Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe - Ribe Aa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Aaens Arme. Den nævnes første Gang c.
860, da Ansgar her byggede Landets anden
Kirke, hvad der viser, at den alt dengang maa
have været af Bet., særlig som Handelsstad,
der ved sin Forbindelse med England var
bleven kendt med den ny Lære. Dens Anseelse
steg meget, da den 948 blev Bispesæde, og den
fik efterhaanden en stor og indflydelsesrig
Gejstlighed, dels knyttet til Domkirken og den
dermed forbundne Institution Domkapitelet
(stiftet under Domkirkens Opførelse i 12. Aarh.),
dels til Byens andre Kirker og Klostre. Af
Kirkerne, som nu er forsvundne, nævnes Skt
Peder’s Kirke (alt nævnt 1144), der først 1698
helt blev nedbrudt, Skt Klemens Kirke (ogsaa
nævnt 1145), der vistnok er forsvunden efter
Reformationen ligesom Skt Hans Kirke, Skt
Michael’s Kirke, Skt Bartholomæi Kirke og den
hellige Gravs Kirke, vistnok den yngste, der
ogsaa nedbrødes efter Reformationen. Det
ældste Kloster var Skt Nikolaj Kloster for
Benediktinernonner, vistnok stiftet i 12. Aarh.;
dernæst kom det 1228 stiftede Sortebrødrekloster,
hvis Kirke nu er Skt Katharinæ Sognekirke, og
hvis Bygninger endnu staar bevarede (se ovf.);
et Graabrødrekloster stiftedes 1232, og endelig
var der et ved 1300 stiftet Johanniterkloster,
der laa paa den nuværende Bispegaards Plads.
Desuden var der i Middelalderen et Par milde
Stiftelser, nemlig et Helligaandshus og en
Skt-Jørgens-Gaard for spedalske.
At R. i øvrigt hørte til Landets betydeligste
Stæder i Middelalderen, beroede paa dens
Handel og store Skibsfart, idet den stod i
Forbindelse med Tyskland, Frisland, England,
Frankrig og Middelhavslandene. Som Handelsby stod
den vistnok paa sit Højdepunkt ved Aar 1200,
om den end hele Middelalderen bevarede sit Ry
som saadan. Navnlig var den kendt for sin
Udførsel af Korn, Flæsk, Smør, Fisk og Heste;
i Slutn. af Middelalderen; og Beg. af den nyere
Tid var det Studehandelen, der blev vigtigst.
Byens ældste Privilegier er vistnok de, som
den fik af Valdemar Sejr (udaterede); de er
ofte senere bekræftede. Kendt er dens Byret
(»Riberret«), der udmærker sig ved sin
Udførlighed og Strenghed, og som blev givet paa
et Danehof i Nyborg 1269. Om Byens store
Anseelse i Middelalderen har vi ogsaa et
Vidnesbyrd deri, at den var Møntsted allerede under
Knud den Store og endnu under Christian III,
og at den havde mindst en Snes Gilder, og
Slottet Riberhus, hvortil der knytter sig saa i
mange Sagn (mærk Folkeviserne) og historiske
Begivenheder, forøgede yderligere Glansen om
Byens Navn. Slottet skal være opført i Beg.
af 12. Aarh. af Kong Niels og ødelagdes i 17.
Aarh.’s Krige, navnlig i Krigen 1657—60; først
i Slutn. af 17. Aarh. nedbrødes dog helt
Bygningerne, som har staaet V. f. Byen, hvor
Voldstedet med Gravene endnu er bevaret. Man ved
ogsaa, at Byen selv har været befæstet i
Middelalderen.
I hele Middelalderen vedblev den at være en
af Landets største Byer trods de mange
Ulykker, der overgik den. Den blev saaledes
plyndret 1043 af Venderne, hærget under
Borgerkrigen i 12. Aarh., led voldsomt under den
sorte Død 1350, der skal have bortrevet omtr.
