- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricci, Matteo - Ricci, Scipione de - Riccia (By) - Riccia (se Mosser) - Ricciarelli, D. - Riccio, Andrea Briosco - Riccio, David - Riccio, Domenico del

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev den atter fordømt (af Clemens XI 1704 og
1715). Jesuitterne vilde ikke falde til Føje og
støttede sig til den kin. Kejser Kanghi. Først
1742 endte den mere end 100-aarige Strid med
Benedikt XIV’s Bulle, Ex quo singulari,
som paa det strengeste forkastede de omstridte
Skikke og paabød, at alle Missionærer i Kina
skulde aflægge Ed paa ikke at ville taale dem.
Saaledes var den af R. godkendte
Missionspraksis blevet underkendt af Rom; men de
pavelige Forbud bevirkede, at de kin. Kejsere
begyndte at forfølge de Kristne og
Missionærerne, fordi de ikke overholdt Rigets Love og
gamle Sædvaner. Kun Jesuitterne fik Lov til at
blive ved Hoffet som Astronomer og Læger,
Urmagere og Kunstnere. (Litt.: Nic.
Trigautius
, De Christiana Expeditione apud
Sinas suscepta ab Societate Jesu ex P. Matthaei
Ricii eiusdem Societatis commentariis. Augustae
Vind
. [1615]; I L. von Mosheim,
»Erzählung d. neuesten Chinesischen
Kirchengeschichte« [Rostock 1748]; Henri Cordier,
Histoire Générale de la Chine, III [Paris 1920];
Louis v. Kohl, »Chinas Apostel« [Kbhvn
1916]).
L. B-n.

Ricci [’rit.∫i], Scipione de, rom.-kat.
Biskop og Reformator, f. 9. Jan. 1741 i Firenze,
d. i Rignano 27. Jan. 1810. Han blev 1780 Biskop
i Pistoja og Prato i Storhertugdømmet Toscana
og søgte i denne Stilling med Storhertug
Leopold’s Hjælp at reformere Præsteskabet og de
kirkelige Forhold, som stod meget lavt. Opr.
var hans Reform nærmest sædelig, senere blev
den ogsaa dogmatisk. Storhertugen ønskede n.
Reformer, men af de toskanske Biskopper var
kun 3 villige til at drøfte dem, deriblandt R.,
som 1786 samlede sine Præster til en stor
Synode i Pistoja. Synoden vedtog Reformer paa
Rodsvæsenets, Munkevæsenets og Gudstjenestens
Omraade og hævdede stærkt Skriftens Bet., men
Bestemmelserne fandt ikke Bifald andre Steder,
navnlig ikke i Rom, og Folket blev ophidset
mod R., saaledes at Storhertugens Soldater
maatte skride ind. 1794 fordømte Paven ved
Bullen auctorem fidei endog 85 Sætninger af
Pistoja-Synodens Beslutninger. Allerede 1791
havde R. søgt om sin Afsked og — trods
Leopold’s Ønske — faaet den, og han levede Resten
af sit Liv som Privatmand, ivrig sysselsat med
at skrive. 1799 var der paa ny Pøbeluroligheder,
og R. blev kastet i Fængsel for en kort Stund
af Folkemængden. 1805 nødte Paven ham, til at
undertegne Fordømmelsesbullen af 1794. R.
skildres som en sædelig og from Mand med en
varm Begejstring for sin Kirkes Sag, men hans
Reformforsøg blev uden Resultat. (Litt.:
Potter, Vie de Scipion de R., I—III [Bryssel
1825]).
A. Th. J.

Riccia [rit.∫a], By i Mellemitalien, Provins
Campobasso, ligger 20 km ØSØ. f. Campobasso.
(1911) 8060 Indb. I Nærheden af R. findes en
Svovlkilde.
C. A.

Riccia, se Mosser, S. 344.

Ricciarelli [rit.∫a’ræl.i], D., se Volterra,
D.
da.

