Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhyl - Rhymney - Rhynchites - Rhynchobdellidæ - Rhynchobothridæ - Rhynchocephalia - Rhyncholites og Rhynchoteuthis - Rhynchonella - Rhynchophora - Rhynchospora - Rhynchosuchus - Rhynchota - Rhynchoteuthis - Rhynchotus - Rhyndakos - Rhyolit - Rhys Davids - Rhyssa - Rhytidophyllum floribundum - Rhytina - Rhytisma - Rhyton - Rhæt - Rhæticit - Rhætien - Rhön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhyl [ri.£], By i det nordlige Wales,
Fiintshire, ved Mundingen af Clwyd, 35 km SV. f.
Liverpool, er et af de stærkest besøgte
Badesteder i Wales, med (1921) 13490 Indb. R. har en
lang Havnemole, mange Sanatorier og en smuk
Omegn. Om Vinteren pisker Stormene ofte
Sandet i tykke Lag op i Gaderne.
G. G.
Rhymney [’rimni] ell. Rumney, By i det
sydlige Wales, Monmouthshire, 32 km N. f.
Cardiff ved Rhymney Floden, har Kulminer, nogle
af Verdens største Jern- og Staalværker og
(1921) 11690 Indb.
G. G.
Rhynchites [ryŋ’kitəs], se Bladrullere.
Rhynchobdellidæ [’ryŋkåb-], se Igler.
Rhynchobothridæ [ryŋkobo’tri.dæ]
(Tetrarhynchidæ) er en Familie af store
Bændelorme, nærmest beslægtede med
Bothriocephalerne; de har særlig kraftige Fasthæftningsorganer,
der minder om Kradsernes, idet deres store
Hoved i Spidsen er forsynet med 4 lange
Boresnabler, der er tæt besatte med bagudrettede
Torne og fuldstændigt kan trækkes tilbage i hver
sin Skede og atter skydes ud ved, at en
Vædske presses ind i dem. Snablerne er indborede i
Værtens Tarmvæg, neden for dem findes 4
Sugeskaale, der dog kan være parvis forbundne. De
kønsmodne Dyr lever i Hajer og Rokker;
Tinterne, der findes i forsk. Benfisk (Flyndere o. a.),
er hos nogle Former forsynede med en lgn.
Blære som Tinten hos Blærebændelormene.
T. K.
Rhynchocephalia [ryŋko-’fa’-],
Krybdyrorden, som i Nutiden alene er repræsenteret af
den nyzeelandske Hatteria, et Dyr, der i sit
Ydre ganske fremtræder som et stort Firben. De
uddøde Former, man stiller herhen, udmærker
sig lige saa lidt ved særlig ejendommeligt
Udseende ell. betydelig Størrelse; de største naaede
kun en Længde af 2—3 m. I Benbygning er de
derimod meget interessante, idet de besidder en
hel Række Karakterer, der adskiller dem skarpt
fra Firbenene (Lacertilia) og tydeligt nok viser,
at de danner en med disse parallel, men
samtidig utvivlsomt ældre Gren af den fælles
Krybdyr stamme. Af saadanne Ejendommeligheder
kan nævnes de bikonkave Hvirvellegemer,
dernæst adskillige Forhold i Kraniets Bygning,
saasom det fastvoksede Ledben og den ved en
særegen Benbro delte Tindingehule, endelig de
saakaldte Bugribber.
Af R., der aldrig har optraadt i særlig rig
Udvikling, kendes, f. Eks. fra Juratiden, adskillige
Slægter, der til Dels staar Hatteria meget nær;
om adskillige af de palæozoiske, fra Perm og
Trias stammende Former (Palæohatteria o. a.)
gælder det derimod, at de vel viser størst
Overensstemmelse med R., men samtidig i mangt og
meget viser Tilnærmelse til andre
Kryfodyrordener, f. Eks. Firbenene. (Litt.: Zittel,
»Grundzüge d. Palæontologie« [München 1895]).
R. H. S.
Rhyncholites [ryŋko-] og Rhynchoteuthis
[ryŋko’tæ^utis], Betegnelser for visse i Jura- og
Kridtaflejringerne forekommende
Blækspruttenæb, der utvivlsomt er at henføre til Nautilerne.
