Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richardt], Christian Ernst - Richardt, Joachim Ferdinand - Richebourg - Richebourg, Jules Émile - Richelieu - Richelieu, Andreas du Piessis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskeligt er ham kært, og for Naturen i dens
forskelligste Former og Stemninger er hans Sans
aaben; intet Under da, at han — der for øvrigt
i sin Lærerpraksis var tør og kedsommelig — i
sin Digtning viser en sjælden overtruffen
Forstaaelse saavel af Børnene som af Dyrene; man
tænke blot paa hans elskværdige og lunerige,
altid rammende Billedtekster.
Kort efter at R. havde udsendt sin første
Digtsamling, fik han det Ancker’ske Legat og
rejste udenlands; efter at have tilbragt en
Vinter i Rom gæstede han Palæstina. 1864
udgav han »Nyere Digte«, der er stærkt prægede
af Stemningerne fra Krigstiden; 1866 kom
»Danmark i Billeder« samt den i Forening med
Gotfred Rode udgivne »Fortællinger og Vers
for store og smaa«. Nogle Aar var han
derefter Forstander for Tune Folkehøjskole, men
viste sig næppe særlig egnet for denne
Virksomhed og opgav den 1870, hvorefter han
bestemte sig til at søge Præstekald. 1872—76 var
han residerende Kapellan i Storehedinge,
1876—86 Sognepræst i Ørsted paa Fyn og fra
sidstnævnte Aar til sin Død i Vemmetofte. Af og
til foretog han, til Dels for sin Sundheds Skyld,
mindre Rejser til Udlandet; som Digter
arbejdede han med usvækket Friskhed, udviklede
sig vel endog i Retning af den tekn. Virtuositet,
der hvilede paa hans i vort samlede Digterkor
enestaaende musikalske Sans og Evne, og gav
sig endog af og til i Kast med finere
omfattende, ikke rent lyriske, Emner. 1878 opførte
saaledes det kgl. Teater »Drot og Marsk«,
hvortil R. havde skrevet den aandfulde Tekst, Heise
Musikken, og som stadig har holdt sig paa
Repertoiret. Lyrikken var dog som før hans
egl. Omraade, og Tallet paa hans
Digtsamlinger er ikke ringe; foruden de alt nævnte kom
1868 »Tekster og Toner«, 1870 »Det hellige
Land«, 1874 »Billeder og Sange«, 1878
»Halvhundrede Digte« med det for R.’s hele
Livsgerning saa betegnende Motto: »Glæden ved
Guds grønne Jord, Glæden ved Guds
Naade-Ord, de vil ikke kriges; Lærkesang og
Klokkeklang, de kan godt forliges«. 1879 fulgte
»Billedtekster, gamle og ny«, 1880 »Kantater og
Digte«, 1884 »Vaar og Høst«. De sidste
Værker, han udgav, var »Fra Kysthospitalet paa
Refsnæs«, med Billeder af Carl Møller, 1887,
»Vort Land, et geografisk Digt«, illustreret af
Karl Larsen, 1883, og »Blandede Digte«, 1891.
Men endnu, da han 1892 led haardt af den
Sygdom, der førte til Døden, skrev han den
klangfulde Tekst til Kantaten ved Univ.’s Fest i
Anledning af Kong Christian IX’s Guldbryllup
samt forsk. mindre, gennemgaaende dybt
alvorsfulde Smaating.
(S. M.).
Richardt [’rikart], Joachim
Ferdinand, dansk Landskabsmaler, f. paa Brede
ved Lyngby 10. Apr. 1819, d. i Oakland,
Kalifornien, 29. Oktbr 1896, gennemgik
Kunstakademiet og debuterede 1839 paa Charlottenborg
med et Interiør; i de flg. Aar indtil 1871
udstillede han en Mængde Landskabsmalerier, ofte
med dominerende Arkitektur, Slotte og
Herregaarde, 1865—68 nogle Billeder af
amerikanske Vandfald, hvortil han havde gjort Studier
under et længere Ophold i den ny Verden. Fra
1873 til sin Død var han bosat i Kalifornien,
først i S. Francisco, derpaa i Oakland. R. var
som Maler uden Bet.; af arkitekturhistorisk
Værdi er hans tegnede Suiter »Danske
Herregaarde« og »Skaanske Herregaarde«, der er
blevet udg. i Litografi med Tekst af Tyge
Becker og C. E. Secher.
