Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhombeporfyr - rhombisk Krystalsystem - Rhomboeder - Rhomboide - Rhombus - Rhonchus - Rhondda - Rhondda, David Alfred Thomas - Rhône (Flod)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver Stenartens Farve rødligbrun, og med
denne Farve træder den næsten overalt frem i
Naturen, hvor ikke Stenbrud aabner Indblik i
de dybere liggende friske Partier. Under
Mikroskopet ses Grundmassen overvejende at
bestaa af Alkalifeldspat; underordnet optræder
Augit og andre Mineraler. — R. danner
vidtudbredte Dækker af enorm Tykkelse (indtil
400 m), de hviler for en stor Del paa de lidt
ældre Melafyrdækker. Ogsaa i Gange,
deriblandt saadanne, som kan følges milevidt, er
R. hyppig; man kender ogsaa inden for de
samme Egne grovkornede Dybbjergarter, som i
kem. Sammensætning svarer til R., nemlig
Augitsyenitter. R ’s Dannelsestid falder ind
under den store vulkanske Periode, som indtraf i
Skandinavien efter Silurtidens Afslutning.
(N. V. U.). O. B. B.
rhombisk Krystalsystem [’råm-], se
Krystalformer.
Rhomboeder [råm-], se Krystalformer.
Rhomboide [råm-] (mat.), Parallelopipedum
begrænset af seks Rhomber.
Chr. C.
Rhombus [’råm-], d. s. s. Bothus, se
Flynderfisk.
Rhonchus [’råŋkus], tør Rallelyd.
Rhondda [’rånda], Kommune (urban
district) i Glamorganshire, Wales, 28 km NV. f.
Cardiff. R., hvis Areal er 96,7 km2,
gennemskæres af Floderne Rhondda Fawr og Rhondda
Fach og deres Fællesløb. Befolkningen bor især
i Dalene. R. er Midtpunktet for SØ.-Wales’
Kulfelt, og Kullene, som hele Befolkningens
Tilværelse beror paa, er uovertrufne som
Dampkul. Produktionen tog Fart, og Folketallet steg
stærkt omkr. 1870. (1811: 576 Indb., 1871: 23950
Indb., 1911: 152781 Indb., 1921: 166600 Indb.).
Kommunen Ystradyfodwg antog efter forsk.
admin. Forandringer Navnet R. 1897 og falder
nu i Udstrækning nærmest sammen med det gl
Glyn-rhondda.
G. G.
Rhondda [’rånda], David Alfred
Thomas, eng. Industrimand og Politiker, Leder af
Englands Levnedsmiddelforsyning under
Verdenskrigen, f. i Wales som Søn af en Forretnngsmand
26. Marts 1856, d. 3. Juli 1918. Han tog
matematisk Eksamen i Cambridge 1880 og gik
derefter over i det praktiske Erhvervsliv. Han blev
stor Kulmineejer og Kulhandler i Syd-Wales og
kom desuden til at tage ledende Del i en lang
Rk. andre industrielle Foretagender. Saa stærk
udviklede sig efterhaanden hans Virksomhed,
at han ved sin Udnævnelse til Minister 1916
maatte frasige sig ikke mindre end 40
Direktørposter! Det varede længe, før R. kom til at
betyde noget rigtigt som Politiker, skønt han
tidlig sluttede sig til det liberale Parti og allerede
valgtes til Parlamentet for Merthyr i Wales
1888. Han opgav dette Mandat 1910, men saa
kom Verdenskrigen 1914 og gav hans Parti og
Regeringen Brug for en praktisk Mand i stor
Stil som ham. Han blev Lloyd George’s
Raadgiver ved den eng. Industris Organisering i
Krigsøjemed og førte vigtige Forhandlinger med
Amerika, udnævntes ved Regeringens
Omdannelse Decbr 1916 til Minister for
Lokalstyrelsen, derefter Juni 1917, efter Lloyd-George’s
indtrængende Opfordring, til Posten som
Administrator af Levnedsmiddelforsyningen. Med
hensynsløs Energi gjorde R. straks Ende paa
al Spekulation i Livsfornødenheder og
gennemførte tvungen Rationering af Fødevarer, hvad
der blev en uhyre betydningsfuld Lettelse for
det eng. Folks brede Lag i Krigens sidste og
vanskeligste Tid. Trods U-Baadskrigen blev
der ingen Hungersnød i England. For sine
Fortjenester udnævntes R. 1916 til Baron, 1918 til
Viscount (of R.).
