- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riberret - Ribes - Ribesiaceæ - Ribe Stift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paavirkningen fra fremmed Ret indeholder Livs- og
Legemsstraffe i langt videre Omfang end den
nationale Landskabslovgivning, der i Reglen
lod sig nøje med Bødestraf. Større Tyverier
straffedes saaledes, naar Tyven var en Mand,
med Hængning, men var Tyven en Kvinde,
skulde hun »for sin kvindelige Æres Skyld«
levende begraves. Kendt er det gamle
Mundheld, der viser R.’s Ry for Strenghed: »Tak
Du Gud, min Søn, at Du ikke kom for Riberret,
sagde Kærlingen, hun saa sin Søn hænge i
Varde Galge«; man taler ogsaa om at holde R.
over nogen.
(Ludv. H.). P. J. J.

Ribes L., Slægt af Ribsfam., middelstore
Buske med spredte og i Reglen haandlappede
Blade, der er foldede ell. sammenrullede i
Knoplejet og har en tydelig Skede, men
mangler Akselblade; ofte er de unge Blade rigt
haarede af skiveformede Kirtler, der giver dem
en ejendommelig syrlig Duft. Blomsterne
sidder i Klaser, gerne paa Dværgskud. De er
regelmæssige, oversædige og tvekønnede (ell.
undertiden særkønnede). Blomsterbunden er
forlænget til et skaal-, klokke- ell. rørformet
Underbæger, paa hvis Rand Bloster- og Støvblade
er anbragte, og hvis Inderside udskiller
Honning. Bestøvningen sker ved Insekters Hjælp,
men Selvbestøvning skal ogsaa kunne finde Sted.
Der findes 4 eller 5 Bæger-, Kron- og
Støvblade, hvilke sidste staar ud for Bægerbladene;
Støvvejen er 2-bladet; der er 1 Rum i
Frugtknuden med 2 vægstillede Ægstole; 2 Grifler.
Frugten er et kugleformet ell. aflangt Bær med
et blivende Bæger; de talrige Frø har en ydre
kødfuld og saftig Skal. Omtr. 50 Arter især i
nordlig tempererede Egne saavel i den gamle
som i den ny Verden. En ikke ringe Mængde
R.-Arter spiller en betydelig Rolle i
Havebruget, dels som Frugtbuske, dels som Prydbuske;
disse udmærker sig ved smukt og tidlig
fremkommende Løv og for nogle Arters
Vedkommende smukke Blomster, der falder af straks
efter Blomstringen.

En Gruppe R.-Arter omfatter tornede Buske;
Tornene sidder sædvanlig i et Antal af 1—3 ell.
sjældnere 5 ved Bladenes Grund og er en
Slags Haardannelser (Barktorne). Blomsterne,
hvis Antal i Klasen er meget ringe, har et
klokkeformet Underbæger, og Frugterne er
store, ægformede og ofte børsteklædte Bær.
Hertil hører R. grossularia L.
(Stikkelsbær) med bueformede Grene, 3- ell. 5-lappede
Blade og enlige (Blomster ell. kun 2 Blomster i
Klasen; Bægerbladene er bredt aflange og
haarede. Stikkelsbær hører hjemme i Europa og
Vestasien, hvor det i det vestlige Himalaja
vokser indtil 4000 m’s Højde. Det er alm.
dyrket i tempererede Egne og forekommer vildt
ell. forvildet ogsaa i Nordeuropa, i Norge
indtil Romsdalen (62° 55′ n. Br.). Busken var ikke
kendt af Sydeuropas Kulturfolk; den omtales
første Gang i en Troubadoursang fra 13. Aarh.
Dens dyrkede Former kan henføres til 4
Varieteter: uva crispa L. med glatte, grønne ell.
gule Bær, sativum DC. med større,
børsteklædte, lysegrønne ell. gule Bær, reclinatum L.
med glatte og røde Bær og dubium Jacq., der
mangler Torne. R. cynosbati L. (Nordamerika)
har 2—3 Blomster i Klasen og glatte
Bægerblade. Ligesom den er R. oxyacanthoides L.
(Nordamerika), en middelhøj, bred Busk,
temmelig uanselig. R. niveum Lindl.
(Nordamerika) er opretvoksende; dens Blomster har hvide,
tilbageslaaede Bægerblade, og Bærrene er smaa,
sorte og blaaduggede.

