Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rheinfelden - Rheinfels - Rheingau - Rheinländer - Rheinstein - Rheneia - Rhenen - Rhenius, Karl Gottlieb Ewald - Rhens - Rhenus - Rheotropisme - Rhesos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schweizerne. R., hvis gl Mure og Taarne delvis
er bevarede, kom først under Schweiz 1802.
(H. P. S.). O. K.
Rheinfels [’ra^infæls], Slot, tidligere
Fæstning i preuss. Rhin-Prov. ved venstre Bred af
Rhinen neden for St. Goar, blev bygget 1245 af
Grev Diether III af Katzenelnbogen. 1758—63
blev R. holdt besat af de Franske. 1794 blev R.,
da den fr. Hær nærmede sig, fejgt rømmet af
den hessiske Kommandant v. Resius, og 1797
blev den ødelagt af Franskmændene. 1843 købte
den senere Kejser Vilhelm I de betydelige
Ruiner.
(Joh. F.). O. K.
Rheingau [’ra^inga^u], Landstrækning langs
Rhinens højre Bred ved Foden af Taunus,
begynder neden for Mainz ved Flækken
Niederwalluf og ender ved Rüdesheim. R., der har en
Længde af 22 km, omfatter nogle af de
smukkeste Landskaber og mest berømte Vinhaver i
Tyskland. Vindyrkningen, som indtager et Areal
paa c. 2000 ha, gaar tilbage til Karl den Stores
Dage.
(Joh. F.). O. K.
Rheinländer [’ra^in-], en Runddans i Slægt
med Polkaen, men noget langsommere,
optraadte først under dette Navn i Midten af 19.
Aarh., men er væsenlig den samme Dans, som
tidligere gik under Navnene »Hüpfel-Polka« ell.
»Hops-Anglaise«. Musikken, i 2/4 Takt, bestaar
af fire Dele paa hver otte Takter med
Gentagelse. Selve Danseturen foregaar i tre Tempi:
tre Skridt til venstre, tre Skridt til højre og
derefter Runddans med Polkatrin.
S. L.
Rheinstein [’ra^in∫ta^in], Slot i preuss.
Rhin-Prov., ligger ved Rhinens venstre Bred lige over
for Assmannshausen i en Højde af 80 m over
Floden og er en af de smukkeste Rhin-Borge.
R., opr. kaldt Vaitz, Vauts ell. Voigtsberg,
nævnes første Gang 1279 og var senere en Tid lang
Toldsted for det ærkebiskoppelige Kæmneri i
Mainz. 1825—29 blev R. genopbygget af Prins
Frederik af Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Rheneia [re’næ^ia] kaldtes i Oldtiden en Ø
i det ægæiske Hav V. f. Delos, fra hvilken den
er adskilt ved en smal Havarm. Efter at
Athenerne 426/5 f. Kr. havde fjernet alle Grave paa
Delos, blev det bestemt, at ingen maatte
begraves paa denne hellige Ø mere, men R. blev for
Fremtiden anvendt som Begravelsesplads for
Delierne. Nu hedder Øen »store Delos« og er
næsten ubeboet, ligesom den ogsaa i Oldtiden
kun havde faa Beboere.
H. H. R.
Rhenen [’re.nə(n)] (Renen), gl By i holl.
Prov. Utrecht, 35 km SØ. f. Utrecht ved Neder
Rijn, har Tobaksavl, Kvægmarkeder og (1920)
6550 Indb.
G. G.
Rhenius [’re.nios], Karl Gottlieb
Ewald, protestantisk Missionær i Indien, f. 5.
Novbr 1790, d. 5. Juni 1838, Søn af en preuss.
