Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribbing - Ribbing, Seved - Ribble - Ribbonmen - Ribbungerne - Ribchester - Ribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Grundlæggelsen af den ny Statsskik var
særdeles betydningsfuld. Det var ham, som var
Lederen, da Stænderne underkendte Ulrika
Eleonora’s Arveret til Tronen, men valgte
hende til Dronning, mod at hun underordnede sig
Rigsdagens Bestemmelser om Statsstyrelsen. P.
R. har sandsynligvis villet indføre en stærk og
selvstændig Raadsmagt og overføre den største
Indflydelse i Ridderhuset til den
jordbesiddende Højadel, men hans Ideer slog ikke igennem;
Forfatningen fik Karakter af Stændervælde, og
i Ridderhuset blev den talrige Lavadel
overmægtig. I en anden Henseende vandt hans
Ideer Anklang, idet Bondestanden trængtes i
Baggrunden og Magten paa Rigsdagene
hovedsagelig tilfaldt de tre, særlig af Embedsmænd
bestaaende højere Stænder. Han var Ordfører
i Kommissionen, som dømte Görtz til Døden, og
bærer saaledes i høj Grad Ansvaret for denne
Sags Ulovligheder. — Frederik R.
(1721—83) blev Oberstløjtnant i den Pommerske Krig.
Paa Rigsdagen 1765 optraadte han som
Politiker, han svingede fra Hofpartiet over til
»Huerne« og blev en af dette Partis betydeligste
Mænd. 1766 blev han Rigsraad. Han søgte at
hindre Rigsdagens Sammenkaldelse 1768:, men
da Kongen og Kronprinsen gennemførte denne,
blev F. R. afsat fra Raadsembedet. Da »Huerne«
1772 atter kom til Magten, blev han igen
Rigsraad og beholdt denne Værdighed ogsaa efter
Statsomvæltningen Aug. 1772. Han havde dog
ofte Konflikter med Gustaf III og stod, vel mest
af den Grund, i Gunst hos Enkedronning Lovisa
Ulrika. Det var ham, der i Enkedronningens
sidste Dage skulde udvirke Forsoningen mellem
hende og Kongen. — Adolf Ludvig R.
(1765—1843), foreg.’s Søn, deltog, drevet af
personligt Had til Gustaf III, i
Sammensværgelsen mod ham. Han dømtes til Døden, men
Dommen forandredes til Landflygtighed og Tab
af Adelskab. Under Navn af Leuven opholdt
han sig siden for det meste i Paris. — Sigurd
R. (1816—99) var 1850—85 Prof. i Logik og
Metafysik ved Univ. i Upsala. Han var en
fremragende Filosof og sluttede sig nærmest til den
Boström’ske Retning. Bl. hans Skr kan
nævnes: »Grundlinier til anthropologien och
logiken« (1861), »Grundlinier til filosofiens
historia« (1864) og »Genetisk framställning af Plato’s
ideelära« (1858).
(A. S.). G. C.
Ribbing [’ribiŋ], Seved, sv. Læge, f. i
Sthlm 17. Febr 1845, d. i Lund 14. Febr 1921.
R. blev medicinsk Kandidat 1867, Licentiat 1869
og Dr. med. i Upsala 1871 (»Om den såkallade
yttre undersökningens användning inom
obstetriken«). R. blev derefter Lazaretlæge i
Cimbrishamn 1872 og kaldtes 1879 til Prof. i praktisk
Medicin i Lund. R. gav sig opr. af med
Pædiatri og skrev »Öfversigt af pediatrikens
utveckling i Sverige från midten af 18. Aarh. intill
närvarande tid« (1878). Senere udgav han »Om
ileus« (1882), men kom saa ind paa en
socialhygiejnisk Propaganda, navnlig rettet mod
Ungdommen, hvis hele Etik han søgte at hæve
op i et højere Plan. Hans Bog »Om den sexuela
hygienen och några af dess etiska konsequenser«
(1886, mange Opl. senere) var saaledes en Rk.