(S. M.). P. J.
Richebourg [ri∫’bu.r] er en meget fin rød
Bourgogne-Vin, der henregnes til 1. Klasse
ekstra (Tête de cuvée Nr 1).
K. M.
Richebourg [ri∫’bu.r], Jules Émile, fr.
Romanforfatter (1833—98), skrev først Vers, fik
nogle Stykker opført, men har navnlig fra 1857
skrevet en lang Rk. spændende Romaner, der
har indbragt ham stor Folkeyndest, og blandt
hvilke kan nævnes: Lucienne (1858), L’homme
aux lunettes noires (1864), Histoire des chiens
célèbres (1867), Les francs-tireurs de Paris
(1872), La dame voilée (1875), La belle organiste
(1876), La fille maudite (1876), Andréa la
charmeuse (1878), L’idiote (1881), Jean Loup (1882),
La belle Tiennette (1882), Les drames de la vie
(16 Bd, 1884—90), Cendrillon (1892) o. fl.
S. Ms.
Richelieu [ri∫’lju ell. ri∫’lu], Flod i U. S. A.
og Dom. of Canada, udspringer fra Lake
Georges i Staten New York, gennemstrømmer den
lange Lake Champlain paa Grænsen mellem
New York og Vermont; beholder derefter
nordlig Retning og passerer de canadiske Byer St.
Johns, Iberville, Champly og Sorel, ved hvilken
sidste den udmunder i højre Side af St
Lawrence 75 km NØ. f. Montreal. R.’s Dal N. f.
Lake Champlain er overordentlig frugtbar; for
100 Aar siden var den Kamadas vigtigste
Hvededistrikt; nu er Landbruget her mindre
specialiseret (mixed farming), og Mejeridrift har faaet
stor Bet. Indtil Lake Champlain er R. sejlbar
med Undtagelse af Strømsnævringerne ved
Chambly, der dog maa omgaas ved et
Kanalanlæg. Idet en Kanal yderligere fra Lake
Champlain fører mod S. til Hudson River gennem
Indsænkningen, der er en Fortsættelse af R.’s
Dal, bliver R. Led i den vigtige Vandvej mellem
Byen New York og St Lawrence. Stigningen
paa denne Kanalvej er ikke over 27 m.
G. Ht.
Richelieu [’risjəliø], Andreas du
Piessis de, Admiral, f. 24. Febr 1852 i Løjt i
Sønderjylland, kom 1867 til Søs og gjorde indtil
1871 en Del lange oversøiske Rejser. S. A.
gennemgik R. Søværnets Reserveløjtnantsskole
og var derefter indtil 1874 i dansk
Dampskibsfart. 1874 indtraadte han som Kaptajnløjtnant
i den siamesiske Marines Tjeneste, hvor han
efterhaanden ved sin Dygtighed kom til at
spille en betydelig Rolle og naaede op i de
højeste Stillinger; saaledes blev han 1883
Generaladjutant, 1890 Admiral og 1899—1902
Marineminister. Under sin lange Virksomhed i
Siam viste R. sin varme Interesse for
Danmark, dels ved at faa mange Danske ansat i
Siam, dels ved at lægge Grunden til fl.
Virksomheder, der senere er komne hans
Fædreland til Nytte. 1902 vendte han hjem og deltog
herefter i en Mængde danske Virksomheder,
der nød godt af hans store Indsigt og
administrative Evner. R. var konservativ
Landstingsmand 1915—18 og 1919—20 og varetog særlig
Søfartens og Handelens Interesser; ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