En anden større Gruppe omfatter Buske uden
Torne; Klaserne er tillige mangeblomstrede og
Bærrene oftest kugleformede. Hertil hører R.
nigrum L. (Solbær), en 1—2 m høj Busk i
det europæisk-asiatiske Skovomraade indtil
Martshuriet og Nordkina. De 13—5-lappede
Blade har paa Undersiden gule Kirtelhaar; deres
rødlige Lapper er tilbageslaaede. Blomsternes
Underfoæger er pludselig, klokkeformet. Solbær
er vildtvoksende i Norge, ogsaa forvildet,
indtil Trondhjem; det findes undertiden forvildet i
Danmark. I 16. Aarh. blev Busken videre kendt
i Tyskland. Dens sorte Bær benyttes alm. til
Syltning, Likører o. l. R. sanguineum Pursh.
(Blod-Ribs) er en 1—3 m høj Busk med
3—5-lappede Blade, der er graafiltede paa
Undersiden, purpurrøde Blomster og blaasorte
Bær. Den stammer fra de kaliforniske
Kystbjerge og er siden 1826 en meget hyppig
anvendt Prydbusk, der dyrkes i fl. Varieteter.
R. floridum L’Hér. (R. americanum Mill.) fra
Kanada—Virginien dyrkes ogsaa som
Prydbusk; den har grønliggule Blomster og sorte
Bær; om Efteraaret farves dens Blade smukt
røde. R. alpinum L. (Fjeld-Ribs,
Korinthebusk) har 3—5-lappede, næsten glatte,
blanke Blade, oprette Klaser af grønlige, tvebo
Blomster og ovale, røde Bær med en flov Smag.
Den forekommer i Nord- og Mellemeuropa og
Asien og er vildtvoksende i Norge (østlige),
men gaar ej til Fjelds: ogsaa vild ell. forvildet
i Danmark, men sjælden, kun i Skove;
almindelig paa Møns Klint. R. rubrum L. (Alm. Ribs)
er en 1—3 m høj Busk med 3—5-lappede
Blade, glatte uanselige, grønlige Blomster og
højrøde Bær. Den forekommer vild og
forvildet i Nord- og Mellemeuropa, men hører
vistnok hjemme længere mod Ø. I Norge er
den vildtvoksende i Krat, ogsaa til Fjelds; i
Danmark forekommer den nu og da forvildet
i Skove. Den dyrkes, i fl. Varieteter end
Stikkelsbær, for Bærrenes Skyld. Ved
Normannerne bragtes den til Frankrig, derfra til Spanien
og Schweiz og maaske tillige til Tyskland, hvor
den i 16. Aarh. var alm. kendt; Bærrene
benyttedes i Medicinen. R. multiflorum Kit.
(Sydeuropa) med store, mørkegrønne og dybt
lappede Blade, grønne Blomster i lange Klaser og
røde Bær dyrkes som Prydbusk ligesom R.
aureum
Pursh. (Guld-Ribs), der har hvidlig
grønne Skud med lysegrønne, 3-lappede og
glatte Blade, lysegule Blomster og sorte Bær;
den stammer fra Kalifornien. Ogsaa en
Bastard mellem denne Art og Blod-Ribs (R.
Gordianum
Lem.) forekommer dyrket i Haver.
Alle de i Norden voksende Arter blomstrer i
Maj—Juni.
A. M.

Ribesiaceæ, se Ribsfamilien.

Ribe Stift, det største og daarligst befolkede
af alle Landets Stifter, omfatter den store
sydvestlige Del af den jyske Halvø, idet det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:35:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free