Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribot, Théodule Armand - Ribs - Ribsfamilien - Ricamarie, La - Ricard, Christian Frederik - Ricard, Louis Gustave - Ricard, Olfert Herman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ordinær Professor i sammenlignende
eksperimental Psykologi ved Collège de France. Hans
litterære Arbejder, der er let læselige, aandrige
og overfladiske, er alle udkomne i talrige
Oplag; de vigtigste er: La psychologie anglaise
contemporaine (1870), L’hérédité, étude
psychologique (1873, dansk Overs. 1899), La Philosophie
de Schopenhauer (1874), La psychologie allemande
contemporaine (1879), Les maladies de la
mémoire (1881, dansk Overs. 1892), Les maladies de la
volonté (1882), Les maladies de la personnalité
(1885, dansk Overs. 1890), La psychologie de
l’attention (1888), La psychologie des sentiments
(1896), L’évolution des idées générales (1897),
Essai sur l’imagination créatrice (1900), La
logique des sentiments (1905), Essai sur les
passions (1907), Problèmes de Psychologie
affective (1909), La vie inconsciente et les mouvements
(1914).
(Alfr. L.). Edg. R.
Ribs, se Ribsfamilien.
Ribsfamilien (Ribesiaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Stenbrækordenen med
kun en enkelt Slægt Ribes (s. d.).
A. M.
Som Frugtbuske i Haverne dyrkes
Stikkelsbær, Ribs og Solbær. Af de mange Sorter, der
navnlig findes af Stikkelsbær, kan nævnes:
Stikkelsbær, Røde: Achilles, meget stor,
glat; Whinhams Industry, meget stor, haaret;
Warrington, haaret, tyndskallet; Alicant,
haaret, tyndskallet; Roaing Lion, meget stor,
kirsebærrød, glat. Grønne: Jolly Angler, meget stor,
finhaaret. Gule: Early Sulphur, finhaaret,
frugtbar. Hvide: Whitesmith, stor, glat, tidlig og
meget frugtbar. Ribs: Røde spanske, meget
frugtbar. Hvide spanske bruges særlig til Vin.
Solbær: Black Naples, store Bær.
Stikkelsbær formeres ved Aflægning om Efteraaret ell.
Stikling med Hæl, Ribs og Solbær ved 15—20
cm lange Stiklinger af etaarigt Træ om
Foraaret. Trives godt i enhver alm. god Havejord,
og navnlig Ribs og Solbær ynder lidt
Halvskygge. De dyrkes alm. i Buskform, Ribs og
Stikkelsbær kan dog ogsaa dyrkes som
højstammede paa Grundstammer af Ribes aureum,
og Ribs tillige som Espalier paa nordvendt Mur.
De som Prydbuske i danske Haver dyrkede
Arter formeres som Ribs.
(L. H.). P. F.
Ricamarie, La [la-rikama’ri], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Loire, SV. f. St Etienne,
9000 Indb. R. har Stenkulsgruber, Stenbrud,
Jernindustri.
(M. Kr.). E. St.
Ricard [ri’ka.r], Christian Frederik,
dansk Embedsmand, Geheimekonferensraad, f. i
Kbhvn 7. Nov. 1830, d. smst. 10. Jan. 1908, Student
1848, cand. jur. 1853, 1854 Volontør i
Justitsministeriet, 1856 Kancellist, 1860 Fuldmægtig,
1864 Kontorchef og Departementssekretær, 1865
konst. Departementschef, 1866—1904
Departementschef. Som administrativ Embedsmand
hørte R. til sit Slægtleds betydeligste. Han var
en af »den røde Bygning«s mest særprægede
Personligheder, myndig, arbejdsivrig, pligttro,
hverken Principrytter ell. doktrinær, men
besjælet af en levende Virkelighedssans og i
Besiddelse af et paa en Gang indtrængende og
omfattende Blik og samtidig udrustet med en
ualmindelig formel Evne. I den alm. Opfattelse
identificeredes R. og Justitsministeriet; med sin
sjældne Erfaring og store Viden var han
samtlige Justitsministre en vægtig Støtte. R. var
Medlem af talrige Lovkommissioner.
Proceskommissionerne af 1868 og 1892, Sø- og
Handelslovgivningskommissionen af 1870,
Straffelovkommissionen af 1905 o. m. a. Han overkom
tillige at bestride en Række offentlige og private
Hverv.
Fz. D.
Ricard [ri’ka.r], Louis Gustave, fr.
Maler, f. 1824 i Marseille, d. 1873 i Paris, Elev
af Cogniet i Paris, uddannet paa lange Rejser
i Venedig, Nederlandene etc., 1850 tilbage til
Paris, en fortrinlig Kolorist, der i sin
Malemaade snart slægter Lionardo paa, snart maler
elegant à la van Dyck, vandt især Navn som
Portrætmaler, udmærket Selvportræt (Louvre),
Portr. af Mme de Calonne (Luxembourg-Mus.),
Paul de Musset (smst.), Rahoult (Mus. i
Grenoble) etc. Et fremragende Værk er hans
»Dame med Hund«. I »Londons Nat. Gall.
Mandsportræt. Paa den fr. Udstilling i Kbhvn 1919
Portræt (graat i graat) af Maleren Ziem. Mange
af R.’s Værker i Mus. i Marseille. (Litt.:
Monogr. over R. af P. de Musset [1873];
C. Mauclair [1903]).
A. Hk.
Ricard [ri’ka.r], Olfert Herman, dansk
Præst, f. 2. Apr. 1872, Søn af ovennævnte
C. F. R. R. blev Student 1889, cand. theol.
1895 og rejste Aaret efter til Tyskland og
England. 1899 var han i Amerika, 1904—05 i Syden
og 1908 i Japan og Kina. R.’s Navn er først og
fremmest knyttet til den kristelige
Ungdomsbevægelse, og faa har som han forstaaet at
samle Hovedstadens Drenge og unge Mænd om
sig. Hans Energi skyldes det i første Række,
at K. F. U. M. fik sin røde Borg i Gothersgade
(indviet 1900, senere udvidet). Fra 1896—1908
var han Sekretær ved Kbhvn’s K. F. U. M. og
fra 1902—015 tillige Generalsekretær for K. F.
U. M. i Danmark. 1908 blev han residerende
Kapellan ved Skt Johanneskirken i Kbhvn, 1917
Sognepræst ved Garnisons Kirke og fra 1915
tillige Lærer i Homiletik ved
Pastoralseminariet. R. har været med til at skabe den
internationale kristne Studenterbevægelse, og han er
stærkt paavirket af eng. og amer. Kristendom.
Som Prædikant er han en af Nutidens største
inden for hele den evangeliske Kirke. Med et
smukt, sølvklingende Organ forbinder han en
sjælden retorisk Begavelse, og uden at være
nogen betydende Teolog forstaar han at opfatte
og rammende karakterisere sin Samtids
aandelige Fysiognomi. Vel næppe nogen anden dansk
Prædikant har som han samlet Tusinder om
sig og Aar efter Aar varieret sin Forkyndelse
og holdt den frisk. Det karakteristiske for R.’s
Forkyndelse er, at han forstaar at føre
Kristendommen ind i det moderne Hverdagsliv og at
tage især Nutidens Ungdom der, hvor den
staar. Baade som Prædikant og som
Ungdomsleder har han dannet Skole. Trods
svageligt Helbred har R. udfoldet en
forbavsende Flid baade som Taler, som
Administrator og som Forf., ikke mindst som
Forf. Ikke blot offentliggøres saa at sige alle
hans Prædikener og Foredrag, men i utallige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
