Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhône (dept) - Rhône-Gletscheren - Rhône-Mundingerne - Rhône-Vine - rhopalisk - Rhopalocera - Rhuddlan - Rhus - Rhusmia - Rhyakolit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stenkul, Kobber og sølvholdigt Bly.
Fabrikvirksomheden er særdeles betydelig, navnlig
Silkemanufakturen, for hvilken Lyon er Hovedsædet.
Desuden spiller Spinding og Vævning af
Bomuld, Tilvirkning af Musselin og Kniplinger
(særlig i Tarare) en betydelig Rolle. I anden Række
kommer Jernindustrien, Tilvirkning af
Maskiner, Porcelæn, Glas, Sæbe og Kemikalier. Der
indføres Raastoffer til Brug i Fabrikkerne og
udføres Industrigenstande. Dept deles i 2
Arrond., 29 Cantoner og 269 Kommuner.
Hovedstaden er Lyon.
(M. Kr.). E. St.
Rhône-Gletscheren [’ro.nə-’glætsjərən]
skyder sig som en lang Istunge i sydlig Retning ned
fra Rhône-Firnen paa den nordvestlige
Side af St.-Gotthard-Bjergene. Firnen og
Gletschertungen har tilsammen en Længde fra Nord
til Syd paa 10 km, selve Gletschertungen c.
5 km, og et Areal paa 23 km2. Omkr. dette
Island ligger en Kreds af høje snefri »Horn«,
Toppe, paa hvilke Sneen p. Gr. a. Stejlheden
ikke kan blive liggende, saaledes Gelmershorn
(3200 m), Eggstock (3556 m), Dammastock (3633
m), der er Kulminationspunktet i
Urner-Alperne, Rhônestock (3603 m) og Galenstock (3597
m). Fra Galenstock skyder Gletscheren sig ned
til Vestfoden af Furkapasset, hvorfra den
frembyder det smukkeste Skue. Gletscheren
udmærker sig ved Isens Renhed og en stærk,
grønblaa Farve. Isgrænsen ligger i 1800 m’s Højde
og synes at trække sig tilbage. Smeltevandet
danner tre Strømme, der forener sig straks
neden for Isranden og danner Floden Rhône,
der allerede ved sit Udspring har en betydelig
Vandføring.
(M. Kr). E. St.
Rhône-Mundingerne [’ro.nə-] se
Bouches-du-Rhône.
Rhône-Vine [’ro.nə-] kaldes Vinene fra
begge Rhône-Bredder i Provence, Dauphiné og
Drôme. De bedste er de i sidstnævnte Dept
fremstillede Sorter Hermitage (s. d.).
K. M.
rhopalisk [ro-] (gr.), kølleformet; r. Vers,
et Vers, hvor hvert Ord har en Stavelse mere
end det foregaaende.
H. H. R.
Rhopalocera [ro-], se
Dagsommerfugle.
Rhuddlan [’rið£ən], By i det nordlige Wales,
Flintshire, ved Mundingen af Clwyd, 34 km
SV. f. Liverpool, med (1921) 1701 Indb.. Ved
Statute of R. 1284 blev Wales knyttet nærmere
til England.
G. G.
Rhus [ru’s] L., Slægt af Anacardiaceæ, Buske
ell. Træer med spredte, hele, 3-koblede ell.
finnede Blade og smaa, i en rigt forgrenet Top
siddende Blomster. Disse er polygame og har
5-delt Bæger og Krone; Støvdragerne udgaar
ved Grunden af en bred Honningskive; 3 fri
Grifler. Frugten er en kugleformet ell.
sammentrykt Stenfrugt, der er glat ell. haaret og i
Kødet indeholder en stor Mængde Harpiks (ell.
Voks). C. 120 Arter i subtropiske og varmt
tempererede Egne. Følgende Arter har haaret
Frugt med et tyndt Harpikslag. R. glabra L.
