Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhinen - Rhin-Faldet - Rhin-Forbundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17. Aarh. begyndte man de Sprængninger, der
navnlig efter 1830 af Preussen er drevne med
saa stor Kraft, at der nu overalt er skabt et
tilstrækkelig bredt og dybt Sejlløb. Bredden af
den mellemste R. er meget forsk. Mellem Mainz
og Bingen er den 518—553 m, mellem Bingen og
Koblenz gennemsnitlig 390 m (ved Loreley dog
kun 113 m), ved Koblenz 363, ved Neuwied 408,
ved Unkel 273, ved Bonn 484 og ved Köln 394 m.
Fra Ø. optages Lahn, Wied og Sieg, fra V.
Nahe, Mosel og Ahr.
Ved Köln begynder den nedre R. Bjergene
forsvinder fuldstændig paa den venstre Bred og
træder ogsaa mere og mere tilbage paa den
højre, indtil Floden løber i en fuldstændig
Lavslette. Neden for Emmerich træder R. ind i
Nederlandene, og 2,5 km længere nede deler den
sig første Gang. Til venstre strømmer Waal,
der optager 2/3 af Vandmængden; den anden
Arm benævnes Nedre R. og deler sig 4 km
oven for Arnhem i den Gelderske Ijssel,
der gaar N. paa til Zuider-Søen, og en
Hovedarm, der strømmer videre V. paa til Wijk bij
Duurstede, hvor tidligere en Gaffelgrening fandt
Sted i Krumme R. og Lek. Den første gik
mod N. til Utrecht, hvor den afgav en Arm,
Vecht, til Zuider-Søen, medens Resten af
Krumme R. under Navn af Gamle R. (Oude
Rijn) passerede forbi Leyden og mundede i
Nordsøen ved Katwijk. Sidstnævnte Arm var
opr. Hovedaaren i Rhin-Deltaet. Nutildags
eksisterer Krumme R., Gamle R. og Vecht ikke
mere som Floder, idet de ved Sluseporte er
afspærrede fra Havet og fra Lek og kun spiller en
Rolle som Afvandingskanaler for Marsken. Lek
tvedelte sig ogsaa tidligere ved Vreeswijk i en
nordlig Arm, Hollandske Ijssel, der løb
forbi Gouda for senere paa ny at udmunde i
Lek, men som nu ligeledes er afspærret ved
Sluser, og den endnu eksisterende Hovedarm,
der bibeholder Navnet Lek, indtil den efter at
have passeret Rotterdam faar Navnet Nye
(Nieuwe) Maas. R.’s Hovedarm er
imidlertid Waal, der optager en Gren af den fra
Belgien kommende Flod Maas, hvorefter den
antager Navnet Merwede, der grener sig i
nedre og ny Merwede. Førstnævnte Gren deler
sig i en Arm, der gaar mod Nord til Ny-Maas,
og en, Gamle (Oude) Maas, der løber mod
Nordvest, indtil den ligeledes forener sig med
Ny-Maas. Ny-Merwede fortsættes mod Vest i
det brede Farvand Hollandsch Diep, der
af Øen Over Flakkee spaltes i Haringvliet
og Krammer. Endelig er Hollandsch Diep
og Gamle Maas forbundne ved Dordsche
Kil. Nedre R. optager fra venstre Side Erft
og Maas, fra højre Wupper, Ruhr, Emscher og
Lippe. I Marsken er R. dog knapt at betragte
som en Afvandingsstrøm, idet den dels
strømmer i Niveau med Omegnen, dels over denne,
indrammet af Diger. Derimod er den for
Nederlandene af den største Bet. som
Marsklandets egl. Skaber, som den hollandske Handels
opr. Betingelse, som Landets Hovedfærdselsvej
og som en Fjende, der med sine Vandmasser
stadig truer med at bryde ind og ødelægge
Landet. Ved Indtrædelsen i Holland har R. en
Vandføring paa gennemsnitlig 2500 m3 i Sek.
ell. 80 km3 om Aaret. Vandmængden er dog
stærkt vekslende. Ved laveste Vandstand er
den 1/3 af den gennemsnitlige, og ved højeste
vokser den til det femdobbelte. R.’s Dybde i
den øvre Rhin-Dal er fra 1,4 m til 2,5 m indtil
Plittersdorf, derfra til Bingen 2 til 3,4 m, fra
Bingen til Köln 3,4—4,4 m, i Snævringerne
stigende indtil 30 m, og neden for Köln over 4,4
m. Dens Fald illustreres ved flg.
