- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richter, Eugen - Richter, Franz Zaver - Richter, Gustav Carl Ludwig - Richter, Hans - Richter, Jeremias Benjamin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlig af hans Told- og Skattepolitik. Ogsaa
søgte han at hindre enhver Indskrænkning i
Handels- og Næringsfrihed, samt at værge den
private Virksomhed mod Statsmagtens Indgreb
(kæmpede imod
de private
Jernbaners
Overdragelse
til Staten).
Derfor var han
ogsaa afgjort imod
Socialdemokraternes
Samfundsomdannelse; hans
»Socialdemokratiske
Fremtidsbilleder« (1891)
vakte stor
Opsigt og
udbredtes i 200000
Aftryk
(Oversættelse paa
Dansk 1892).
Endelig kæmpede han stadig imod Forøgelse
af Hær og Flaade. Hans Dygtighed som
Agitator og som Parlamentariker gjorde ham
snart til Fremskridtspartiets og senere (1884) til
det tysk-frisindede Partis Leder; men hans
udelukkende kritiske Holdning og stive
Hævdelse af en Gang fattede Meninger samt hans
Herskesyge over for sine Partifæller fremkaldte
1893 Udskillelsen af »den frisindede Forening«
under H. Rickert og medførte efterhaanden
Partiets stærke Tilbagegang baade i Rigsdagen
og bl. Vælgerne. R. har selv skildret sit
Levned i »Jugenderinnerungen« (1892) og »Im alten
Reichstag« (1894—96).
E. E.

E. Richter.
E. Richter.


Richter [’rektər], Franz Zaver, tysk
Komponist (1709—89), var Violinist og
Bassanger i Mannheim, dernæst 20 Aar Kapelmester
ved Strassburger Münster og komponerede i
denne Egenskab en Mængde Kirkemusik,
foruden en Rk. Symfonier og
Kammermusikværker, i hvilken R. fremtræder som en af
Hovedrepræsentanterne for den saakaldte
»Mannheimerskole« (jfr Stamitz); en Del af denne
Musik er genudgivet af H. Riemann; en af
R. forfattet Harmonilære forblev Manuskript,
men blev oversat paa Fransk af Kalkbrenner
som Traité d’harmonie et de Composition.
W. B.

Richter [rektər], Gustav Carl Ludwig,
tysk Maler, f. 3. Aug. 1823 i Berlin, d. 3. Apr.
1884 smst. R. fik sin første kunstneriske
Opdragelse paa Berlins Akademi og under E.
Holbein, lærte hurtig under Cogniet i Paris en
malerisk Virtuositets Kunstgreb og udviklede
yderligere sin Teknik til glansfuldt Mesterskab
paa talrige Rejser, særlig den lange 1861 til
Ægypten. Et lille godt Billede af hans Søster
(1852) vakte ved sin maleriske Ynde, men
ogsaa ved sit lidt sentimentale Anstrøg Opsigt og
Begejstring hos det berlinske Kunstpublikum.
Med det dygtig malede, teatralsk holdte »Jairi
Datter«, der med sin pragtfulde Kolorit
forekom hans Landsmænd en epokegørende
Skønhedsaabenbaring, og med et større
Kvindeportræt fra s. A. (1858) slog han helt igennem.
1859 paabegyndte han det store (malede ofte i
stort Format), først 13 Aar efter afsluttede
»Pyramiderne bygges« for Münchens
Maximilaneum. Et Utal af Studier i Olie, Akvarel og
Tegning fra Ægypten-Rejsen benyttede han til dette
solidt malede, men lidet dram., figurrige
Arbejde; samme Rejse gav ligeledes Stof til
Illustrationerne til Ebers’ »Ægypten«.
Efterhaanden blev R. i overvejende Grad Portrætmaler,
Aristokratiets og det fine Bourgeoisis. Hans
Skønhedstrang, hans Tilbøjelighed for det lidt
sødlig smægtende og hans Evne til at gengive
Kvindeløden lysende transparent gjorde hans
ikke altid helt ægte Kvindeportrætter og hans
vel »yndige« Idealfigurer (Odaliske,
Ægypterinde etc.) overordentlig populære, og Herrernes
ydre Væsen og fornemme Elegance gengav han
med stort Bravour: Fyrstinde Carolath (1872),
Kejser Vilhelm (Breslau-Mus.), det dygtige
Portræt af E. Hildebrandt (Danzig-Mus.) etc.
Hertil kom adskillige elskværdige Familiebilleder:
»Evviva« (1873) m. fl. R.’s mest kendte — og
skønne — Arbejde er Portrættet af Dronning
Louise (1879, Bymuseet i Köln). Dette Billede,
der ikke i streng Forstand er et Portræt, har
man ikke med Urette betegnet som en ideal
Legemliggørelse af det preuss. Folks
Skytsaand.
A. Hk.

Richter [’rektər], Hans, tysk Musiker og
Dirigent, f. i Raab i Ungarn 4. Apr. 1843, hvor
hans Fader var Domkapelmester, d. 4. Decbr
1916 i Bayreuth, studerede 1860—65 Horn,
Klaver og Komposition ved Konservatoriet i Wien,
og blev 1866 kaldt til Rich. Wagner i Luzern
for at være ham behjælpelig med Kopieringen
af Partituret til »Mestersangerne«, og Samlivet
her med den store Mester lagde Grunden til
det Kendskab til og den Fortrolighed med de
Wagner’ske Værker, der skulde gøre ham til
en af de mest fremragende Wagner-Dirigenter.
1868—69 var R. Kordirigent ved Münchens Opera,
1870 ledede han Prøverne og Opførelsen af
»Lohengrin« i Bryssel, 1871—75 var han
Kapelmester ved Operaen i Pest, og 1875 blev
han Kapelmester ved Hofoperaen i Wien (til
1897) og Dirigent for de filharmoniske
Koncerter. 1876 dirigerede han
Niebelungen-Opførelserne i Bayreuth og var siden den Tid en af
Hoveddirigenterne ved Bayreuth-Festspillene.
Fra 1897 levede R. i Manchester, hvor han
havde overtaget Ledelsen af de tidligere af
Charles Hallé dirigerede Orkesterkoncerter,
dirigerede ogsaa ved Musikfesterne i
Birmingham, og fra 1904 de tyske Operaforestillinger
paa Covent Garden Teatret. Som
Koncertdirigent har R. ogsaa foretaget Kunstrejser til
andre Lande og Byer (Kbhvn 1901).
S. L.

Richter [’rektər], Jeremias Benjamin,
tysk Kemiker, f. 10. Marts 1762 i Hirschberg i
Schlesien, d. 4. Maj 1807 i Berlin, tjente først i
Ingeniørkorpset 1778—85, studerede derpaa mat.
og filos. Videnskaber i Königsberg og blev 1790
Civilingeniør i Tschirnau, 1794 Bjergsekretær i
Breslau, 1798 Assessor ved
Bjergværksadministrationen og Arkanist ved den kgl.
Porcelænsfabrik i Berlin. Lige fra sin Doktordisputats:
De usu matheseos in chemia 1789 stræbte R. at
underkaste enkelte kem. Problemer en mat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free