Dette fremgaar dels af, at man stundom kan
være saa heldig at finde dem liggende parvis
inde i selve Nautilskallerne, dels af en
Sammenligning med Kæberne af de nulevende Nautiler,
hvilke de ganske stemmer overens med i
Bygning. Ligesom disse bestaar de nemlig inderst
af et hornagtigt Stof og er paa Ydersiden
forstærkede af et svært Overtræk af Kalk; dette er
i Reglen det eneste, som er bevaret, om end
man i sjældne Tilfælde ogsaa kan finde Rester af
Hornlaget.
(R. H. S.). C. M. S.
Rhynchonella [ryŋko-], Slægt af Armfødder,
med trekantede, radialribbede Skaller, spids
Snabel og lille Stilkaabning. R. er særlig
karakteristisk for de mesozoiske Formationer; af
nærstaaende Slægter kan nogle følges tilbage til den
ordoviciske Periode, andre op til Nutiden.
J. P. R.
Rhynchophora [ryŋ’ko’fora], se
Palmesnudebille.
Rhynchospora [ryŋko’-], se Næbfrø.
Rhynchosuchus [ryŋko’sukus], se Gavialer
og Krokodiller.
Rhynchota [ryŋ’ko.ta], se Næbmundede.
Rhynchoteuthis [ryŋko’tæ^utis], se
Rhyncholites.
Rhynchotus [ryŋ’ko.tus], se Lønhaler.
Rhyndakos [’ryn-], Flod i Lilleasien i
Oldtiden. Den udsprang ved Bjerget Dindymos i
Frygien og flød mod Nord og Vest gennem
Frygien og Mysien. Efter at være strømmet gennem
Søen Artynia og efter at have optaget Floden
Makestos fra Syd faldt den ud i Propontis. Den
hedder nu Adirnastschai. Ved dens
Bredder sejrede Lucullus 73 f. Kr. over Kong
Mithradates’ Hær.
H. H. R.
Rhyolit [ry-], d. s. s. Liparit.
Rhys Davids [’ri’s-’dävidz], se Davids,
T. W. R.
Rhyssa [’rysa], se Ichneumonidæ.
Rhytidophyllum floribundum [’ry-’fy–],
se Gesneria.
Rhytina [ry-], se Barkdyret.
Rhytisma [ry-], se Rynkeplet.
Rhyton [’ry-j, et ejendommeligt oldgr.
Drikkekar; formet som et Dyrehoved, med snæver
Aabning i Spidsen. Det er af brændt Ler og
malet som alm. Vaser. I alle Samlinger af noget
Omfang findes Eksemplarer.
H. A. K.
Rhæt [ræt] er i den system. Geologi
Betegnelsen for Keuperetagens yngste Afdeling. R.
bestaar oftest af Sandsten og Lerlag, undertiden
med underordnede Lag af Kul. Disse Aflejringer
er dels marine, dels afsatte i Ferskvand, og
indeslutter ofte talrige Levninger af
Landplanter. Til R. hører ogsaa den i Tyskland og
England fundne »Bonebed«, der for en væsentlig
Del dannes af Tænder, Knogler, Fiskeskæl og
Koprolitter, hvoriblandt Rester af de ældste
kendte Pattedyr. Se i øvrigt
Triasformation.
J. P. R.
Rhæticit [ræ-] er en hvid Varietet af
Mineralet Cyanit fra Pfitschthal i Tyrol.
Rhætien [’ræ’-], se Rætien.
Rhön [rø.n], Bjergdrag i Mellemtyskland,
strækker sig omtr. i nord—sydlig Retning fra
Omegnen af Bruckenau i det bayerske
Regeringsdistrikt Unterfranken indtil Vacha ved
Werra i Thüringen med en Bredde af c. 75 km.
I politisk Henseende tilhører Kæden bayersk
Unterfranken, preuss. Prov. Hessen-Nassau og
Thüringen. R. danner den østlige Del af det
hessiske Bjergland. Ligesom i dette dannes
Undergrunden af Triasformationen (særlig broget
Sandsten, mod Nord ogsaa Muslingekalk), over
hvilken Toppe og Rygge af Trakyt, Fonolit og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
