Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhin-Provinsen - Rhin-Rhône-Kanal - Rhinske Skiferbjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage for Industrien. Rug, Havre og Kartofler
er Hovedprodukterne. I Lavlandet er Hvede
og Sukkerroe meget udbredt. Til de
frugtbareste Dele regnes det saakaldte Julich-Land i
Kredsene Jülich, Gladbach, Grevenbroich og
Bergheim.
Provinsen er rig paa Vin, der dyrkes paa c.
127 km2. Vindyrkningen finder særlig Sted ved
Mosel og dens Biflod Saar, ved Rhinen, Nahe
og Ahr. M. H. t. Industrien staar R. over
Preussens øvrige Provinser, grundet paa de
umaadelige Stenkulslejer og den øvrige
Mineralrigdom. Midtpunkterne for Stenkulsudvindingen
ligger ved Ruhr og Saar, i mindre Mængder
brydes Stenkul ved Aachen og Eschweiler,
Brunkul ved Brühl. Ruhr-Kulbækkenet
strækker sig omtr. fra Dortmund mod V. til
Oberhausen, Duisburg og Ruhrort og omfatter c.
4500 km2. Kullenes Beskaffenhed er meget
forskellig, fra fl. Lejer hører Kulsorterne til de
bedste paa Jorden. Produktionen andrager over
50 Mill. t aarlig. I R. udvindes en Mængde
Jernmalm og endvidere Bly-, Zink- og
Kobbermalm, Kvægsølv- og Manganmalm, Svovlkis,
Kogsalt og Alun. Der findes store Stenbrud
(Skifertagsten, Tufsten, Sandsten,
Lavamøllesten) samt Kalk- og Gipsbrud. Særlig
omfangsrig er Metaludsmeltningen (Jernværker i
Düsseldorf, Duisburg, Essen, Oberhausen, Köln,
Deutz) og Metalvarefabrikationen (Solingen,
Remscheid og Lennep), endvidere findes
Maskinfabrikation, Kanonstøberier,
Vaabenfabrikation og Skibsbyggeri. Af andre Industrigrene
nævnes Klædefabrikation (Aachen),
Uldtøjsfabrikation (Düren, Elberfeld, Lennep) og
Silkevarefabrikation (Krefeld og Elberfeld),
endvidere Garveri, Læderindustri, Papir-, Sukker-,
Tobaksfabrikation og Bryggeri.
P. Gr. a. den mægtige Industri er ogsaa
Handelen særlig udviklet. R. havde (1912)
4175,3 km Jernbaner, d. v. s. efter Schlesien
det største Net af Preussens Provinser. Den
store landskabelige Skønhed og de talrige
Mineralkilder har tillige gjort R. til en af
Fremmede stærkt besøgt Provins.
Provinsen deles i 5 Regeringsdistrikter
(Koblenz, Düsseldorf, Köln, Trier og Aachen).
Overpræsidenten har Sæde i Koblenz. Den evang.
Kirke forvaltes af Konsistoriet i Koblenz, i
Spidsen for den rom.-kat. Kirke staar
Ærkebispedømmet Köln. I Köln og Düsseldorf
findes Overlandsretter. M. H. t.
Undervisningsanstalter nævnes Univ. i Bonn, den tekn.
Højskole i Aachen og Kunstakademiet i
Düsseldorf.
Før Freden i Luneville (1801) fandtes inden
for den nuv. R.’s Omkreds c. 100
rigsumiddelbare Omraader. Efter Preussens Overtagelse
af Rhin-Landet ifølge Wienkongressen 1815
deltes Rhin-Landene i 2 Provinser,
Julich-Cleve-Berg med Regeringsdistrikterne Cleve,
Düsseldorf og Köln og Nedre-Rhin med
Regeringsdistrikterne Koblenz, Trier og Aachen. 1822
forenedes begge Provinserne til R. 1834
forøgedes Provinsen med Fyrstendømmet
Lichtenberg, den nuv. Kreds St Wendel, 1849 med
Fyrstendømmerne Hohenzollern-Hechingen og
Hohenzollern-Sigmaringen, og 1806 med
Kredsen Meisenheim. Ved Versailles-Freden 1919
afstodes af R. Kredsene Eupen og Malmédy
(1036 km2) med (1910) 60003 Indb. til Belgien,
medens det saakaldte Saar-Territorium (af R.
