Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ridemænd - ridende Blade - ridentem dicere verum - Rideplanke - ride si sapis - Rideskole - ride Sommer i By - Ridetøj - Ridgeway, Joseph West - Ridgway - ridicule - Riding - Ridinger, Johann Elias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu udnævntes af Landsdommeren, og holdt sig,
saa længe Sandemandsinstitutionen bestod.
P. J. J.
ridende Blade er toradede og har
veludviklede Skeder, der slutter om Stænglen og
hverandre indbyrdes; deres Plade er desuden
stillet paa Kant. Eks. Benbræk, Iris o. fl.
A. M.
ridentem dicere verum (lat.), »at sige
Sandheden paa en spøgefuld Maade«, Citat
efter Horats (Satirer, I, 1, 24).
H. H. R.
Rideplanke kalder man i Stilladsbygningen
en vandret Planke, der ligger paa Højkant og
bærer som Bjælke, f. Eks. fra Stolpe til Stolpe.
Barkkantede R. foretrækkes for kantskaarne, da
deres Bøjningsstyrke er større.
E. Su.
ride si sapis (lat.), »hvis du er fornuftig,
saa le«.
H. H. R.
Rideskole. Den danske Hærs R. uddanner
Ridelærere og Beridere til Rytteriet og
Feltartilleriet. Skolen var opr. knyttet til den kgl.
Veterinærskole, der er oprettet 1771.
Rideundervisningen ved Veterinærskolen tog vistnok
sin Beg. 1772. Som Elever af Hæren indtraadte
dengang kun Underofficerer af Rytteriet, fra
1836 tillige Underofficerer af Artilleriet. Først
fra 1856 optog R. ell. Manegen, som den
kaldtes, Officerer, om end enkelte saadanne
tidligere havde faaet Tilladelse til at deltage i
Undervisningen i Veterinærfagene. Disse Fag,
herunder Beslag ved Veterinærskolens Smedje,
der blev oprettet 1780, var Hovedsagen, og
endnu 1851 omfattede Rideundervisningen kun
2 Timer hveranden Dag. Et af de milit.
Medlemmer af Veterinærskolens Direktion havde
Overtilsyn med Rideundervisningen, der blev
givet af en kgl. Berider, men Eleverne stod i
eet og alt under Veterinærskolens Forstander.
1834 fik Manegen dog en selvstændigere
Stilling, idet den i alt, hvad der angik Elevernes
Tjenesteforhold og Rideundervisning samt
Skolens Hestemateriel, henlagdes udelukkende
under den Officer, der havde Overtilsynet. 1851
flyttedes Eleverne fra Veterinærskolen til
Staldgaarden i Prinsens Palæ, 1853 fik Manegen sin
egen Forstander, og s. A. besluttedes det, at
den skulde have sin egen Kaserne i det
tidligere milit. Klædeoplags Bygning ved
Rysensteen. 1856 bestemte Krigsministeriet, at der
skulde opføres en Beslagsmedje ved Manegen.
Ved Hærordningen 1867 fik Skolen Navnet
Ride- og Beslagskole, hvilket Navn ved
Hærloven 1909 ændredes til R. 1890 flyttedes
R. til Kasernen paa Kong Georg’s Vej, hvorfra
R. 1923 flyttedes til Næstved, idet Beslagskolen
samtidig udskiltes og blev i Kbhvn. 1924
bestemtes, at R. skulde have to Klasser, yngste
og ældste. Yngste Klasse, eetaarig med c. 8
Elever, Officerer og Officianter, uddanner
»Ridelærere«. Ældste Klasse, toaarig med c. 4
Elever, Officerer og Officianter, uddanner
»Beridere«. Den daglige Undervisningstid er 6—9
Timer, og Undervisningen omfatter praktiske
Øvelser og teoretiske Lærefag.
(C. G. B.). O. P.
Det norske Kavaleris R. oprettedes 1856
under Navn af »Manegen«. Chefen havde
Ritmesters Grad, Andenlæreren er
Premierløjtnant, desuden er der ansat en Veterinærofficer
som Lærer i Veterinærkundskab og Beslaglære.
