Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhön - Ri (Søv.) - Ri (Vejmaal) - Riad - Riah - Riala-Bey - Rialto, Ponte di - Rias - Ribadavia - Ribadeo - Ribalta, Francisco de - Ribaux, Adolphe - Ribbe (Søv.) - Ribbe (bot.) - Ribbeblad - Ribbeck, Otto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Basalt danner de mærkeligste Former. Mod Øst
danner Bjerglandet en langstrakt, plateauagtig
Ryg, Lange R., der falder stejlt af til det
omliggende Land og oventil besidder næsten jævne
ell. kun svagt hvælvede Plateauflader med
udstrakte Højmoser. I dette Omraade, som har en
Middelhøjde af 800 m, naar Wasserkuppe en
Højde af 950 m, R.’s største Højde. Mod
Nordvest antager Bjerglandet et andet Præg og
bestaar af enkelte kegle- ell. kuppelformede
Bjergtoppe, der grupperer sig paa en fuldstændig
uregelmæssig Maade. Klimaet er særlig i de
højere Dele raat, om Vinteren dækker store
Snemasser Højderne, og om Sommeren lejrer
sig hyppig Taage over de store Moser. Nedbøren
udgør over 100 cm aarlig. P. Gr. a. den ringe
Frugtbarhed (kun 28 % af Arealet er opdyrket)
er Befolkningen for en stor Del henvist til
Husindustri.
(Joh. F.). O. K.
Ri (Søv.), en lang bøjelig Stage, der bruges
til Kurvemaal ved Skibsbyggeriet.
C. B-h.
Ri, Vejmaal i Japan, à 2160 Keng, lovmæssig
= 3927 m, for Skibsfart = 1851,8 m.
(N. J. B.). Th. O.
Riad, By i det indre af Arabien, Hovedstad
i Landskabet Nedshd, var i Vahabitterrigets
Blomstringstid en betydelig By, men er nu
forfalden. Den ligger i en palmerig Oase ved Foden
af Djebel Arid og er omgiven af en Mur.
Befolkningen anslaas til c. 20000 Indb.
M. V.
Riah, Ouled-Riah, Stamme i Algérie, Dept
Oran, bebor Landet N. f. Dahra, hvor de
optager flere Kystfloders Dale og nutildags udgør
et Par Tusinde Individer, der lever af Kvægavl
og Agerbrug. R. nedstammer fra en
Araberstamme, der indvandrede i 11. Aarh., men skylder
sin Berømmelse til den Udryddelseskrig,
Pélissier lod foranstalte imod den 1845. Da 1150
Ouled-Riah tog sin Tilflugt til en Hule, hvorfra de
vedblev at skyde paa de fr. Tropper, lod
Pélissier dem brænde inde, og kun 55 kom derfra
med Livet. Denne Hule ligger i Nærheden af
Nemchia.
(H. P. S.). K. B.-S.
Riala-Bey (af ital. reale ɔ: Admiralskib), i
ældre Tid Betegnelse for en tyrk. Admiral.
J. Ø.
Rialto, Ponte di [’ponte], se Venezia.
Rias (Sing. Ria, sp., Flodmunding) anvendes
i Geografien som Betegnelse for Fjorde, der er
dannet ved en Sænkning, saaledes at Havet er
trængt ind i den nedre Del af Flodernes
Erosionsdale. De danner udmærkede Havne, f. Eks.
paa Spaniens Nord- og Nordvestkyst.
M. V.
Ribadavia [riwa’ðawia], Rivadavia, By
i det nordvestlige Spanien, Prov. Orense, ligger
25 km VSV. f. Orense ved Foden af det 1157
m høje Faro de Avion og har vigtige Tinminer.
(1920) 4100 Indb.
C. A.
Ribadeo [riwa’ðæå], Rivadeo, By i det
nordvestlige Spanien, Prov. Lugo, ligger 72 km
NNØ. f. Lugo i Nærheden af Rio Eos Udløb i
Atlanterhavet og har et Kastel og en Havn, der
driver livlig Kystskibsfart og Fiskeri (1920)
9100 Indb.
C. A.
Ribalta [ri’walta], Francisco de, spansk
Maler, f. kort efter 1550 i Castellon de la Plana
(Valencia), d. 1628 i Valencia, hvor han
modtog sin første Uddannelse hos stedlige Mestre.