1486 km2 med c. 590000 Indb.) stilledes under
fr. Styre (som Folkeforbunds-Mandat) for et
Tidsrum af 15 Aar, hvorefter dets endelige
Stilling skal afgøres ved Folkeafstemning,
(Litt.: Pick, »Materialien zur rhein.
Provinzialgeschiehte« [Bonn 1883]; »Westdeutsche
Zeitschrift für Gesch. und Kunst«; P. Polis,
»Die klimatischen Verhältnisse der
Rheinprovinz« [Berlin 1903]; V. Steinecke,
»Landeskunde der Rheinprovinz« [Leipzig 1907]).
(Joh. F.). O. K.
Rhin-Rhône-Kanal [’ri.n-’ro.n-] forener
Rhinen med Rhône; den fører fra Rhinens
Biflod Ill ved Strasbourg omtr. parallelt med
Rhinen til Mühlhausen, hvor den optager en 28 km
lang Kanal fra Hüningen (ved Rhinen lidt neden
for Basel), overskrider Vandskellet mellem
Rhinen og Rhône ved Gottesthal og træder ved
Alt-Münsterol ind i Frankrig, hvor den udmunder
i Saônes Biflod Doubs, hvis Løb den følger
indtil dens Sammenløb med Saône, Rhônes Biflod,
ved St Symphorien. Kanalen, der er anlagt
1783—1834, har en Længde af 323 km, hvoraf de
132 km i Tyskland, en Vanddybde paa 1,6 m og
en Vandspejlsbredde af 14,5 m; den er forsynet
med 157 Kammersluser, hvoraf de 87 i
Rhin-Omraadet.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Rhinske Skiferbjerge [ri’n-], et omkring
500 m højt Plateau, der danner den
nordvestlige Fløj af det mellemtyske Bjergland. Det
deles af nedre Rhin og dens Bifloder fra Ø. og
V. i fl. Partier. Fra Main-Dalen hæver det
vinklædte Taunus sig brat, naar i Feldberg,
Skiferbjergenes Kulminationspunkt, 880 m, og
breder sig N. paa til Lahn-Floden, hinsides
hvilken Westerwald med Siebengebirge
naar indtil Sieg; mellem denne og Ruhr ligger
det lave, kulrige Sauerland samt Haar
længere Ø. paa ud mod den westfalske Slette.
V. f Rhinen ligger Hunsrück mellem Nahe
og Mosel og N. f. Mosel Eifel og Hohe
Venn, der mod V. gaar over i
Ardennerne. Skiferbjergene udgør dog en velafgrænset
geogr. Enhed; thi de enkelte Partier stemmer
overens ikke blot i geol. Bygning og senere
Udvikling, men ogsaa i Klima, landskabelig
Karakter og paa Næringslivets Omraade;
Skiferbjergene bestaar hovedsagelig af
palæozoiske Dannelser, især devoniske Lerskifere,
hvorefter hele Omraadet har Navn, Sandsten og
Kalksten i Forbindelse med Kul- og
Silurtidsdannelser. Skifringen, der betinger denne
Bjergarts store Anvendelse til Tavle- og
Tagplader, staar i Forbindelse med de stærke
Sidetryk, der i Kultiden foraarsagede
Jordmassernes Foldning til Bjergkæder. De R. S. tilhører
nemlig den varisciske ell. hercyniske
Foldezone, der fra Centralfrankrig strækker sig i en
stor mod N. konveks Bue gennem
Mellemtyskland. De opr. Foldebjerge var dog allerede i
Beg. af Tertiærtiden udglattede af de
nedbrydende Kræfter og Landskabet omdannet til en
svagt bølget Slette, hen over hvilken Floderne
slyngede sig i talrige Bugtninger. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
