Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhinske Skiferbjerge - Rhinske Stadforbund - Rhinskgarn - Rhinskibsfart - Rhinskvine - Rhion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Miocæntiden fandt stærk vulkansk Virksomhed Sted,
navnlig i Eifel, hvor søfyldte Kratere og
Lavastrømme endnu er kendelige i Terrænet, og i
Westerwald. I Slutn. af Pliocæntiden hævedes
Omraadet langsomt, hvorved Floderne blev
tvunget til at skære sig ned i det nydannede
Plateau, saa at de nu flyder i unge, snævre,
stejlvæggede Dale, der dog mange St. —
særlig smukt ved Mosel — ved deres
Slangebugtninger røber, at de tidligere har tilhørt gl.
Slettefloder. Fraregnet de trange, p. Gr. a.
deres Skønhed stærkt turistbesøgte Floddale
(Rhin-Dalen, Mosel-Dalen o. fl.), fremtræder
Skiferbjergene som et øde, kulturfjendsk
Højland med store Mosedrag og et vindhaardt,
fugtigt og køligt Vejrlig. Floddalene var engang
de eneste Veje, men i den nyere Tid har man
anlagt Jernbanerne i Dialdragene, dog ikke
uden mange Tunnelanlæg p. Gr. a. Ujævnheder
i Terrainet og Flodvindingernes Talrighed.
Jordbundens Rigdom paa Kul og Malme og
Udnytningen af disse har i mange Egne, navnlig
i det nordlige (Sauerland), frembragt en
Fortætning af Befolkningen som kun faa St. i
Verden. Et af Naturen øde og folkefattigt Land er
nu oversaaet med Storbyer med en
overordentlig rigt udviklet Fabrikvirksomhed.
Kuldistrikterne findes især langs Randen af
Skiferbjergene; de 3 vigtigste Centre ligger
omkr. Aachen, langs Ruhr og V. f. Rhinen i
Saar-Distriktet, hvor et enkelt Kullag endog
har en Tykkelse af 4 m, medens en Mægtighed
paa 1 m ellers er det sædvanlige i gode
Kulegne. Hertil kommer endelig Kullejerne i
Ardennerne. Et Minde om den tidligere
vulkanske Virksomhed er de ret talrige hede
Mineralkilder, af hvilke Kilderne ved Aachen allerede
tidlig blev benyttede. For Agerbrug er
Højlandets Klima ikke gunstigt; der dyrkes noget
Havre og Kartofler, men en stor Del af Arealet
er Skov ell. Mose. Paa de lune Dales
Skraaninger gror Vinen frodigt.
(M. Kr.). O. K.
Rhinske Stadforbund [ri’n-] sluttedes 1254
mellem Byerne Mainz, Worms, Oppenheim og
Bingen til Beskyttelse af Landefreden under det
saakaldte Interregnum. Til Forbundet sluttede sig
snart Byerne fra Köln til Basel, flere
Ærkebispedømmer og Bispedømmer, og endnu 1380
beløb Medlemmernes Antal sig til over 50. I
Midten af 15. Aarh. opløste Forbundet sig,
(Litt.: Weizsäcker, »Der Rheinische Bund
1254« [Tübingen 1879]).
O. K.
Rhinskgarn [’rinsk-], se Harrasgarn.
Rhinskibsfart [’ri.n-]. Sejladsfriheden paa
Rhinen anerkendtes ved Freden i Paris 30. Maj
1814, og Aaret efter vedtog Wienerkongressen
nærmere Bestemmelser herom. R.-Ordningen af
1831, der begrænsede Skibsfarten til Fordel for
Bredstaterne, afløstes af den mellem Baden,
Bayern, Hessen, Preussen, Holland og Frankrig
17. Oktbr 1868 afsluttede Rhinskibsfartsakt, der
gav Sejladsen fri fra Basel til Mundingen, og
ved hvilken der blev oprettet en
Forvaltningskommission i Mannheim. Ved Art. 354—362 i
Versaillesfreden af 28. Juni 1919 er Ordningen
af 1868 blevet ændret paa en Rk. Punkter.
