de
nærliggende Moser og stenede Højder omkr. R. blevne
opdyrkede og forvandlede til gode
Græsmarker, Tun, saa at Byens Borgere kan holde
nogle Køer og Heste. R. har faaet Gasværk
(1910) og Vandværk og endelig elektrisk
Belysning (1921). Foruden det voksende Fiskeri har
større offentlige og kommunale Foretagender
og en betydelig privat Byggevirksomhed
trukket Landbefolkningen til Byen.
Islands første Landnamsmand Ingolf bosatte
sig i R., fordi hans Højsædestøtter drev der i
Land. R. var siden helt ned i Midten af 18.
Aarh. som en hvilkensomhelst anden større
Landejendom ved Kysten, hvor der baade
dreves Landbrug og Fiskefangst, og i hvis
Landomraade der fandtes adskillige mindre
Lejegaarde og Husmandsboliger. Der omtales
aldrig i Fristatstiden nogen Havn ell.
Handelsplads. Men efter at Handel opstod der, synes
den i de første Aarhundrede at være ført i en
Holm, som Søen nu har ødelagt, V. f.
Effersøtangen. Af denne Holm fik Havnen og
Handelspladsen sit Navn, Holmen ell.
Holmenshavn; Havnen var den Gang V. f.
Effersøtangen. P. Gr. a. Søens ødelæggelse maatte
Handelshusene flyttes til Effersø. Imidlertid havde
Christian IV tilbyttet sig Gaarden R. (1616), og
da Landfoged Skúli Magnússon 1752 fik
oprettet Fabrikker, de saakaldte »Indretninger«, paa
Island, tilstod Regeringen bl. a.
Landejendommen R. til disse Fabrikker. Der blev saa
Fabrikkerne byggede, og omkr. dem dannedes der
ret hurtigt en lille Flække i Nærheden af det
nuv. Aðalstræti. 1780 flyttedes Kongens Handel
i Effersø til R., og da Handelen blev frigivet
for danske Undersaatter, fik R.
Købstadrettigheder (1786). 1785 flyttedes Skalholts lærde
Skole hertil (1805 til Bessastadir). Til at
begynde med gjorde R. kun ubetydelige
Fremskridt, 1801 var der 307 Indb. Landets højere
Embedsmænd boede paa forsk.
Landejendomme, men i Beg. af 19. Aarh. begynder de at
tage Bopæl i R., dog meget faa til at begynde
med. Landsoverretten, oprettet 1800, holdt sine
Møder i R., men Overdommerne boede i den
første Menneskealder paa forsk. Gaarde i
Omegnen af R. Efter at Altinget var blevet
genoprettet (8. Marts 1843), traadte det sammen
i R. (1845), hvor det siden har sit Sæde. 1846
blev Latinskolen flyttet til R., og dens Lærere
bosatte sig der. Efter dette begyndte Byen at
vokse hurtigere, men om store Fremskridt er
der dog først Tale i de sidste 10 Aar af 19.
Aarhundrede og navnlig i 20. Aarhundrede.
1840 var der 890 Indbyggere i R., 1860: 1444,
1870: 2024, 1880: 2567, 1890: 3886, 1901: 6682,
1910: 11535, 1920: 17420, 1923: 20148. 1910 var
der 1132 Vaaningshuse i R., 1920: 1459. I disse
10 Aar er Husenes Antal vokset med 29 %,
medens Indbyggernes Antal er steget med 50
%. Dette har foraarsaget stor Bolignød.
(Th. Th.). B. Th. M.
Reymar, se Rømer (norsk Slægt).
Reymerswale [’ræ^imərs’va.lə], se
Roymerswale.
Reymont [’rajmånt], Władysław, polsk
Forf., f. 1868, debuterede efter en paa
Afveksling rig Ungdom, i hvilken han uden Held
havde forsøgt sig i en Rk. forskellige Fag, som
Forf. med en Del Skildringer fra vidt forsk.
sociale Milieu’er: »Pilgrzymka do Jasnoj Gory«
(1895, »Pilgrimsfærden til Jasna Gora«),
Scenerier fra en af de store folkelige Valfarter til
Czenstcchowas Kloster, »Komedjantka«
(»Skuespillerinden«, 1896) og »Fermenty«
(»Gæringsstoffer«, 1897), Interiører fra et omrejsende
Teaterselskabs Liv, og »Ziemia obiecana« (»Det
forjættede Land«, 1899), Billeder fra den store
polske Industriby Lodz og særlig fra dens
moralsk depraverede Rigmandsverden —
Arbejder, som alle karakteriseres af skarp
Iagttagelsesevne og stærk naturalistisk Skildringskraft,
men samtidig af overfladisk Psykologi og
Mangel paa kunstnerisk Ligevægt. De efterfulgtes i
Aai ene 1904—09 af den store Bonderoman
»Chłopi« (»Bønderne«), R.’s mest fremragende
Arbejde, der i fire, efter Aarstidernes Navne
opkaldte Dele skildrer en i Løbet af et Aar
udspillet dramatisk Konflikt inden for en polsk
Bondefamilie og samtidig giver et sjældent rigt
og levende Billede af en polsk Landsbys Liv
med dens skiftende Naturscenerier, dens
Arbejde og Fester, dens Sæder og Skikke, dens
Strømninger og Psykologi, det hele
udmærkende sig ved en intim Fortrolighed med Emnet,
en overlegen Karakteriseringskunst og en
djærv og saftig Realisme. R.’s flg. Arbejder
betegner en Tilbagegang, særlig gælder dette
hans store historiske Trilogi »Rok 1794« (»Aaret
1794«, 1913—18), en udtværet og tør Roman med
Emne fra Tiden mellem Polens anden og tredje
Deling. 1924 blev Romanen »Bønderne«
belønnet med den litterære Nobelpris.
A. K.
Reynistaður, en bekendt Gaard i
Skagafjordssyssel, et Høvdingesæde i 13.
Aarhundrede. Fra omtrent 1295 til 1551 var her et
Benediktiner-Nonnekloster, der kaldtes efter
Gaarden Reynistaðarkloster.
B. Th. M.
Reynolds [’renə£(d)z], Joshua, Sir, eng.
Maler, f. 1723 i Plympton, d. 1792 i London. R.,
Elev af Th.
Hudson i
London, 1743—46
virkende i
Devonport som
Portrætmaler,
fra 1746 i
London, studerede
1750—52 i
Italien (Rom) og
gav snart efter
Hjemkomsten,
ladet med
Indtryk fra
Renaissancens Stil
og Farve, Bevis
for sine
fremragende Evner
som
Portrætmaler
(Portrætter af Admiral Keppel, Misses Gunnings); han
kom hurtig i Ry; 1768 blev han første
Præsident for det nystiftede Kunstakademi, han
adledes og blev 1784 Hofmaler. Mand af Aand
 |
| J. Reynolds. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
