- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
168

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rietz, Julius - Rif - Riffel - Riffelbænk - Riffelhammer - Riffelkanon - Riffelskytte - Riffelplader - Rifkol - Riflemaskine - Rifpiraterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rietz [ri.ts], Julius, tysk Musiker
(1812—77), uddannede sig som Violoncellist, men blev
tidlig, ved Mendelssohns Bistand, ført ind paa
Dirigentbanen. R. kaldtes først til det
Immermann’ske Teater i Düsseldorf som Kapelmester
efter Mendelssohn. 1847 blev han
Teaterkapelmester i Leipzig og samtidig Dirigent i
Singakademie; 1848 Gade’s Efterfølger som Leder
af »Gewandhaus-Koncerterne« og derhos Lærer
ved Konservatoriet. Disse Stillinger beklædte
R. med Hæder, indtil han 1860 kaldtes til
Dresden som Hofkapelmester, i hvilken Virksomhed
han forblev til sin Død. — R. er som Komponist
nøje knyttet til Mendelssohn; bekendtest er hans
Koncertouverture i A-Dur og en
Lystspilouverture. I øvrigt skrev han Operaer og anden
Teatermusik, Symfonier, Koncerter, Kirkemusik
etc., men vandt særlig som Dirigent et kendt
og anset Navn.
W. B.

Rif, Er Rif (»Kystbjergene«), et vildt og
uvejsomt Bjergparti i det nordlige Marokko,
strækkende sig fra Gibraltarstrædet langs
Middelhavet c. 300 km til Floden Muluja. De
sænker sig stejlt ned mod Kysten, som er næsten
uden Havne. R., der i Tertiærtiden dannede en
Forbindelse mellem Tell Atlas i Algier og Sierra
Nevada i Spanien, er i sit Indre et vildt,
kløftrigt, utilgængeligt Bjergland, der naar Højder
paa 2500 m og bebos af krigerske
Berberstammer, som ernærer sig af Kvægavl og primitiv
Agerbrug; tidligere var de berygtede som
Sørøvere under Navnet Rifpiraterne. De
anerkendte vel Sultanens Overhøjhed, men var
faktisk uafhængige. Spanierne har fra tidligere
Tid haft enkelte faste Pladser langs Kysten,
men ved en Traktat med Frankrig 1912 kom
hele Distriktet under sp. Overhøjhed. Spanierne
har dog haft stort Besvær med at holde Landet
besat, og efter svære Kampe 1923 og 24 har de
derfor trukket deres Tropper tilbage til de gl.
Besiddelser.
C. A.

Riffel, Gevær forsynet med Riffelgange, i
Modsætning til glatløbet Gevær. I den første
Halvdel af 19. Aarh. blev R. efterhaanden
indført til militært Brug, først som Bevæbning for
Befalingsmændene (i Danmark Underofficers R.
af Model 1829) og for de særlig i Skarpskydning
uddannede Jægerkorps (Riflet Musket af Model
1831), derefter omkr. Midten af Aarhundredet
for den store Masse af Fodfolket,
Linieinfanteriet (Tap-R. af Model 1848,
Minie-R.). Benævnelsen R. findes endnu
længe efter, at glatløbede Geværer er
afskaffede, officielt brugt f. Eks. i
»Bagladeriffel« af Model 1867—96 og bruges
populært som Betegnelse for ethvert
riflet Gevær (Jagt R., Remington R.,
Schneider R. o. l.).
(E. P.). C. Q.

Riffelbænk, et Redskab, der
tidligere brugtes til ved Haandkraft at
udskære Riffelgangene i Geværpiber (se
Riflemaskine).
(E. P.). C. Q.

Riffelhammer (se Fig.), hvis Bane
er riflet, bruges til Behugning af
Granit.
E. Su.

Riffelhammer
Riffelhammer


Riffelkanon kaldes en Kanon, hvis
Løb er forsynet med Riffelgange.
Riflede Kanoner indførtes i 1850’erne —
tidligere anvendtes glatløbede Kanoner — og i
den ital. Krig 1859 optraadte Frankrig med
riflede Feltkanoner.
(H. H.).

Riffelskytte, Benævnelse fra ældre Tid paa
de Soldater, der i Modsætning til det øvrige
Infanteri var udrustede med Riffel. R. fik i
Reglen en bedre Uddannelse i Skydning end
sædvanlig i Infanteriet, ligesom de ogsaa i
Kolonnetaktikkens Tid blev anvendte til Blænkere
og i Skyttekæder, der skulde indlede Kampen.
I Reglen blev R. samlede i særegne Afdelinger,
»Jægerkorps«.
(E. P.). C. Q.

Riffelplader (Dørkplader) (se Fig.) er
valsede Jernplader, der paa den ene Side er
forsynede med ophøjede
Rifler, der krydser
hverandre, og som
fremkommer ved, at den ene
Valse har tilsvarende
Fordybninger. Riflerne er
1,5—3 mm høje og 4—5
mm brede.
Pladetykkelsen er 4—25 mm og
maales uden
Fremspringene. R. faas indtil 1,5
m brede og indtil 450 kg
tunge, en alm.
Dimension er 3 0,9 m. R. bruges, hvor Pladen
foruden at være bærende ogsaa skal danne Slidlag
og derfor ikke maa være glat, saaledes til
Trappetrin, Gulv i Maskinrum, Fortov paa
Broer m. m. Statsbanerne bruger 5 mm R.
mellem Skinnerne paa aabne Broer.
E. Su.

Riffelplader.
Riffelplader.


Rifkol, en meget kendelig, 275 m høj Ø i
Egedesminde Distrikt, Grønland. Den ligger paa
c. 68° n. Br., V. f. Udstedet Agto, og har sit
holl. Navn fra de mange blinde Skær i
Omegnen. Dens grønlandske Navn er Umanak ɔ:
den hjerteformede. Fra dens Top kan man se
Disko i N. og Holsteinsborg i S.
G. F. H.

Riflemaskine, til Udskæring af
Riffelgangene i Geværpiber. Gennem den fastspændte,
cylindrisk udborede Pibe indføres en paa en
Slæde anbragt Staalstang, hvori er indlagt 2
»Schneidere« ɔ: smaa Staalstykker med smaa
skarpe Knive, der skærer to Riffelgange
samtidig. Stangen er forsynet med et lille
Tandhjul, som drejes rundt af en Tandstang, der
bevæges op og ned, ved at en Tap griber ind
i en paa Maskinen anbragt Ledestang. Stangen
bringes derved til at rotere, samtidig med, at
Slæden bevæges frem ell. tilbage, hvorved
Schneiderne kommer til at beskrive den til
Riffelgangenes Snoning svarende Vindellinie.
Naar Stangen er naaet helt igennem Piben,
støder den mod en Skrue, der ved at drive en
lille Kile ind mellem de to Schneidere forøger
Dybden af Riffelgangene. Tillige drejer R.
Piben omkr. Kernelinien et Stykke, der svarer til
Antallet af Riffelgangene, saaledes at et nyt
Sæt af disse kommer ud for Schneiderne. R.
virker ganske automatisk; den fører
Slæden frem og tilbage og drejer Piben og Skruen,
hvorved Kilen føres et lille Stykke frem
mellem Schneiderne, hver Gang Staalstangen naar
igennem Piben.
(E. P.). C. Q.

Rifpiraterne, se Rif.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free