Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribbeck, Otto - Ribbegopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udg. »Die römische Tragoedie im Zeitalter der
Republik« (1875) og »Geschichte der römischen
Dichtung« (3 Bd, 1887—92). Fra 1876 til sin Død
redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches
Museum«. Efter hans Død udkom hans »Reden og
Vorträge« (Leipzig 1899).
H. H. R.
Ribbegopler (Ctenophora) er vandklare
Havdyr, der tidligere regnedes til Gopledyrene
(Coelenterata), hvormed de ogsaa formentlig er
beslægtede; de opstilles dog nu hyppigst som en
særlig Dyrerække. Den typiske Legemsform, hvorfra dog særlig de større
Arter stærkt kan afvige, er Kugle- ell. Pølseformen, i Hovedaksens ene
Ende findes Munden, i den anden et ejendommeligt Sanseorgan; de 2 Ender
kan betegnes som Mund- og Sansepol. Munden fører ind i den saakaldte Mave,
et Navn, der beholdes her, skønt den er
beklædt med Yderlag (Ektoderm) og
snarere burde kaldes Svælg; den er langstrakt og
sammentrykt i et Plan; opad fører Svælgporten
ind i den egl. Mave, der kaldes Tragten og er
sammentrykket i et Plan vinkelret paa »Maven«;
disse 2 lodrette Planer kaldes henh. Mave- og
Tragtplanet (Sagittel- og Transversalsnit) og
deler begge Legemet i 2 symmetriske Dele; af de
4 Kvadranter bliver da de 2, der ligger paa
skraa over for hinanden, kongruente. R. er
saaledes ret strengt 2-straalede; en 8-straalet
Bygning er til en vis Grad antydet ved de 8
saakaldte Ribber, der løber fra Pol til Pol som
Meridianerne paa en Globus og er R.’s vigtigste
Bevægelsesorganer; de bestaar hver af en
Række parallelt stillede saakaldte Fimreplader, der
hver er dannede af en Tværrække af
sammensmeltede Fimrehaar; Cellerne, hvorfra de
udgaar, er saaledes i Forbindelse med hverandre,
at Bevægelsen kan forplante sig hele Rækken
igennem. Ved Sansepolen findes det omtalte
ejendommelige Organ, hvortil Gopledyrene intet
tilsvarende har: en Grube dannet af høje
fimreklædte Celler fungerer som Centralnervesystem,
lige over Gruben findes en morbærlignende
Samling af smaa Kalkkonkretioner (Statolither), der
er udskilt af Cellerne; den hviler paa 4 smaa
fjederagtige Plader, de saakaldte Balanceplader,
der er dannede af sammensmeltede Fimrehaar;
det hele er overlejret af et urglasformet Laag,
ogsaa en Fimrehaarsdannelse; ved dettes Basis
findes 4 Aabninger, hvorigennem strækker sig
fimreklædte Furer fra Balancepladerne, de deler
sig hver i 2 og gaar til de 8 Ribber. Det hele er
et Ligevægtsorgan (statisk Organ), ved
Kalklegemets vekslende Tryk paa Balancepladerne
under Legemets forsk. Stilling til
Tyngderetningen opstaar en Pirring, der forplanter sig ad
Fimrefurerne til Ribberne, hvis Bevægelse rent
automatisk reguleres. Ribbepladerne, hvis
Hvilestilling er rettet ned mod Mundpolen, slaar kraftigt
opad og vender langsomt tilbage til
Hvilestillingen; Bevægelsen begynder ved Sansepolen, og
den ene Bølge efter den anden løber ned ad
Rækkerne. R. svømmer herved langsomt af Sted
med Mundenden fremad (modsat en
Vandmand). R. er de største Dyr, der bevæger sig
ved Fimrebevægelser, deres Svæven begunstiges
dog af det uhyre Vandindhold, indtil 99 % ell.
mere (Cestus), hertil svarer, at det er de
mindre (Cydippidæ) og af de større Beroiderne, der
kun har Fimrebevægelse og mangler særlige
Svæveindretninger. R.’s vigtigste Fangstapparat
er Tentaklerne, der sidder i Tragtplanet og i
den mest udviklede Form bestaar af 2 lange, af
Muskler gennemsatte Fangtraade, der kan
trækkes helt tilbage i Skeder; de er endvidere
ensidigt besat med Vedhæng, og baade Tentakler
og Vedhæng er forsynede med Føleceller og
ejendommelige Klæbeceller, der sidder paa en
kontraktil Spiraltraad; Byttet er hos de fleste
Smaaorganismer. Baade Maven og Tragten er
fimreklædte, og Næringen fordeles i Legemet
gennem et System af Straalekar, hvoraf de fleste
ligger i Tragtplanet; i dette gaar et Par ned
paa hver Side af Maven lige til Munden, og et
Par vandret ud til Siderne; efter at have delt
sig 2 Gange munder disse ud i 8 Kar, der løber
paa langs under Ribberne; hos Beroiderne
udsender Meridiankarrene igen Grene, der løber
sammen; et Par korte Grene gaar til
Tentakelskederne, og endelig gaar en uparret Gren til
Sansepolen, hvor den deler sig i 2, der atter
hver ender i 2 Blærer (Ampuller) under de 4
Balanceplader; de 2 Ampuller, der ligger skraat
over for hinanden, munder ud gennem de
saakaldte Ekskretionsporer. Laget mellem Yder- og
Inderlag er geléagtigt, men med talrige
indvandrede Celler: foruden Nerve- og
Bindevævsceller en rigt udviklet Muskulatur.
Nervesystemet er væsentligt kun et fint Nervefletværk. R.
 |
| Fig. 1. Ribbegople, m Mund, s Straalkarsystemet, r Ribberne, t Fangtraade. (I omvendt Stilling, saaledes at Munden vender opad). |
 |
| Fig. 2. Callianira bilata, en Cydippidæ. |
 |
| Fig. 3. Beroë ovata. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
