- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
162

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riedel, William - Riedmüller, Franz Xaver von - Riefstahl, Wilhelm Ludwig Friedrich - Riegel, Hermann - Riegels, Hans Christian - Riegels, Niels Ditlev - Rieger, Frants Ladislaus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til han 1. Juli 1891 ansattes som Statskonsulent
i Frugtavl med Bopæl i Aarhus og stillet til
Raadighed for det jyske Haveselskab. Han har
ledet de Udstillinger, dette har afholdt Aar efter
Aar, og forestaaet Forsøg med Frugtavl,
Stammer af Køkkenurter m. m.; endvidere har han
som »Vandrelærer« foranstaltet Havemøder
rundt om i Jylland. R. har foretaget
Studierejser i Norge og England og skrevet om Salg
af Havesager til disse Lande samt udarbejdet
forsk. Beretninger. Han udgav 1897 »Smaa
Havers Indretning paa Land og i By«, og i
Festskriftet i Anledning af Det jyske Haveselskabs
50 Aars Jubilæum (1923) har han skrevet om
Frugtavl i Jylland. Han var Haveselskabets
Sekretær 1907—20.
H. H-l.

Riedmüller [’ri.dmølər], Franz Xaver
von
, tysk Landskabsmaler, f. 1829 i Konstanz,
d. 1901 i Stuttgart. R. tilbragte i sin Ungdom fl.
Studieaar i Ungarn, blev Elev af Schirmer i
Karlsruhe, fra 1873 Storhertugen af Badens
Hofmaler; han malede mange naturfriske
Landskaber, især fra Sydtysklands Bjergegne, ofte
i Maaneskin: »Parti ved Stuttgart« (1875,
Stuttgarts Galeri) etc. Fuldt saa højt som
Oliemalerierne sættes hans Akvareller og Kultegninger.
A. Hk.

Riefstahl [’ri.f∫ta.l], Wilhelm Ludwig
Friedrich
, tysk Maler, f. 15. Aug. 1827 i
Neustrelitz, d. 11. Oktbr 1888 i München. R.,
udgaaet fra Berlin-Akademiet, Prof. ved,
1875—78 Direktør for Karlsruhe Kunstskole,
derefter knyttet til München, har givet
stemningsfulde Billeder af sydtysk, schweizisk og ital.
Bjergnatur og Folkelivet: »Passeyer-Hyrdernes
Andagt« (1804, Berlins Nationalgal.),
»Begravelse i Rom« (1871, Dresden-Gal.) etc. (Litt.: »W.
R.’s Handzeichnungen, mit Text v. H. E. von
Berlepsch«).
A. Hk.

Riegel [’ri.gəl], Hermann, tysk
Kunsthistoriker (1834—1900), 1869—71 Direktør for
Museet i Leipzig, derefter for Museet i
Braunschweig samt Prof. ved samme Bys
Polytechnikum, har bl. a. skrevet »Cornelius« (1866 og
1883), »Deutsche Kunststudien«, »Grundrisz d.
bild. Künste«, »Gesch. d. Wiederauflebens d.
deutsche Kunst im 18. u. Anf. d. 19. Jahrh.«
(1876), »Gesch. d. Wandmalerei in Belgien seit
1856« (1882), »Beitr. z. niederländischen
Kunstgesch.« (2 Bd, 1882). Han udgav Carstens’
Værker (3 Bd, Leipzig 1869—84).
A. Hk.

Riegels [’ri’gəls], Hans Christian, f.
7. Febr 1793 paa Als, d. 9. Jan. 1861, blev mest
kendt som Bestyrer af Statens Træplantning i
de jyske Klitter fra 1853. R. blev 1808 Officer
og gik af som saadan 1845; som Ejer af Snoghøj
(fra 1839) virkede han ivrigt for Træplantning
og Havedyrkning især i Jylland; for
Klitternes Vedk. søgte han gennem mange Forsøg med
forsk. Arter og Kulturmaader at finde Vejen til
at omdanne Klitterne til Skov; Forsøgene
mislykkedes vel i det store og hele, men har dog
haft kendelig Bet. for Eftertiden; derimod
lykkedes det for R. at vække og vedligeholde en
stærk og alm. Interesse for Klitsagen, hvilket
gav sig Udslag i L. af 1857 og 1867 derom. 1848
blev R. Kommandant og senere Civilguvernør
paa Als indtil 1850; 1848 Kammerherre.
C. V. P.

