- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridderen uden Frygt og Dadel - Riddergodser - Ridderhat - Ridderhus - Ridderkerk - Riddermunke - Ridderordener - Ridderskab - Ridderslag - Ridderspil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ridderen uden Frygt og Dadel, se
Bayard.

Riddergodser (Rittergüter) kaldes i
Tyskland Godser, hvis Besiddere opr. var
pligtige til at gøre Riddertjeneste, men som til
Gengæld nød mange Forrettigheder. De var
saaledes som Regel fritagne for de Byrder, som i
Alm. hvilede paa Jorden (Landskat,
Indkvartering o. s. v.). Endvidere havde de
Patronatsret, Patrimonialjurisdiktion, Jagtret o. s. v. og
ofte en særlig Repræsentation i Landstænderne.
De nævnte Forrettigheder er imidlertid i det
hele nu bortfaldne.
H. Gr.

Ridderhat, Tricholoma Fr., hvidsporet Slægt
af Agaricaceæ; de fleste Arter af denne artrige
Slægt er ret anselige Svampe med kødet Fod
og hvælvet ell. til sidst flad, kødet Hat; de
tynde, hudagtige Lameller er som oftest
udrandede. Ring og Fællessvøb mangler; det
sidste kan dog i ufuldkommen Tilstand (Traade,
Skæl) træffes hos nogle Arter (T. ramentaceum,
T. aurantium o. a.). Nogle Arter har en
ejendommelig Lugt, f. Eks. Svovlgul R. (T.
sulphureum
), der har en stærk gasagtig Lugt,
Sæbe-R. (T. saponaceum), der lugter
parfumeret-sæbeagtigt, og Hvid R. (T. album), der
har Mellugt. De fleste Arter vokser i Skove og
kommer frem om Efteraaret; enkelte, f. Eks.
Musseronen (T. gambosum), kommer dog
frem allerede om Foraaret, i Maj og Juni;
Arten vokser mest i Flokke mellem Græs og
danner ofte Hekseringe; den har en 5—8 cm. høj
hvidlig Fod og en kødet, smudsiggul-gulbrun,
6—15 cm bred, hvælvet Hat med noget
indrullet Rand; den anses for at være en, af de bedste
af de spiselige Svampe, men den er ikke alm.
i Danmark. Spiselig og god er ogsaa Ægte R.
(T. equestre), der imidlertid heller ikke
forekommer meget udbredt i Danmark.
(C. R.). C. F.

Ridderhus, se Riddarhus.

Ridderkerk [’redərkærk], holl. By, Provins
Zuidholland, 8 km SØ. f. Rotterdam, har
Baadebyggerier og (1920) 12307 Indb.
G. G.

Riddermunke, gejstlige Ridderordener, som
foruden de sædvanlige Munkeløfter aflagde Løfte
om Kamp mod de Vantro, Opr. var R.’s Opgave
nærmest den at ledsage og forsvare
Pilegrimme i Palæstina, men Lysten til Kamp førte dem
snart over til Offensiven. De mest kendte R.
var Johannitterne,
Tempelherrerne, de tyske Riddere og
Sværdbrødrene.
A. Th. J.

Ridderordener, se Orden.

Ridderskab er opr. Betegnelsen for
Korstogstidens Riddere, de Mænd, der paa højtidelig
Vis, ved »Ridderslaget«, var gjorte til
»Riddere«, en Klasse, som var udbredt over hele
Europa og paa mange Maader følte sig som en
Stand for sig, adskilt fra de arbejdende Klasser.
Da Ridderne dannede Kernen i Adelen, brugtes
R. dog ofte som Navn for Adelen som Stand,
og inden for R. sondrede man saa mellem de
virkelige Riddere og Væbnerne ell., som de
ogsaa kaldtes i Danmark,
»Riddermændsmændene«. I Tyskland skilte man mellem
Rigsridderskabet (s. d.) og R. i de enkelte Fyrstelande.