Officer. Beretningerne om Brødremenighedens
Mission vakte Missionskaldet hos ham, 1810 blev
han optaget i Jänicke’s Missionsseminar i
Berlin, 1812 ordineret og rejste derpaa til England
for at træde i Church Missionary Society’s
Tjeneste. 1814 blev han sendt til Trankebar til
Hjælp for den dansk-halleske Mission; men da
han fik et meget ugunstigt Indtryk af de
daværende Rester af denne tidligere saa berømte
Mission, foretrak han at begynde et nyt Arbejde
i Madras. Her indrettede han Skoler, hvortil
Børn af alle Kaster havde Adgang, idet han
misbilligede de gl dansk-halleske Missionærers
Taalsomhed over for Kasteadskillelsen. Ogsaa et
tamulsk Bibelselskab og et Traktatselskab fik
han oprettet. 1820 blev han forflyttet til
Landskabet Tinnevelly i det sydligste Indien, hvor C.
F. Schwartz et halvt Aarh. tidligere havde
begyndt Missionen. Her virkede R. nu med stor
Iver som omrejsende Prædikant, som Lærer
ved et Seminarium for indfødte Kateketer og
som Forfatter af populære Traktater, der
udbredtes i Tusinder af Eksemplarer. Han var en
imponerende Personlighed, talte og skrev
Tamulsk med stor Færdighed, og snart mærkedes
en stærk Bevægelse hen imod Kristendommen,
særlig bl. »Shanarerne« (Palmebønderne), som
udgjorde Befolkningens store Masse i
Tinnevelly. Medvirkende hertil var utvivlsomt Ønsket
om at hæve deres Stilling i social Henseende
ligesom ogsaa den Omstændighed, at R. efter
Evne søgte at værne dem mod Godsejernes
Undertrykkelse. Medens han gerne modtog dem
til Undervisning, var han meget
tilbageholdende med at døbe, ligesom han ogsaa sørgede
for at opretholde en streng Kirketugt bl. de
døbte. Han var i det hele en fremragende
Organisator, og da de hedenske Godsejere paa
mange Maader forfulgte de Kristne og ofte
fordrev dem fra Hus og Ejendom, samlede han
dem i særlige kristne Landsbyer. Trods
Forfølgelsen bredte den af ham vakte Bevægelse
sig mere og mere, saa at den 1834 talte ca.
12000 Tilhængere. 1835 kom det til et Brud med
Kirke-Missionsselskabet, idet R. ønskede at
ordinere nogle af sine indfødte Medhjælpere efter
luth. Ritual, medens Selskabet krævede, at den
anglikanske Kirkes Ritus skulde følges. Da R.
tillige i et Par Flyveskrifter angreb den
biskoppelige Kirkeordning, saa Missionsbestyrelsen i
London sig nødsaget til at løse Forbindelsen
med ham. En stor Del af hans Menigheder
vilde ikke skilles fra ham, og der fandt nu et Par
Aar et pinligt Skisma Sted, idet R. med
utrættelig Iver virkede som uafhængig Missionær. Da
han døde, blev hans fremragende Dygtighed
anerkendt fra alle Sider. Hans ældste Søn
traadte nu i Kirke-Missionsselskabets Tjeneste,
ligesom ogsaa største Delen af de indfødte
Kristne, der havde fulgt R., og Skismaet var
hermed hævet. (Litt.: Memoir of the Rev. C.
T. E. R. By his son [London 1841]; P.
Richter i »Allgemeine Missions-Zeitschrift« [1900,
Beiblatt S. 83 ff.]).
L. B-n.
Rhens [ræns] (Rense), Flække i preussisk
Rhinprovins ved venstre Bred af Rhinen, 10
km ovf. Koblenz, har (1910) 1650
hovedsagelig kat. Indb., gamle Mure og Taarne (fra c.
1370); Motorfabrik. Kulsyreholdig Kilde, hvis
Vand forsendes (aarlig c. 9 Mill. Flasker) under
Navnaf Rhenser Sauerbrunnen.
(Joh. F.). O. K.
Rhenus, se Rhinen.
Rheotropisme [re-] (gr.) kaldes den
Vækstbevægelse, som strømmende Vand kan
fremkalde hos Rødder. Disse bøjer sig oftest imod
Strømmen (positiv R.).
B. J.
Rhesos [’re.-], Konge af Thrake, nævnes i
Iliaden som en af Trojanernes Forbundsfæller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