Halvdelen af Befolkningen, og under den store
Vandflod 1362 samt hjemsøgtes af Ildebrande
maaske mere end nogen anden By, bl. a. 1176,
1242, 1258, 1271, 1301 og 1402.
Med den nyere Tid begyndte Tilbagegangen,
dels fordi Byen ved Reformationen mistede sine
mange Kirker og Klostre og derved den talrige
Gejstligbed, der havde været en stor
Indtægtskilde for den, dels fordi den efterhaanden fik
Konkurrenter til den indbringende
udenlandske Handel, navnlig Kjøbenhavn. Dog var den
endnu til op i 17. Aarh. en ret betydelig
Handelsby, skønt den led meget under de hyppige
Pestaar (1565 siges der at være død c. 3000
Mennesker!) og de endnu hyppigere
Vandfloder; under Vandfloden Oktbr 1634, den største
af alle kendte paa Jyllands Vestkyst, trængte
Vandet endog ind i Domkirken. Det var dog
Krigene i 17. Aarh., som gjorde det for Alvor
af med Byens Velstand. Den led i disse Aar
mere end nogen anden jysk By. Navnlig
gælder det Krigen 1657—60, da den hele Tiden var
besat snart af Fjende og snart af Ven og
brandskattedes og udplyndredes af begge; 1659
udbrød tilmed en voldsom Pest, der bortrev c.
900 Mennesker. Efter Krigen var den næsten
ødelagt, de fleste offenlige Bygninger laa i
Ruiner ell. var faldefærdige, og mange af
Indbyggerne var bortdragne; 1672 havde den 1939
Indb. mod c. 3500 i 1650. Det 18. Aarh. bragte
yderligere Tilbagegang; 1769 var der 1827
Indb. I 19. Aarh. gik den noget frem; men
efter 1864 staar den stille, som alt berørt. Af
kendte Mænd, der er fødte i R., nævnes Biskop
Peder Palladius (død 1560), Historikerne Niels
Krag (død 1602) og H. J. Svaning (død 1676),
Digteren Anders Bording (død 1677) og
Orientalisten J. Chr. Lindberg (død 1857). Af store
Mænd, der har været knyttede til R., nævnes
Biskop Hans Tavsen, Anders Sørensen Vedel
og Biskop H. A. Brorson. (Litt.: P.
Terpager, Ripæ Cimbricæ sive urbis Ripensis in
Cimbria sitæ descriptio [Flensborg 1736], og
Inscriptiones Ripenses [Kbhvn 1702]; M.
Galthen, »Beskr. over Kiøbstaden R.«
[Odense 1792]; J. Kinch, »R. Bys Beskrivelse og
Historie«; I. Indtil Reformationen [Ribe 1869],
og II. Fra Reformationen, indtil
Enevoldsmagtens Indførelse [Odder 1884]; P. N. Frost,
»Optegn, om Byen R.« [Ribe 1842]. Desuden
Artikler i Ribe Katedralskoles Program for
1831, 1833, 1835, 1836, 1838, 1839, 1842, 1844,
1847 og 1848; Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
Danmark«; J. Helms og H. C. Amberg,
»R. Domkirke i Anledning af Kirkens
Hovedistandsættelse 1892—1904« [Kbhvn 1906]).
(H. W.). M. S.
Ribe Aa ell. Nibs Aa (efter Ribeborgeren
Svend Nib (ell. Neb, som i 1. Halvdel af 16.
Aarh. opførte Midtmøllen i Ribe By) dannes
ved Sammenløb af to næsten lige betydelige
Vandløb: Fladsaa og Gelsaa, hvis
Tilløbsomraader er henh. 358 og 316 km2. Fladsaa
udspringer i Egnen mellem Kolding og
Christiansfeld, løber under forsk. Navne (Fovs-,
Nørre- og Gram Aa) og optager en Del Tilløb,
hvoraf det betydeligste er Jels Aa, indtil den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