Efter at Slesvig og Holsten var blevne
knyttede nær sammen, stod R. her rigt udstyret
med Privilegier og havde Hovedindflydelsen paa
Hertugdømmernes Landdage; efter Landenes
Deling mellem fl. Fyrstelinier dannede R.
vedblivende en Enhed under Fyrsternes
Fællesregimente. Efterhaanden hørte Fyrsterne dog op
at sammenkalde Landdagen, og da de danske
Konger var blevne Eneherrer i Sønderjylland,
stadfæstedes Privilegierne kun for hvert
Hertugdømmes R. for sig. Dog indrømmedes der
de to Landes R. en nexus socialis, hvorved der
især sikredes dem Adgang i Fællig til de fire
Frøkenklostre i Landene; 1778 fik de Ret til at
vælge en »vedvarende Deputation«, og ved
Stænderforordningen 1834 bestemtes det, at 4
Medlemmer i hver af Hertugdømmernes
Stænderforsamlinger skulde tildeles Medlemmer af
R.; de Forsøg, R. gjorde efter
Wienerkongressen, paa atter at faa politisk Indflydelse, blev
derimod afviste af Frederik VI.
Kr. E.

Ridderslag (fr. colée) var i Frankrig fra 12.
Aarh.’s Beg. Hovedhandlingen ved den unge
Adelsmands Optagelse i Ridderskabet og
Iklædelse af Riddervaabnene (se
Riddervæsen). Opr. bestod det af et kraftigt Ørefigen
ell. Slag paa Halsen — en ejendommelig Skik,
der maa sammenstilles med ret tilsvarende
Ceremonier (Behøvling o. l.) i
Haandværkerlavene ved en ny Svends Optagelse og i det
hele med de hos mange Folkeslag kendte
Manddomsprøver og Mishandlinger, der ledsagede
Ynglingens højtidelige Optagelse i Mændenes
Lav. Dette Slag var saaledes en Afslutning paa
Læretiden og den sidste Forhaanelse, som den
unge Adelsmand maatte finde sig i; derfor
hedder det ogsaa i et tysk Vers:

Zuo Gottes unde Marien Er
diesen slac unde keinen mer!


Senere mildnedes den raa Skik under
kirkelig Paavirkning og omdannedes til et lempeligt
Slag paa Skulderen med Sværdet, der i øvrigt
kun langsomt sammen, med de andre fr.
Ridderskikke trængte igennem i de andre Lande. Den,
der øvede R., skulde selvfølgelig selv være
Ridder; størst Ære var det naturligvis at modtage
R. af en Konge ell. Fyrste, og i enkelte Lande
som Danmark og Sverige fandtes der sjælden
andre Riddere end saadanne, hvem Kongen
havde givet R. (Litt.: se Riddervæsen).

Ridderspil var næst efter virkelige Kampe
og Fejder de middelalderlige Ridderes bedste
Tidsfordriv (se Riddervæsen).
Turneringerne opkom i Frankrig i 11. Aarh.;
enten kæmpedes der med skarpe Vaaben og
skarevis, ell., hvad der senere blev det
almindeligste, parvis, med stumpe Vaaben; i et
saadant Dystridt gjaldt det altsaa blot om at
kaste Modstanderen af Sadlen. Selv denne
sidste Art af R. krævede meget ofte Menneskeliv;
det berømteste Eksempel er vel den fr. Konge
Henrik II’s Død ved Turnering 1559. En særlig
Art R. var Bohurt, der udfægtedes uden
Rustning og med sløve Vaaben.

Desuden fandtes talrige andre ridderlige
Idrætter, som Boldspil, Ringrenden o. l. Baade
disse sidste og de egl. Turneringer holdt sig
længe efter den egl. Riddertid og forsvandt først
fra Hofferne med Enevældens stive Etikette i
17.—18. Aarh. I mange Egne i Europa
efterlignede Bønderne langt ned i Tiden Adelens R.
(Litt.: se Riddervæsen).
J. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free