Præget af denne hjemlige Skole i Forbindelse
med Paavirkning af ital. Renaissancekunst
(Correggio og hans Clairobscur), som R. lærte at
kende ved nogle Aars Ophold i Italien, giver
R.’s Kunst dens særlige Karakter: en lykkelig
Forening af den gl. sp. Skoles arkaisk faste
distinkte, men ikke sjældent overdrevne
Formgivning og en ved den ital. Paavirkning frigjort
Teknik i malerisk Bredde og koloristisk Fylde.
R.’s Hovedværk er »Nadveren« paa Højaltret i
Colegio del Patriarca i Valencia, i hvilken By
han er rigelig repræsenteret i Kirker og
Samlinger, saaledes i Mus. ved den hellige Bruno,
Himmelfarten og den ubesmittede Undfangelse;
i Prado, Madrid, bl. a. ved den hellige
Franciskus og Evangelisterne Matthæus og Johannes;
uden for Spanien findes Værker af R. i
München, Oxford og Petrograd. R. var Ribera’s
Lærer. — Hans Søn Juan de R. (1597—1628)
var ligeledes Maler; om hans rige Evner, hvis
fulde Udvikling en tidlig Død hindrede, vidner
det storladne Billede fra hans 18. Aar,
»Korsfæstelsen« i Mus. i Valencia. Af andre Værker
(gode Portrætter) af denne Kunstner, hvis
Malerier ofte er vanskelige at kende fra Faderens,
anføres de 4 Evangelister i Prado og den
hellige Katharina’s Martyrium i Petrograd.
(A. R.). A. Hk.
Ribaux [ri’bo], Adolphe, fr.-schweizisk
Forf., f. 1864 i Bevaix ved Neuchâtel, d. i
Curio ved Lugano 1915, udgav allerede 1882 sine
første Digte Feuilles de lierre og arbejdede
derefter navnlig paa det folkelige Friluftsteaters
Udvikling. Han spillede selv med i Julia
Alpinula, Folkeskuespil i 8 Billeder, som 1893
opførtes paa det antikke Teater i Avenches.
Derefter fulgte Charles le Téméraire (1897, 9
Billeder), La reine Berthe (1899, 12 Billeder),
Divico (1908), L’Alpe consolatrice (1909),
L’invention de César Verdenet (1913) o. fl. I Paris fik
han enkelte mindre Versdramaer opførte.
Foruden talrige Bd Digte, samlede i La source
éternelle 1898—1911 (1911), har han
udgivet Bondefortællinger og Romaner: Contes
sincères (1901), Myriam Ancelin (1902), Jean de
Naples (1905), Mon frère Jacqueline (1908) o. fl.
S. Ms.
Ribbe (Søv.), Trælister. Langribber i
Baade løber paa langs indenbords og er
befæstede til Spanterne; Dækribber tjener til
Understøttelse for Skibsdækkene mellem
Dæksbjælkerne. Mærseribber, korte Plankestykker,
der danner Skelettet for Mærset.
C. B-h.
Ribbe (bot.), se Blad S. 368.
Ribbeblad, Navn for Delesseria-Arter, se
Alger, S. 497 og Tavle, Fig. 15, 16.
Ribbeck [’rebæk], Otto, tysk Filolog, f. i
Erfurt 23. Juli 1827, d. i Leipzig 18. Juli 1898. Han
blev 1856 Prof. i Bern, 1861 i Basel, 1862 i Kiel,
1872 i Heidelberg og 1877 i Leipzig, hvor han
virkede til sin Død. Han har væsentlig
beskæftiget sig med den rom. Poesi, hvorom han har
udg. flere værdifulde Arbejder. Han har bl. a.
udg. Scænicæ Romanorum poesis fragmenta (2
Bd, 3. Opl. 1897—98), og af Vergil’s Digte har
han leveret en stor kritisk Udgave (5 Bd,
1859—68). I et Skrift »Der echte und der unechte
Juvenal« (1865) søgte han at vise, at en Del af
Juvenal’s Satirer er uægte. Desuden har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
