- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhode Island - Rhode Island Reds - Rhodes, Cecil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulturplanter er Majs, Havre og Kartofler samt Frugt
og Grønsager. Langs Kysten drives Østersfiskeri.
R. I. er en udpræget Industristat. 1919 fandtes
2466 industrielle Etablissementer, som
beskæftigede 153400 Arbejdere og Funktionærer og
producerede Varer til en Værdi af 747 Mill. Doll.
R. I. har 5. Rang bl. de nordamerikanske
Fristater i Bomuldsindustri, 3. Rang i Uldindustri,
6. Rang i Silkeindustri. Ved Pawtucket
oprettedes i Slutn. af 18. Aarh. det første
Bomuldsspinderi i U. S. A. Handelen foregaar mest med
andre Dele af U. S. A. Banenettet havde (1920)
en samlet Længde af 760 km. De vigtigste Havne
er Providence, Newport og Bristol. Den
lovgivende Myndighed er i Hænderne paa et Senat
paa 39 og et Deputeretkammer paa 100
Medlemmer. Regeringssæde er Providence. Staten deles
i 5 Counties. Valgret har enhver Borger, som har
levet to Aar i Staten. Til Kongressen i
Washington sender R. I. 2 Senatorer og 3
Repræsentanter. — Den første Nybygd i R. I. grundlagdes
1636 af Udvandrere fra Massachusetts, der af
religiøse Grunde bevægedes til at anlægge
Providence. 1647 skænkede Karl II den et Fribrev,
hvilket 1663 erstattedes med en Forfatning, R.
I. tog ivrig Del i Uafhængighedskrigen, men
vægrede sig længe ved at anerkende den ny
Forfatning og tiltraadte først 1790 Unionen som
den sidste af de 13 Stater.
G. Ht.

Rhode Island Reds [’roud-a^i£ənd-’redz], se
Høns, S. 136.

Rhodes [roudz], Cecil, eng.
Kolonigrundlægger, f. 5. Juli 1853, d. 26. Marts 1902. Han
var en Præstesøn fra Hertfordshire og selv
bestemt til at blive Præst, men maatte 1870
for sit Helbreds Skyld rejse til Natal i
Sydafrika, hvor han styrede en ældre Broders
Landbrug og gjorde et heldigt Forsøg med
Bomuldsavl. 1871 flyttede han til Kimberley og
vandt her ved Diamantminerne i et Aars Tid
økonomisk Uafhængighed, medens han samtidig
fik Lejlighed til nøje at kende Sydafrikas rige
Muligheder og ufærdige Tilstande. Dog opgav
han ikke sin Lyst til Studier og gjorde flere,
kortere ell.
længere Besøg ved
Oxford Univ.,
indtil han 1881
tog sin Grad
her. Forinden
havde han 1880
gennemført en
Sammensmeltning af
Diamantselskaberne og
samlet sig selv
Rigdom, dog
kun som et
Middel til at
fremme de store
Planer, der
gærede i hans
Sind. 1881
valgtes han til
Kaplandets lovgivende Forsamling, samme Aar
som P. Krüger blev Præsident i
Transvaal. Det lykkedes ham tidlig at standse
Boerernes Forsøg paa at udvide Transvaal
V. paa over Vest-Griqualand, og 1883 kom
første Gang Modsætningen mellem ham og
Afrikandernes Fører Hoffmeyr til Orde, idet denne
vilde et forenet Sydafrika med fuldt Selvstyre
under eget (ɔ: hollandsk) Flag, medens R. vel
ønskede Foreningen og Selvstyret, men kun
som et Led af det britiske Verdensrige. I
Samklang hermed gav han 1888 10000 £ til
Fremme af Irlands Home Rule, idet han vilde
have Parlamentet omdannet til et virkeligt
Rigsparlament. 1884 fik han en Del af
Betschuana-Land bragt ind under England og skød
saaledes dettes Magt ind mellem de tyske
Kolonier og de holl. Fristater; blev selv
Regeringens Kommissær og maatte derfor afslaa
General Gordon’s Opfordring om at følge med
ham til Khartum; han vilde nok engang søge
selv at naa hertil, men kun S. fra. 1888
udvidede han det vundne Omraade ved at slutte
Aftale med Matabelernes Høvding Lobengula
og afskar saaledes Transvaal Muligheden af
en Udvidelse N. paa. Aaret efter grundlagde
han det sydafrikanske Chartered Company, blev
selv dets Leder og udstrakte dets
Herredømme lige til Tanganyika-Søen, hvorved et Rige
skabtes med et Omfang som 3/4 af Indien.
Samtidig med, at han styrede det efter ham siden
opkaldte »Rhodesia«, blev han 1890
Førsteminister i Kaplandet; arbejdede for fuld
Ligestilling af Engelsk og Hollandsk og gennemførte
1892 en ny Valglov, der gav ogsaa de
Indfødte Valgret, naar de tilegnede sig en vis Grad
af Oplysning og af Indtægt. Ministerposten
maatte han dog opgive efter Jameson’s
uforsigtige og uforberedte Indfald i Transvaal 1895,
fordi han havde været om ikke delagtig deri,
saa dog fuldt vidende om Planen. Han ofrede
nu alle sine Kræfter paa Rhodesias Udvikling,
dæmpede 1896 en farlig Opstand af
Matabelerne alene ved sit personlige Mod og sin
aandelige Overlegenhed; førte 1898
Jernbaneanlægget indtil Buluvayo og planlagde dets
yderlige Fortsættelse indtil Tanganyika-Søens
Sydspids. Da Krigen med Boererne udbrød 1899,
ilede han til Kimberley og ledede Byens
Forsvar med vanlig Kraft og Omsigt; holdt derved
en saa stor fjendtlig Styrke bunden, at Sejren
andensteds lettedes. Efter et sidste Besøg i
England og et kort Ophold i Ægypten for mulig
at genoprette sit Helbred, vendte han dødssyg
tilbage til Sydafrika i Febr 1902 og døde snart
efter i Kapstaden. Han oplevede vel ikke sine
Landsmænds endelige Sejr, men levede dog
længe nok til at kunne forudse den. Ved hans
Død blev det alm. erkendt, hvor betydelig en
Mand han havde været. Han var en Mand med
stort Fremsyn, udmærket Dygtighed og
ubøjelig Vilje, der grænsede til Hensynsløshed, en
Mand af samme Art som Clive og Warren
Hastings, og han udførte en Gerning i Lighed med
deres. Af sin store Formue (fl. Mill. £) gav
han kun en ringe Brøk til sine Slægtninge,
men Hovedmassen til Oxford Univ., dels
ligefrem til dets Udvikling, dels til Oprettelse af
en Mængde Fripladser for unge Mænd fra de
eng. Kolonier, fra Nordamerika og fra
Tyskland; det var nemlig hans faste Tro, at
Verdensfreden og Civilisationens Fremgang bedst

C. Rhodes.
C. Rhodes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free