- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2984, 1801: 1994). Det store Areal saavel som
Folkemængdens Forøgelse siden 1911 skyldes
for en Del den 1913 stedfundne Indlemmelse i
Købstaden af Skt Katharinæ Landsogn, som
1911 havde 1186 ha, 131 Gaarde og Huse og 951
Indb. R. er uregelmæssigt bygget med mange
krumme og snævre Gyder, »Slipper«, men gør
et meget tiltalende, hyggeligt Indtryk, dels ved
sin Rigdom paa gl., karakteristiske Bygninger,
navnlig Bindingsværkshuse (se ndf.), dels ved
Aaløbene, som bugter sig gennem den, og ved
det halvt landlige Præg, der hviler over den
p. Gr. a. dens mange
Haver og dens store
Kreaturhold. Af de større Gader
nævnes Storegade, der
fører fra det store Torv
omkr. Domkirken mod N.
over de to af Aaens
Arme dannede Øer,
Mellemdammen og
Nederdammen, ud til Saltgade, som
udmunder i Landevejen
til Varde og Kolding;
endvidere den ny
Dagmarsgade, som ligeledes udgaar fra Torvet og fører
ud til Stationsvejen; af andre Gader nævnes
Sønderportsgade, der gaar fra Dagmarsgade
mod SV., Hundegade, som gaar mod S.,
Grønnegade og Præstegade, som udgaar fra Torvet
mod NV., og den ligeledes fra Torvet
udgaaende Grydergade med Nygade, som krydser
den lange Gadestrækning: Korsbrødre-,
Graabrødre- og Sviegade (se i øvrigt Kortet).

Af Byens offentlige Bygninger maa først
og fremmest nævnes Domkirken, en af
Landets smukkeste og anseligste romanske
Kirkebygninger, hvis Opførelse er paabegyndt
c. 1125, medens dens Fuldendelse vistnok kan
sættes til c. 1160, d. v. s. dens opr. Del, hvis
Hovedmateriale er rhinsk Tufsten. Ved denne
første Kirke, der var en Korskirke med to
hvælvede Sideskibe, en mægtig Kuppel eller
Overbygning over Korskæringen, den prægtige
Apsis og to slanke Taarne imod V., mellem
hvilke der har været et stort Midtparti
(maaske et Taarn), skete der i Tidens Løb fl.
Forandringer, til Dels foraarsagede ved Ildebrande;
saaledes opførtes ved Vestpartiet i St f. det
nordvestlige Taarn, der var ødelagt ved en
Brand 1176, midt i 13. Aarh. det store
Murstenstaarn, Stormklokketaarnet (»Ribe Taarn«),
der var Byens Vagt- og Forsvarstaarn; efter
fl. Ombygninger fik det i Slutn. af 16. Aarh.
den Afslutning, som det nu har: fladt Tag; efter
en Brand 1402 tilføjedes to ydre Sideskibe, som
helt udfyldte Korset, ligesom der kom fl.
Kapeller o. a. Udbygninger til. Efter i den nyere
Tid at være undergaaet fl., til Dels uheldige
Restaurationer er Kirken siden 1883 under
Ledelse af H. C. Amberg undergaaet en
gennemgribende Istandsættelse, hvorved det
bestaaende fra de forsk. Perioder er blevet bevaret
saa vidt muligt. Af Enkeltheder maa nævnes
Restaurationen af Koret med Apsis og
Genopførelsen af det sydvestlige Taarn,
Marie-Taarnet, der var blevet nedbrudt i Slutn. af 18.
Aarh. Restaurationen fuldendtes 1904. Byens
anden Kirke er den gl. Sortebrødre
Klosterkirke, Skt Katharinæ Kirke, opført ved Midten
af 13. Aarh. Af andre Bygninger nævnes
Raadhuset, der opr. er en i Slutn. af 15. Aarh.
opført gotisk Privatbygning, som købtes af Byen
1709 til Raadhus; det blev restaureret 1892—94
af Amberg, der tilbyggede en ny Fløj i samme
Stil som Hovedfløjen. Bygningen indeholder
bl. a. en stilfuld Amts- og Byraadssal og en
lille værdifuld Samling af gl. Breve og
Dokumenter vedrørende Byen m. m. Endvidere er
der en Katedralskole (den nuv. Bygning er
opført 1856, udvidet 1884—85), de kommunale
Skoler, en teknisk Skole (1897), et
Missionshus, Statsseminariet for Kvinder, en
Aandssvageanstalt med 406 Pladser, en
Folkehøjskole; et Stiftsmuseum, der er oprettet 1855 og
siden 1898 har Plads i en 1864 opført
Renaissancebygning; den tidligere Bispegaard
»Taarnborg«, en interessant Stenbygning, der vistnok
stammer fra 16. Aarh. og nu er Posthus og
Telegrafstation; den nuv. Bispegaard;
Stiftamtmandsboligen (en Stenbygning Ira Slutn. af
18. Aarh.); Hospitalet, der har Plads i det gl.
Sortebrødrekloster, som næsten fuldstændig er
bevaret i sin opr. Skikkelse. Endvidere
mærkes Sygehuset med Epidemihus, den 1874
opførte Banegaard, et Gasværk (anlagt 1863), et
Vandværk (anlagt 1887), et Elektricitetsværk, et
Slagtehus (opf. 1895), Toldkammerbygning m.
fl. Af milde Stiftelser nævnes: Bruun’s Stiftelse
(oprettet 1822), Pastorinde Bang’s Stiftelse
(oprettet 1865), Sparekassens Friboliger (oprettet
1887) samt Alderdomsfriboligerne og Dronning
Louise’s Børneasyl (oprettet 1876). Paa gl.
Bygninger er R. maaske rigere end nogen anden
dansk Købstad. Foruden de alt nævnte
Stenbygninger, Raadhuset og det nuv. Posthus, bl. a.
»Porsborg«, en Bygning fra Slutn. af 16. Aarh.
Men navnlig er der en stor Mængde interessante
Bindingsværksbygninger fra 16. og 17. Aarh.,
saaledes i Fiskergade, i Kølholtslippen, paa
Mellemdammen, i Skomagerslippen, et paa
Nederdammen, der er restaureret 1897
(Amberg), og et i Sønderportsgade. Ved
Stationsvejen findes i nogle smaa Anlæg
Mindesmærker for Sønderjyden Hans Krüger, Bevtoft (med
Buste af Rasmus Andersen, rejst 1884) og for
Anders Sørensen Vedel (med Buste af A.
Paulsen, rejst 1902). For sidstnævnte er der
paa et Hus i Skolegade indsat en
Mindetavle, hvor hans Gaard Lilliebjerget laa,
ligesom, der i Sønderportsgade er en
Mindetavle for Digteren Ambrosius Stub, som havde
Skole der, og paa Taarnborg en Mindetavle for
Salmedigteren, Biskop H. A. Brorson;
endvidere paa Riberhus, Slotsbanke et
monumentalt Mindesmærke for Dronning Dagmar og ved
Dagmarsgade en Mindestøtte for faldne
Krigere. — Byens Omegn har et ejendommeligt
Præg med sine grønne, helt flade Marskenge.
Foruden Handel, Industri og Haandværk drives
der i R. en Del Landbrug, og navnlig er der et
forholdsvis stort Kreaturhold; en betydelig Del
af Befolkningen (c. 700) lever derfor ogsaa
under ikke bymæssige Forhold. — Byen har i
lang Tid været meget vanskelig stillet, idet dens
Opland i høj Grad indskrænkedes, mod S. og Ø.

Ribe Bymærke.
Ribe Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free