Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rieger, Frants Ladislaus - Riego, Rafael - Riehl, Aloys - Riehl, Wilhelm Heinrich - Riehm, Eduard Karl August - Riemann, Georg Friedrich Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grev Hohenwart om Godkendelse af de tschekk.
Krav, men spændte da Buen saa højt, at den
maatte briste. Først da Grev Taaffe 1879 kom
til Roret, formaaede han sine Landsmænd til
igen at indtræde i det politiske Liv; men da
han heller ikke da kunde opnaa saa store
Indrømmelser, som ønskedes, tabte hans
Indflydelse sig, og Flertallet af hans Landsmænd gik
efterhaanden over til det ungtschekkiske Parti.
Endnu 1888 paa hans 70 Aars Fødselsdag fik
han en Nationalbelønning af 100000 fl., men
allerede 1889 tabte han sit Sæde i Landdagen
og efter de mislykkede Forligsforhandlinger
1890 tillige sit Sæde i Underhuset. Derimod
blev han 1896 livsvarigt Medlem af Herrehuset
samt ophøjet til Friherre. R. har haft stor Del
i Oprettelsen af Nationalteatret og Landsmuseet
i Prag saavel som af den store Skoleforening
(1880) og af flere økonomiske Institutioner til
Fremme af sit Folks Udvikling.
E. E.
Riego [’riægå], Rafael, sp. General og
Frihedsmartyr, f. 2. Apr. 1784 i Asturien, d. 7.
Novbr 1823. Han indtraadte 1808 i Hæren, men
blev s. A. som Krigsfange ført til Frankrig,
hvor han tilegnede sig den franske Revolutions
Grundsætninger. Som Oberst stod han 1. Jan.
1820 i Spidsen for Soldateropstanden i Cadiz
og kundgjorde Forfatningen af 1812; var 1821
en Tid lang Generalkaptajn i Aragonien,
valgtes 1822 til Cortes og blev Febr 1823 Formand.
Han viste i denne Stilling stort Maadehold og
behandledes af Kong Ferdinand med megen
Udmærkelse. Da den fr. Hær 1823 havde
genoprettet Enevælden, og han selv, efter
forgæves at have forsøgt Modstand derimod, var
blevet fanget af kongeligsindede Bønder i
Andalusien, blev han ført til Madrid og under
Pøbelens Forhaanelser hængt. Liget blev
derefter parteret, og Stykkerne fordelt til forsk.
Byer i Landet. (Litt.: Nardy Piral, Vida
militar y politica di R. [Madrid 1844]). —
R.-Hymnen, digtet Jan. 1820 af hans Kampfælle
San Miguel, er den sp. Frihedssang, ligesom
Garibaldi-Hymnen er den ital.
E. E.
Riehl [ri.l], Aloys, tysk Filosof, f. 27. Apr.
1844 i Bozen, 1873 Prof. i Graz, senere i Berlin.
R. staar som en af de mest fremragende
Repræsentanter for Nykriticismen, den filos.
Bevægelse, der i 19. Aarh.’s sidste Halvdel efter
Romantikken søgte tilbage til Kant.
Nykriticismen drog atter Erkendelsesproblemet i
Forgrunden, og R.’s Hovedværk »Der
philosophische Kriticismus« (1876—87) har været et af
de betydeligste i den moderne Erkendelsesteoris
Historie. Af R.’s andre Værker maa nævnes
Ȇber wissenschaftliche und
nicht-wissenschaftliche Philosophie« (1883) og »Zur Einführung
in die Philosophie der Gegenwart« (1903).
(A. T-n.). W. N.
Riehl [ri.l], Wilhelm Heinrich, tysk
kulturhistorisk Forf., f. i Biebrich a. Rh. 6.
