Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rheydt - Rhianos - Rhigas - Rhijn, Pieter Johannes van - Rhina - Rhinanthus - Rhin, Bas- - Rhin, Haut- - Rhin-Bayern - Rhinbefæstningsforbudet - Rhinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærerseminarium, Overrealskole; betydelig Industri i
Bomuldsspinderi, Væveri, Silke- og
Fløjlsfabrikation, Jernstøberi og Maskinfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Rhianos, gr. Digter fra Kreta, levede i 3.
Aarh. f. Chr. Han skrev episke Digte, hvori
han behandlede forsk. gr. Landskabers Historie
og de dertil knyttede Sagn, nemlig Thessalica,
Achaica, Eliaca og Messeniaca. Størst By gik
der af det sidstnævnte Digt, hvori han
behandlede de messeniske Kriges Historie og med Held
efterlignede den homeriske Fremstillingsmaade.
Han skrev ogsaa et Digt om Herakles og
desuden Epigrammer. Endelig drev han ogsaa
grammatiske Studier og behandlede særlig
Homer. Hans Digte er tabte paa enkelte
Brudstykker nær.
H. H. R.
Rhigas [’rigas], se Rigas.
Rhijn [ræ^in], Pieter Johannes van,
nederlandsk Astronom, er f. 24. Marts 1886 i
Gouda, studerede i Groningen, hvor han 1915
tog Doktorgraden (Derivation of the change of
colour with distance and apparent magnitude
together with a new determination of the mean
parallaxes of the stars with given magnitude
and proper motion). 1912 til 1914 arbejdede R.
ved Mount Wilson Observatory, hvor han bl. a.
studerede Lysstyrken af Nathimlen (On the
brightness of the sky at night and the total
amount of starlight Contr. Mount Wilson Obs.
Nr 173. 1919; ogsaa optaget i Publications of the
Astronomical Laboratory at Groningen. Nr. 31
1921). Fra 1915 til 1921 var R. Assistent ved
Astronomical Laboratory i Groningen og blev i
1921 ved Kapteyn’s (s. d.) Fratræden dets
Direktør. Hans Studier har hovedsagelig beskæftiget
sig med Bestemmelse af Stjernernes
Egenbevægelse, Undersøgelse af Tætheden af det
galaktiske System og med Bestemmelse af
Fordelingen af de absolutte Størrelser, offentliggjort
dels selvstændig, dels sammen med Kapteyn og
Hertzsprung i Publikationerne fra det nævnte
Institut (26—34) og i Fagtidsskrifter.
J. Fr. S.
Rhina [’ri.-], se Hajer, S. 666.
Rhinanthus [ri-tus], se Skjaller.
Rhin, Bas- [ba-’ræ], Departement i det
nordøstlige Frankrig, grænser mod N. og Ø. til
Tyskland, mod S. og V. til Dept Haut-Rhin,
Vosges, Meurthe-et-Moselle og Moselle, 3508
km2, 652000 Indb. B.-R. udgør den nordlige Del
af Landskabet Alsace. Det er mod S. Bjergland
(Vogeserne), mod N. overvejende Lavland. Paa
Østgrænsen flyder Rhinen. Befolkningstætheden
er 185. Den vigtigste Næringsvej er
Landbruget. Foruden alm. Kornsorter dyrkes Humle,
Tobak og Vin. Petroleumskilder findes ved
Pechelbronn. Industrien er meget betydelig
(Bryggerier, Tekstil). Dep., der 1871—1919 stod
under Tyskland, blev gendannet ved
Versaillesfreden. Det deles i 8 Arrond., 35 Cantoner og
561 Kommuner. Hovedstad Strasbourg, der har
Univ. og er Bispesæde.
E. St.
Rhin, Haut- [o-’ræ], Dept i det nordøstlige
Frankrig, grænser mod Ø. til Tyskland,
mod N. og V. til Departementet Bas-Rhin,
Vosges og Doubs, mod S. til Schweiz, 6228
km2, 469000 Indbyggere. H.-R. udgør den
sydlige Del af Alsace. Det er i sin vestlige Del
Bjergland: Vogeserne med Ballon de Guebwiller,
1426 m, mod Ø. Lavland. Paa Østgrænsen
strømmer Rhinen. Befolkningstætheden er 75.