H. J-n.
Rhône [ro.n], Romernes Rhodanus, er
Frankkrigs vandrigeste Flod og en af de betydeligste
europ. Floder, der udmunder i Middelhavet.
Den udspringer i det schweiziske Kanton
Wallis, 1753 m o. H., paa Vestsiden af
St.-Gotthard-Bjergene. Dens Kilde er den 23 km2 store
R.-Gletscher, der fra en Firn i
Vierwaldstätter-Alperne skyder sig 5 km mod S. til Vestfoden af
Furka-Passet. Kort neden for Isranden forener
sig tre Flodarme i eet Leje, og R. har allerede
her en betydelig Vandmængde. I sit øvre Løb,
der afsluttes ved dens Udtræden i Genève-Søen,
følger R. Wallis-Dalen (Valais, la vallée ɔ:
Dalen). Denne har indtil Martigny vestlig Retning
og en Længde af 120 km, medens Bredden er
3—4 km. Sin Tilbliven skylder Wallis-Dalen de
samme Kræfter (Foldning), der i sin Tid rejste
de omliggende Alpe-Kæder; men den er senere
bleven uddybet af en mægtig Gletscher, der
havde sin fri Isrand V. f. Jurabjergene. Under
dens Afsmeltning dannedes et System af
Endemoræner, der nutildags henligger som mægtige
Tværvolde over Dalbunden. En Udfyldning har
Dalen faaet og faar vedblivende dels gennem
Jord- og Stenskred, dels ved de Grusmasser,
som de i Smeltnings- og Regntider saa rivende
Sidefloder fra Berner-Alperne (Massa fra
Aletsch-Gletscheren, Lonsa og Dala) og fra de
penninske Alper (Visp, Borgne og Drance) fører
ud i Dalen. Disse Grusaflejringer tvinger R.
over mod Dalens modsatte Side, hvorfor den
følger snart den ene, snart den anden Dalside.
Sideflodernes Løb har man nu reguleret for at
hindre deres Ødelæggelser, der navnlig
indtraadte efter længevarende Regn ell.
Gennembrudet af isdæmmede Gletschersøer. Det
landskabelige Skue, som R.-Dalen frembyder paa
Strækningen indtil Martigny, er fuldt af
Modsætninger. Man ser paa een Gang de højeste
Toppe og Kæder og den største Dal i Schweiz,
kolde blaalige Ismarker og Dalens
sydlandskyppige Plantevækst fremdreven af det milde
Klima, utilgængelige Fjelde og et veldyrket
Kulturland. Medens øvre Wallis (mellem
Furka-Passet og Martigny) er en Længdedal, er nedre
Wallis (mellem Martigny og Genève-Søen) en
udpræget Tværdal, hvor R. tager nordlig
Retning og indtil St. Maurice flyder i et trangt Leje
omgivet af høje, stejlt faldende Fjeldsider. De
fra Sidedalene kommende Tilløb danner enten
Vandfald ved deres Munding ell. forener sig
med R. gennem udvaskede Kløfter. N. f. St.
Maurice skifter Dalen fuldstændig Karakter,
bliver bred, flad og sumpet. R. gaar her over et
Deltaland, som den har dannet ved Udfyldning
af en Vig af Genève-Søen, hvori den nu flyder
ud, 375 m o. H., gennem 3 Mundinger, som
gennemsnitlig tilfører Søen 200 m3 Vand i Sek., om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