Riccio [’rit.∫o], Andrea Briosco
(Brioschi), kaldet R. (ɔ: »Krøltop«), f. i Padova 1470,
d. smst. 1532, ital. Billedhugger og Arkitekt, var
uddannet i sin Fødeby i den derværende
Donatello’ske Skoletradition. Skønt R. har udført
adskillige større monumentale Værker, der ikke
er uden Bet. (bl. a. »Pietà«, Gruppe i brændt
Ler, og malet i S. Canziano i Padova,
Marmorstatue af den hl. Sebastian, i Domkirken i
Treviso, Gravmælet for Ant. Trombetta i Santo i
Padova og Torriani’s Sarkofag i S. Fermo i
Verona), er det dog først og fremmest ved sine
Bronzearbejder — figurlige og dekorative — i
lille Format, at han kan hævde sig som Mester,
og som Mester af første Rang. Uforlignelig er
i disse Smaafigurer og -grupper, i disse
Smaaaltre, Tabernakler, Lamper, Vaser, Smaaskrin,
Blækhuse, Plaketter o. m. a. Kunstnerens
livfulde og friske Fantasi, der er uudtømmelig i
Opfindelsen af figurlige Motiver,
beundringsværdig den smidige og elegante Dekoration, den
overlegne Beherskelse af Reliefstilen og
Udførelsens Mesterskab, fremhævet af
Bronzestøbningens tekniske Fuldendthed. Talrige af disse
Værker findes i italienske Samlinger, en
udmærket Rk. ejer Museet i Berlin. R.’s
berømteste dekorative Værk er den over 3 m store
Bronzekandelaber (1507—16) i Santo i Padova;
paa dette Pragtstykke har Kunstneren ødslet
næsten for overdaadigt af sin rige
Opfindsomhed. — Som Arkitekt var R. (1516) knyttet til
Opførelsen af S. Giustina i Padova.
(A. R.). A. Hk.

Riccio [’rit.∫o], David, f. c. 1533 nær ved
Torino, myrdet 9. Marts 1566, var Søn af en
Musikant og kom til Skotland som Sekretær
hos den savojiske Gesandt. Snart efter traadte
han i Marie Stuart’s Tjeneste, først som
Bassanger i Hofkvartetten, men 1564 blev han
hendes Sekretær. Netop da begyndte Marie at føre
Regeringen selv, og R. blev hendes fortrolige
Raadgiver. Han tilraadede hende Ægteskabet
med Darnley, og efter Brylluppet 1565 steg hans
Indflydelse. De skotske Stormænd saa nu deres
Magt truet, og da Darnley’s Krav paa den
matrimoniale Krone blev ham nægtet, sluttede han
sig til Stormændene, som vilde myrde R.,
fratage Marie Stuart Magten, gøre Darnley til
Konge af Navn, men overgive Styrelsen til den
landsforviste Murray. Sammensværgelsen
stiftedes, og ved Hjælp af Darnley og Lord
Ruthven trængte Greverne Morton og Lindsay med
deres Mænd ind paa Holyrood Slot, medens
Dronningen holdt Aftenselskab med sine
Damer og R. Paa Trods af Dronningen greb de
heri R., slæbte ham ud i Forværelset og
myrdede ham. (Litt.: Se Marie Stuart).
(J. L.). H. J-n.

Riccio [’rit.∫o[ (Ricci), Domenico del,
kaldet Brusasorci, ital. Maler, f. i Verona
1515, d. 1567, udviklede sig under forsk.
Paavirkninger som Efterligner af Michelangelo, i
koloristisk Henseende sluttende sig til
Veroneserskolen under venetiansk Indflydelse, og
virkede især i Verona og Mantua. En Rk.
Billeder af ham i Kirker i Verona (i S. Stefano
Kuppelmalerier, i S. Maria in Organo, i S.
Giorgio i Braida Mannasamlingen og i S. Fermo)
staar ikke paa Højde med hans Værker af
verdsligt Indhold; saaledes den berømte
Fremstilling af Karl V og Pave Clemens VII’s Optog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free