(atlantiske Nordamerika) har kort behaarede
Grene, paa Undersiden graagrønne, 7—8-finnede
Blade med lancetdannede og savtakkede
Smaablade og kort behaaret Top. Træet plantes som
Prydtræ i Haver, og dets Frugter anvendes til
Gurglevand og Eddike. R. hirta Sudw. (R.
typhina L., Eddiketræ, Hjortetaktræ,
Sumak i Frankrig) ligner foregaaende (det
stammer fra de samme Egne), men har tæt
og langt behaaret Top. Ogsaa det plantes i
Haver. Bladene af de to Arter samt af den ndf.
nævnte R. Coriaria anvendes til Indblanding i
Tobak for at give Aroma. R. semialata Murr.
(Japan, Ostindien) har aflange og næsten
læderagtige Smaablade, paa hvilke dannes store
Galler (Gallæ chinenses), der benyttes til
Fremstilling af Tannin. R. coriaria L.
(Garve-Sumak) har 5—7-finnede Blade med smalt vinget
Stilk og aflange, i Randen takkede Smaablade,
der er kort og spredt behaarede paa begge
Sider. Træet har hjemme i
Middelhavsomraadet. Dets Blade og Grene benyttes til Garvning
(Corduan- og Saffianlæder); da alle
Arter R. indeholder store Mængder Garvestof,
anvender man ogsaa andre Arter, saaledes de
to førstnævnte, til Garvemidler. Grene og Blade
af R. coriaria farver sort, medens Barken
farver gult, og Rødder og Frugter rødt. Blade og
Frugter af samme Art (Folia et baccæ Sumachi)
bruges til Lægemidler, og Frugterne til
Krydderi. — Følgende Arter har en ganske glat og
glinsende Frugt med et tykt Harpikslag. R.
toxicodendron L. (Gift-Sumak) med 3-koblede
Blade stammer fra Sacchalin, Japan,
Nordamerika til Mexiko. Træet er berømt for de giftige
Virkninger, Saften fremkalder paa Huden, og
som betinger Anvendelsen til et Lægemiddel
(mod Reumatisme). Det plantes som Prydtræ. R.
venenata DC. (R. vernix L.) har finnede Blade
med aflangt elliptiske Smaablade, der ved
Grunden er tilspidsede. Det stammer fra det
atlantiske Nordamerika og giver en Slags Fernis
(sort). Ligesom af foregaaende og flg. Arter er
dens Saft giftig. R. succedanea L. har finnede
Blade med lancetdannede og langt tilspidsede
Smaablade, der paa Undersiden er graagrønne;
Japan og Østasien. Det giver ligesom R.
vernicifera L. (Japan) Japansk Fernis og Voks;
især faas en stor Mængde vegetabilsk Voks (Cera
japonica) af Frugterne af R. succedanea. Hos
R. cotinus L. (Cotinus coccygia Scop.,
Paryktræ), en indtil 3 m høj Busk ell. et lille Træ,
er Bladene hele og ægdannede ell. kredsrunde,
og de smaa Blomster sidder i store, topformede
Stande, hvori talrige golde Blomsterstilke
forlænges stærkt efter Blomstringen og forsynes
med lange Haar. Meget skæv Stenfrugt. Træet
vokser vildt i Middelhavslandene og noget Nord
derfor samt i Asien fra Afghanistan til Kina.
Det dyrkes som Prydbusk saavel i Danmark som
i Norge langs Kysten indtil 67° 56′. Veddet, som
er gult (Gultræ, Fisethtræ), anvendes
til Fremstilling af en orangegul Farve, som især
benyttes til Farvning af Skind.
A. M.
Som Prydbuske i danske Haver dyrkes R.
cotinus, R. glabra, R. typhina, R. toxicodendron
og R. vernix, hvoraf dog den sidste kun kan
taale Vinteren paa særlig gunstig Vokseplads.
De formeres ved Aflægning, R. glabra og R.
typhina dog lettest ved Rodskud, hvad de giver i
rigelig Mængde. For at give fyldige, bladrige
Buske maa de jævnlig beskæres. De ynder let
Jord og fuldt Sollys.
(L. H.). P. F.
Rhusmia [ru’s-], se Kalciumsulfid.
Rhyakolit [’ry-], se Feldspat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