Landbruget er den vigtigste Næringsvej. Der dyrkes
alm. Kornsorter, Humle, Hør, Vin m. m.
Industrien er meget betydelig, stærkest udviklet i
og omkr. Mulhouse (Tekstil, især Bomuld og
Uld). Dept, der 1871—1919 stod under Tyskland,
blev gendannet ved Versaillesfreden. Det deles
i 6 Arrond., 26 Cantoner og 385 Kommuner.
Hovedstad Colmar.
E. St.
Rhin-Bayern [’ri.n-], se Pfalz.
Rhinbefæstningsforbudet [’ri.n-]. Ved Art.
180 i Versaillesfreden af 28. Juni 1919 blev det
paalagt Tyskland at sløjfe alle Fæstningsværker
i en 50 km bred Zone paa højre Khinbred. Ved
Art. 42 forbydes det Tyskland at anlægge
Refæstninger saavel i denne Zone som i den tyske
Del af venstre Rhinbred. Inden for dette
Omraade er det iflg. Art. 43 endvidere forbudt at
holde Tropper ell. foretage militære Øvelser af
enhver Art ell. træffe Forberedelser til
Mobilisering. Overtrædelse af disse Bestemmelser skal
iflg. Art. 44 anses som en fjendtlig Handling
over for Traktatens øvrige Signatarmagter og
som et Forsøg paa at forstyrre Verdensfreden.
Det saaledes fastsatte Forbud mod at befæste
det nævnte Omraade gaar derimod ikke ud paa
at forbyde Foretagelsen af Krigshandlinger i
Krigstid og er derfor ikke nogen egl.
Neutralisering (s. d.).
G. R.
Rhinen [ri’nən] (lat. Rhenus, fr. Rhin,
rætoromansk Rin, holl. Rhyn ell. Rijn) er en
af Vesteuropa’s Hovedfloder og Tyskland’s
største Vandløb, opstaar i Schweiz i Kanton
Graubünden og gennemstrømmer Schweiz, Tyskland
og Holland, indtil den udmunder i Nordsøen
efter et Løb paa 1225 km. Dens Strømomraade
paa 224400 km2, hvoraf 132590 falder paa
Tyskland, overgaas i Europa af Volga, Donau,
Dnjepr, Don, Dvina, Pechora og Ural. Efter sit
Løbs forsk. Karakter deles R. i 4 Dele, den
schweiziske R. fra Udspringet til Basel, den 361
km lange øvre R. fra Basel til Bingen, den 159
km lange mellemste R. fra Bingen til Köln og
derefter den nedre R., der har en Længde af
343 km, af hvilke 177 falder paa tysk Omraade.
Den schweiziske R. er at karakterisere som en
Bjergstrøm, der fører Gletschervand og har et
stridt Løb og fl. Vandfald. Oprindelsen til R. er
en Række Bjergstrømme, der danner Afløb for
c. 150 Gletschere og samler sig til to
Hovedkildefloder, Vorderrhein og
Hinterrhein. Førstnævnte kommer fra Tomasee,
2344 m o. H., paa den nordøstlige Side af St.
Gotthard og forøges snart efter af to
Gletscherstrømme, der kommer fra Bjergtoppene
Cornera og Crispolt. Med østligt Løh
gennemstrømmer den den 12 km lange Tavetsch-Dal, hvor
den optager et stort Antal Tilløb. Paa den flg.
Strækning optages Medelser Rhein ell.
Mittelrhein, der kommer fra Skurosee,
2453 m o. H., samt Somvix fra Somvixer-Dalen,
Glenner og Rabiusa. Ved Reichenau, 586 m o.
H., forener Vorderrhein sig med den anden
Kildeflod, Hinterrhein ell. Domleschger R., der
udspringer fra Zapport-Gletscheren paa
Marscholhorn, 2902 m o. H. De vigtigste Tilløb til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