Maj 1823, d. i München 16. Novbr 1897. Han
sluderede Teologi, Filosofi og Musik i
Marburg og Göttingen, Kulturhistorie i Bonn, hvor
Dahlmann og Kinkel fik Indflydelse paa ham,
blev derpaa Journalist og redigerede 1851—54
»Allgemeine Zeitung«. Sidstnævnte Aar blev han
Prof. i Statsvidenskab i München, 1859 i
Kulturhistorie og 1885 Direktør for det kgl.
bayerske Nationalmuseum. 1883 blev han adlet. Som
kulturhistorisk Novellist har R. vundet et højt
anset Navn; han forstod at sammensmelte til
formfuld Helhed det kulturhistoriske Stof med
sine digteriske Ideer, og hans Noveller, f. Eks.
»Der Stadtpfeifer«, »Ovid bei Hofe«, »Der
stumme Ratsherr«, »Der Leibmusikus« o. s. v. er
1923 blevne udgivne i en ny samlet Udgave.
Han har desuden skrevet et stort socialpolitisk
Værk, »Naturgescihichte des Volkes«,
»Ungeschriebne Briefe in Gesch. aus alter Zeit«, »Die
deutsche Arbeit« og et Par Romaner, som
»Geschichte von Eisele u. Beisele« og »Ein ganzer
Mann«. Vigtig til Bedømmelsen af R.’s
Personlighed er »Religiöse Studien eines
Weltkindes«. (Litt.: Simonsfeld, »H. R. als
Kulturhistoriker« [1898]; Treitschke i »Hist.
und pol. Aufsätze«, IV [Leipzig 1897]).
C. B-s.
Riehm [ri.m], Eduard Karl August,
protestantisk Teolog og Prof. (1830—88), var
Prof. først i Heidelberg, senere, fra 1862, i
Halle. Bl. hans Værker maa nævnes »Die
messianischen Weissagungen« (1875) og
»Handwörterbuch des biblischen Altertums« (1884),
som han redigerede.
A. Th. J.
Riemann [’ri.man], Georg Friedrich
Bernhard, tysk Matematiker, f. 1826 i
Breselenz i Hannover, d. 1866, ansattes 1857 som
ekstraordinær Prof. i Matematik i Göttingen og
overtog 1859 efter Dirichlet det ordinære
Professorat smst., hvilket han beklædte til sin Død.
Han maa regnes for en af 19. Aarh.’s
betydeligste Matematikere. I sin Dissertation:
»Grundlage für eine allgemeine Theorie der
Functionen einer veränderlichen komplexen Grösse«
(1851) opstillede han Teorien for de saakaldte
R.’ske Flader (se Funktionsteori) og
maa derfor regnes for en af den moderne
Funktionsteoris Skabere. Sammesteds viser han,
at en Funktion er bestemt, naar dens R.’ske
Flade er givet, og den desuden opfylder visse
andre Betingelser; herved indførtes en ny
Definitionsmaade for Funktioner. R.’s Flader ledte
ham til Beskæftigelse med de algebraiske
Kurver (»Theorie der Abelschen Functionen«,
Crelle’s Journal, Bd 54); han undersøgte deres
Transformationer og Punktsystemerne paa dem
og opstillede Begrebet Slægt samt Sætningen
om Slægttallets Uforanderlighed ved entydig
Transformation. R. har videre givet meget
betydningsfulde Bidrag til Primtalsteorien i
»Ueber die Anzahl der Primzahlen unter einer
gegebnen Grösse« (Berlin-Akademiets
»Monatsberichte« 1859), og i »Ueber die Hypothesen,
welche der Geometrie zu Grunde liegen«
(Göttingerakademiets Abhandl. 1868) har han
grundlagt den saakaldte »R.’ske ell. sfæriske
Geometri, der hviler paa den Forudsætning om
Planens rette Linier, som endnu er mulig ved
Siden af den euklidske og Lobatschevsky’s,
nemlig at de alle skærer hinanden. Ved at
beskæftige sig med Funktioners Udvikling i
trigonometriske Rækker lededes R. til en Udvidelse
af det tidligere gængse Integralbegreb. Efter
R.’s Død er udkommet: »Partielle
Differentialgleichungen und ihre Anwendungen auf
physikalischen Fragen« (1869); hans Skrifter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