Højdeangivelser. Reichenau ligger 586 m o. H., Boden-Søen
397 m, Neuhausen neden for Rhin-Faldet 360
m, Basel 245,8 m, Plittersdorf 110,7 m,
Mannheim 89,3 m, Mainz 82,2 m, Bingen 78,1 m,
Koblenz 60,4 m, Köln 138,8 m og Emmerich 12,5 m.
Den Mængde faste Stoffer, R. fører med sig, er
aftaget stærkt siden Diluvialperioden, da Maas
og R. aflejrede kolossale Grus- og Sandlag over
Slettelandene omkr. nedre R. Denne Flod
medfører dog endnu aarlig 3 3/4 Milliarder m3 faste
Stoffer, der væsentligst bestaar af fint Slam. —
I Henseende til Trafikken indtager R. den
første Plads bl. Europas Floder, idet den
gennemstrømmer nogle af Verdensdelens vigtigste
Industri- og Handelsegne, udmunder i et stærkt
befærdet Hav og ved Bifloder og Kanalanlæg
staar i Forbindelse med det indre af Holland,
Belgien, Frankrig, Tyskland, ja endogsaa
Østrig-Ungarn. I Middelalderen hæmmedes
Skibsfarten af rovlystne Ridderes Brandskatning, i
nyere Tid af Rhin-Tolden, som hver Suveræn
paa R.’s Bredder troede sig berettiget til at
opkræve. Først 1804 fik Napoleon indført faste
Regler for Toldydelserne. 1810 ophævedes
Afgifterne i Holland; men efter Napoleon’s Fald
blev Hollands Fordringer om Opkrævning af
Told netop den vigtigste Hindring for den fri
Skibsfart paa R. Lempelser indrømmedes 1844,
1851 og 1860, men først 1868 kunde Preussen
gennemføre den ny Rhin-Skibsfartsakt i
Mannheim, ifølge hvilken Farten af Rhin-Skibe og
Flaader frigaves paa R., Waal og Lek indtil
Havet. 1911 ankom til Mainz 5239, til Köln 4512,
til Düsseldorf 5737 og til Duisburg-Ruhrort 3283
Dampskibe. En stor Del af Varetransporten
foregaar paa Pramme. Omtrent Halvdelen af
Transporten bestaar af Brændsel, omtrent en
Fjerdedel af Tømmer, Sten og Mineraler, og
derefter følger Korn, Kartofler og lgn. grovere
Varer’ De vigtigste Rhin-Havne ligger dels ved
Bifloders og Kanalers Indmunding som
Mannheim, Mainz, Koblenz og Rotterdam, dels ved
vigtige Overgangssteder som Köln, Arnhem og
Nijmegen. (Litt.: Foruden til
Rejsehaandbøger henvises til »Jahresberichte«, der udgives
af Centralkommissionen for Rhin-Skibsfart i
Mannheim; »Der Rheinstrom und seine
wichtigsten Nebenflüsse« [Berlin 1889]; Horn, »Der
Rhein« [Köln 1893]; A. Norlind, »Die
geographische Entwicklung des Rheindeltas bis um
das Jahr 1500« [Lund 1901]; F. Wickert,
»Der Rhein und sein Verkehr« [Stuttgart 1903];
G. Haelling, Le Rhin, politique,
économique, commercial [Paris 1921]).
(H. P. S.). O. K.
Rhin-Faldet [’ri.n-], se Rhinen.
Rhin-Forbundet [’ri.n-] kaldtes allerede et
Forbund, der stiftedes 1658 mellem nogle tyske
Fyrster, deriblandt de tre gejstlige Kurfyrster,
Landgreverne af Hessen og Hertugen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