Saaledes bestaar Centralkommissionen, hvis Sæde
er blevet flyttet til Strasbourg, nu af ialt 19
Medlemmer, nemlig 4 Repræsentanter for Frankrig,
der tillige udnævner Kommissionens Formand, 4
for de tyske Bredstater og 2 for hver af flg.
Magter: Belgien, Holland, Italien, Schweiz og
Storbritannien.
G. R.
Rhinskvine [’rinsk-] kaldes Vinene fra
Rheingau, hovedsagelig hvide Vine med en
tør, pikant Smag og en meget fin Buket, der
hos alle gode R. helt behersker den sure Smag.
Til de fineste Sorter regnes
Schloss-Johannisberg, Steinberg, Rüdesheimer, Marcobrunner,
Schloss-Vollrats, Gräfenberger, Hochheimer,
Geissenheimer, Rauenthaler, Oestricher
Doosberg, Eltviller Sonnenberg,
Winkler-Hasensprung og Assmannshausen (rød). Derefter
følger Kiedrich, Neudorf, Walluf, Schierstein og
Lorch, hvorefter endnu kan nævnes Eibingen,
Aulhausen, Lorchhausen og Wickert. Af
Johannisberger adskiller man fl. Sorter, af hvilke
den fineste, Schloss-Johannisberger,
dyrkes paa et Areal af 16 ha, af hvilke
sædvanlig 11 ha giver Høst. Der produceres aarlig
c. 360 hl, af hvilke den særlig udsøgte
Johannisberger-Cabinet kun sælges paa
Flasker og er en af de kostbareste af alle
Vine. Fra de omliggende Vinbjerge faas den
saakaldte Dorf- ell.
Klaus-Johannisberger, der er af ret vekslende Kvalitet.
Steinberger kan undertiden i de fineste
Kvaliteter, Steinberger-Cabinet, endog
overtræffe Johannisberger i Buket og opnaar ikke
sjælden lige saa høje Priser som denne.
Rauenthaler, ogsaa kaldet Fürstenwein,
henregnes til de allerbedste R. Af de andre R.
udmærker Hochheimer sig særlig ved sin
aromatiske Buket. R. taaler sædvanlig en
langvarig Lagring. En Del R. benyttes til
Fremstilling af mousserende Vine.
I daglig Tale henregnes til R. ogsaa de
rhinhessiske Vine fra en større
Landstrækning, der begynder paa Rhinens venstre
Bred og strækker sig ind i Rhinhessen,
navnlig hvide Vine, der kan drikkes meget unge,
men som Regel bliver stærkt sure med
Alderen. Bl. de mest kendte kan nævnes
Liebfraumilch, der dyrkes paa et meget lille
Omraade ved Worms, og som udmærker sig
ved en fortrinlig Smag og Buket. Under dette
Navn sælges imidlertid ogsaa mange andre
rhinhessiske Vine af ringere Kvalitet. Meget fin
og tør er Scharlachberger, der vokser
mellem Bingen og Rüdesheim. Gode Vine er
endvidere Niersteiner,
Laubenheimer, Bodenheimer,
Nackenheimer o. fl., der ofte forsendes under
Fællesbetegnelsen Niersteiner. Rødvine dyrkes
navnlig ved Ingelheim, hvorfra faas en
fortrinlig Vin, medens Mellemkvaliteter faas fra
Winterheim, Gaualgesheim og Bingen.
K. M.
Rhion [’riån] kaldtes i Oldtiden en
fremspringende Pynt i Landskabet Achaia paa
Peloponnes ved Indsejlingen til den korinthiske
Bugt. Lige overfor paa Bugtens Nordside i det
ozoliske Lokris laa Antirrhion. Paa begge
Steder findes Kasteller anlagte af
Venetianerne. Det smalle Stræde kaldes undertiden »de
smaa Dardaneller«.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