Eleverne er 2 Kavaleriløjtnanter og 2 Sergenter
fra hvert Kavalerikorps, tilsammen 8; desuden
er der i Alm. Adgang for 1 à 2 Officerer af
de andre Vaabenarter til at deltage i
Undervisningen. Kursets Varighed er 8 Maaneder, der
fra 1880 afsluttes med et 8 Dages Udridt. Fra
1915 afsluttes Kurset med en Eksamen i anvendt
Ridning, omf. Distanceridt, Terrainridt, Hopning,
Dressurridning og en Instruktionsprøve,
mundtlig og skriftlig. Indtil 1891 fik R. sine Heste
udlaant hos Geworbne Eskadron, fra 1891 fik
den eget Hestemateriel og egne Hestepassere.
Skolen har nu 32 Stamheste. Fra Høsten 1925
skal forsøgsvis Artilleriets og Kavaleriets
Rideskoler sammensluttes under en fælles Chef
(Chefen for Kavaleriets Rideskole). Dette er
dog kun en Overgangsform indtil den ny
Hærordning bliver vedtaget.
(P. Ring). M. H.
ride Sommer i By, se Fester, S. 916.
Ridetøj, se Dækken, Hovedtøj og
Sadeltøj.
Ridgeway [’ridзwei], Joseph West, eng.
Officer og Administrator, f. 1844, indtraadte
1861 i den indiske Hær og blev 1881 Oberst for
sin udmærkede Tjeneste i Krigen mod
Afghanistan 1879—80. Han var 1880—84 Undersekretær
ved den ind. Regering for de udenrigske
Forhold og var derefter ansat ved den afghanske
Grænse, ligesom han 1887 drog i særlig
Sendelse til Petrograd. 1887—92 var han
Understatssekretær i Irland, brugtes derefter i en
diplomatisk Sendelse til Marokko og blev
1893—95 Guvernør paa Man og 1896—1903 paa
Ceylon. Marts 1906 blev han Formand for en
Undersøgelse m. H. t. de to tidligere
Boerstaters fremtidige Forfatning. 1885 blev han
Ridder, Sir.
E. E.
Ridgway [’ridзwei], Ridgeway, By i
U. S. A., Pennsylvania, ligger 150 km NØ. f.
Pittsburg. (1920) 6037 Indb. R. har
Maskinværksteder og Savværker.
G. Ht.
ridicule [da. ridi’ky’l, fr. -’kyl], latterlig.
Riding [ra^idiŋ], 3 Distrikter, som
Yorkshire i England er delt i: North, East og West
R.; de danner hvert et særligt County. Ordet
er af nordisk Oprindelse (R. = thrithing, af
tre).
G. G.
Ridinger [’ri.deŋər] (Riedinger),
Johann Elias, tysk Maler og Kobberstikker, f.
1698?, d. 1767 i Augsburg, hvor han var Elev af
Rugendas og 1759 blev Direktør for det
derværende Akademi. R. har efterladt en uhyre
Mængde (c. 1300) raderede Blade og Arbejder
i Sortekunst, der hovedsagelig behandler
Emner af Dyrelivet og vidner om en overordentlig
Indlevelse og Indsigt, især i alt, hvad der
vedrører Jagt. Da hans Skildringer af Dyrene
tillige er livfulde og underholdende, er det
forstaaeligt, at hans Blade bestandig er meget
efterspurgte, selv om de i kunstnerisk Værdi
langtfra svarer til deres Ry. Af de talrige
Publikationer, hvori han samlede sine Blade
under forsk. Titler, skal fremhæves
»Fürsten-Jagdlust« (1729, 36 Blade), »Parforce-Jagd des
Hirschen« (16 Blade), »Betrachtung der Wilden
Thiere« (1736, 40 Blade), »Abbildung der
jagdbaren Thiere« (1740), »Beschreibung der
wilden Thiere« (8 Blade). (Litt.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