Riegels [’ri’gəls], Niels Ditlev, dansk
Historiker, f. paa Lolland 1755, d. paa Falster
24. Aug. 1802, blev Student 1771 og tilbragte fl.
Aar ved udenlandske Univ. 1781 blev han ansat
som Pagehovmester hos Dronning Juliane
Marie; han medvirkede ved det Statskup, der 1784
bragte Kronprins Frederik til Roret, men
harmedes saare, da han til Løn kun fik en
Aarspension paa 1200 Rdl. Siden levede han mest
paa en ham tilhørende Gaard paa Falster,
sysselsat med en Forfattervirksomhed, der førte
ham ind paa meget forskelligartede Emner, dog
mest af hist. Natur. Han skrev saaledes
»Forsøg til Christian V’s Historie« (1792), »Udkast
til Frederik IV’s Historie« (1795) og udgav 3
Bd »Smaa historiske Skrifter« (1796—98), dertil
en Mængde Afh. og Flyveskrifter. R. var en
Mand af mange Kundskaber og med stor
Interesse for Samfundslivet; han var stærkt grebet
af den fr. Revolutions Frihedsideer, og den
Tilsidesættelse, han mente var overgaaet ham selv,
æggede yderligere hans Kritik. Bittert rasede
han derfor i sine Skrifter mod alt og alle,
fordømte Kongedømme og Aristokrati, angreb
Præstevælden, Universitetslærdommen,
Lægerne, for bidsk løs paa de forskelligste Personer.
Undertiden kunde hans Kritik være sund og
træffende; oftest drukner dog det gode ganske
i en Svada af Deklamationer, og da han dertil
var yderst upaalidelig i sine Angivelser, har
hans Skrifter, som i sin Tid vakte ikke ringe
Opsigt, kun ringe blivende Værd.
Kr. E.

Rieger [’ri.gər?], Frants Ladislaus,
tschekk. Partifører, f. 10. Decbr 1818, d. 3.
Marts 1903. Han viste allerede tidlig Iver for
at vække sit Folks Stemning til Kamp mod
Tyskernes Overvægt og valgte 1847
Pressefriheden til Emne for sin jur. Doktordisputats.
Ligeledes søgte han ved Rejser rundt om i
Østerrig at knytte Forbindelser mellem alle de
slaviske Stammer og var 1848 virksom for
Indkaldelsen af den slaviske Folkekongres i Prag.
S. A. valgtes han i 7 Kredse til den østerrigske
Rigsdag og var her Ordfører for de slaviske
Føderalister; blev ogsaa Medlem af
Forfatningsudvalget. Senere søgte han paa fl.
Maader at fremme den folkelige Udvikling bl. sine
Landsmænd, skrev 1850 det første
nationaløkonomiske Skrift paa Tschekkisk og var med
at udg. en Encyklopædi paa samme Sprog (11
Bd, 1859—74). 1861 valgtes han til den
bøhmiske Landdag og derfra til Rigsraadets
Underhus, hvor han paa ny hævdede
Føderalismen mod Tyskernes Helstatstanker; men trak
sig allerede 1863 tillige med sine Landsmænd
bort derfra. Da han 1867 ikke kunde opnaa saa
stor Selvstændighed for Böhmen, som han
ønskede, organiserede han Tschekkernes passive
Modstand, idet de holdt sig borte baade fra
Rigsdag og Landdag, og udarbejdede 1868
Deklarationen om de bøhmiske Landes statsretlige
Selvstændighed. Han var i lang Tid
Tschekkernes anerkendte Fører, knyttede nøje Forbund
med den feudale Adel og søgte desuden at faa
Støtte udenlands, dels ved at fremkalde den
slaviske Valfart til Moskva 1867, dels ved
Henvendelse til Kejser Napoleon III 1868. Han
førte 1871 de frugtesløse Forhandlinger med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free