Foredrag for Studenter. Den vakte betydelig
Opsigt og oversattes til fl. Sprog, men R.’s Kamp
for en bedre Moral faldt ogsaa paa andre
Omraader, f. Eks. paa Spørgsmaalet Abstinens fra
Alkohol ell. ej.
J. S. J.
Ribble [’rib£], Flod (c. 100 km lang) i det
nordvestlige England, udspringer i de
penninske Bjerge paa Østsiden af det 736 m høje
Whernside og gennemstrømmer i et sydligt Løb
en dyb Længdedal, der er omgiven af de
penninske Bjerges højeste Toppe (Ingleborough,
Penyghent). I den sidste Halvdel af sit Løb har
R. sydvestlig Retning og danner talrige
Vindinger gennem Kystsletten, inden den naar
Byen Preston. Herfra til R.’s tragtformede
Udløb i det irske Hav er Floden uddybet og kan
besejles af Skibe paa indtil 5 m’s Dybtgaaende.
(M. Kr.). G. G.
Ribbonmen [’ribənmen], egl. ribandmen
(eng. »Baandmænd«), Navn for Medlemmerne
af et hemmeligt Samfund bl. Landboerne i
Irland, hvis Kendingstegn var et grønt Baand,
og hvis Formaal var ved Voldsgerninger imod
Godsejerne og deres Hjælpere at hindre
Fæsteafgifternes Forhøjelse ell. Fæsternes Udvisning.
De opkom 1817 og udbredte sig saa stærkt, at
deres Tal regnedes til 60000; omtr. 1850
ophørte deres Virksomhed, efter at have været
snart stærkere, snart svagere.
E. E.
Ribbungerne (ɔ: Røverne), et politisk Parti
i Norge i 13. Aarh., stiftet 1219 af Høvdingen
Guldolv af Blakkastad (Asker), væsentlig af
Levningerne af det opløste Baglerparti. De tog
Erling Steinvegg’s Søn Sigurd Ribbung til
Konge, og Partiet, der forenede sig med
Slitungerne, vandt megen Indflydelse paa Østlandet.
Efter fl. Sammenstød tvang Skule Jarl Sigurd
til at overgive sig; men han rømte fra
Fangenskabet, og nu var Partiet atter Herre paa
Romerike. Efter Sigurd Ribbung’s Død (1226)
var Junker Knut Partiets Fører; men efter at
have lidt Nederlag søgte denne Udsoning med
Kong Haakon. 1227 blev Partiets sidste Fører
Magnus Bladstakk fanget og hængt i Vermland,
og Partiet opløstes.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Ribchester [’ribt∫estə], Landsby i det
nordlige England, Lancashire, ved Ribble, 12 km
oven for Preston, med (1921) 1450 Indb., har
endnu Rester af den rom. Lejr Bremetennacum.
G. G.
Ribe, Købstad i den sydvestligste Del af
Nørrejylland, Ribe Amt og Herred, ligger under
55° 19,7′ n. Br. og under 3° 48,0′ v. L. f. Kbhvn
(regnet for Domkirken) i en ganske
lavtliggende, jævn og skovløs Egn, ved R. Aa, som
ved Byen deler sig i to Arme, hvoraf den ene
løber ved Byens Sydgrænse, medens den anden
gennemstrømmer den nordlige Del og paa en
kortere Strækning yderligere er delt i tre Arme,
saa at der i det hele dannes en stor og to
mindre Øer; lige N. f. Byen løber Tved Aa, som
falder i R. Aa tæt V. f. den. Byen ligger c. 8
km S. f. Kongeaa, og Afstanden fra
Vesterhavskysten er c. 6 km. Det højeste Punkt i Byen
er 7,5 m. Den ligger 25 km SØ. f. Esbjerg og 38
km SSØ. f. Varde. Den en Gang saa
betydningsfulde By har nu et Areal af 3372 ha, og
1. Febr 1921 fandtes her 782 Gaarde og Huse
med 5510 Indb. (1911: 4071, 1901: 4213, 1850:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
